Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle!
Paasken er ogsaa lig med ferie hernede. Derfor er vi taget fra El Salvador til Nicaragua for at besoege vores danske venner fra hoejskolen i Suchitoto. Vi moedtes i León i fredags - det var selvfoelgelig rigtig dejligt at se dem igen, og det har vaeret meget interessant at hoere om, hvordan det gaar dem i deres organisation og familier. Weekenden tilbragte vi i León. Vi bor paa et skoent hotel med pool, ikke saerlig langt fra byens plaza (en stor aaben plads med boder osv). León er en rigtig universitetsby og huser derudover ogsaa centralamerikas stoerste kirke, en enorm katedral hvor vi ogsaa var helt oppe i klokketaarnene og kiggede ud over byen.
I mandags tog vi ud til Las Peñitas - en af de mange laekre strande... Boelgerne er kaempestore - og isaer tidevandsboelgerne slaar en pige som mig helt omkuld, saa jeg har faaet hudafskrabninger paa begge mine knae.. Om aftenen har vi hygget os paa hotel Samaki, hvor der kun boede os danskere. Vi fik proevesmagt Flor de Caña - en fantastisk nicaraguansk rom :-)
Igaar var vi paa baadtur ind af en flod i nogle smaa baade. Vi fik set en helt masse flotte og store fugle og derudover krokodiller!! Turen endte paa en super laekker stillehavsstrand, hvor vi kun var os. Understroemmen var ikke saa slem som ved Las Peñitas og vi fik os en fantastisk forfriskende dukkert i det varme hav.
Imorgen tager vi hjem til El Salvador hvor jeg skal fejre paaskedagene sammen med min familie og mine naboer, og vi skal holde foedselsdag for Osmel paa soendag; jeg har koebt ind til at lave pandekager med syltetoej.
Kaerligst Rie
- comments