Profile
Blog
Photos
Videos
Det var en rigtig god dag da vi var ude at se på delfiner, vi så mindst 10 og mange af dem kom helt tæt på båden og lavede nærmest show for os. Det var virkelig sjovt at se en delfin så tæt på pludselig i deres eget miljø, hvor det ikke bare er delfiner som er i fangeskab. Uden sejlturen kom vi også ud at se hole in the rock, et kæmpe hul gennem en klippeø, lavet af vandet. Alt i alt var det en rigtig god dag.
Derefter tog vi op til Cape Reinga, det nordligste punkt i New Zealand. Det var virkelig flot, minder lidt om Skagen, hvis det skal sammenlignes med noget i Danmark, men bare meget meget smukkere og hele køreturen derop var utrolig flot. Derefter tog vi til Hot water beach, som er en helt særlig strand. Når der er lavvande kan du gå ned på stranden og grave et hul, som fra undergrunden vil blive fyldt med 50-60 grader varmt vand. Det var virkelig en speciel oplevelse, at det bare pludselig kommer varmt vand. Derudover var vi også ude at se nogle grotter, som blandt andet er blevet brugt i filmen Narnia. Desværre har været ikke helt været med os, det har regnet nogle dage, hvilket er ret trist. Derfor er vi taget videre til Mt. Maunganui, hvor vi i aften skal ud og sejle i kajak og se glow orms - det glæder jeg mig meget til.
Håber i alle har det godt derhjemme og den danske vinter ikke er for slem imod jer.
Hilsner Rikke
- comments