Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner og familie:-)
Så blev det ferietid i Kina og feriens første stop var Tai'an - en by for foden af bjerget Taishan. Fra den 1. til den 3. oktober har vi boet på et lækkert hotel og set en masse smuk kinesisk kultur.
Søndag kørte vi afsted fra Qingdao til Tai'an, ca. 4 timers kørsel ind i landet. Byen er helt anderledes fra Qingdao, som jo er en ny og moderne kinesisk by, og Tai'an samt steder omkring er svaret på det "rigtige kina", hvis man kan udtale sig sådan. Her får man et indblik i det kinesiske landbrugssamfund, hvor familierne om morgenen drager på arbejde, alle sammen siddende på deres lille knallert, som nok er det eneste køretøj de ejer. 80 % af Kinas befolkning er jo bønder og dem ser man slet ikke i byer som Qingdao, Shanghai, Beijing mv.. Ved byen ligger et af Kinas helligeste bjerge Taishan (1800 m.), som vi tog ud for at se. Vi gik i 2-3 timer op ad bjerget (trapper!) og var derfor over halvvejs imod toppen. Resten af vejen tog vi en svævebane, så vi kunne komme helt op. Turen (både på gåben og i svævebanen) var virkelig smuk og noget helt for sig selv! Desværre er der næsten ingen, ud over kineserne, der ser og oplever dette og vi så heller ikke andre udlændinge ud over os. Det resulterede også i en hel masse (uønsket) opmærksomhed til hele familien, hvilket betød at vi blev fotograferet hver gang vi så noget sted hen, samt omringet af en kreds af nysgerrige kinesere hver gang vi stoppede op og snakkede. Det er en af de ting jeg synes er utrolig irriterende ved at være hvid i Kina, for det kan også ske i Qingdao. Da vi kom til toppen skyndte vi os ned igen, da det var mega koldt og der var mega mange mennesker. Men smukt det var det virkelig og det var en stor oplevelse.
Søndag gik turen til Qufu, en anden kinesisk by godt 100 km fra Tai'an. Efter en længere omvej (på et par 100 km.) kom vi endelig frem og kunne se den gamle kejser og filosof Konfucius's hjemstavn samt grav. Han er en utrolig berømt person og mange kineserne lever efter hans filosofiske tanker (Konfuciunisme). Vi tog en hestevogn igennem byen og fik snakket med en gammel kinesisk mand på over 80, som arbejdede med hestevognen sammen med hans søn eller svigersøn. Det var virkelig autentisk.
Mandag så vi en stor tempelhave i Tai'an, hvilket virkelig var smukt! Flotte gamle haver (flere tusinde år gamle) med tilhørende templer, hvor folk stadig kommer og beder for de døde samt ønsker for deres fremtid (Buddhisterne). Her var lange fresker (en slags vægmalerier) som beskriver en Guds rejse. Over 600 personer var afbilledet og det var over 60 meter langt (billeder i fotoalbum). Lofterne var malet i smukke mønstrer, hvilket templerne udenfor også var. Det hele så kinesisk og så smukt som man overhovedet kan forstille sig når man tænker på Kina. Kinas kultur og historie er utrolig gammel og smuk, men dette er desværre først opdaget nu. Alle freskerne og de smukke loftdekorationer er fra lang lang lang tid før Jesu fødsel og fra dengang, hvor vi andre boede i små jordhuler.
Det var en fed oplevelse at se noget så lokalt, som "landbrugskina", men det er også dejligt at være tilbage i Qingdao, hvor der er til at bo :-) I morgen tager jeg med 2 venner fra skolen til Beijing i 5 dage. Så skal vi på sighseeing der også og se muren, den forbudte by, den himmelske fredsplads mv. Vi tager toget i morgen tidlig - en rejse på ca. 5 timer.
Jeg uploader billeder fra "første tur" hurtigst muligt. Jeg håber I alle har det godt hjemme i DK. Her går det, som I kan se, godt og det er dejligt at have lidt ferie. Det går fint med det kinesiske, selvom det stadig er svært, men jeg begynder at kunne forstå når folk siger noget til mig og jeg kan også svare på noget af det:-) Det er fedt at kunne genkende nogle af tegnene, når man sådan kører rundt.
Nu vil vi til aftensmaden - dansk rugbrød med dansk pålæg. Så bliver det ikke bedre :-)
Pas på jer selv og hold jer muntre.
Knus Rie
- comments



Connie Kristensen Hej Rie Sikke en spændende tur, jeg har snakket med Søren og han fortalte at I havde nydt turen og set en masse. Jeg håber din tur til Beijing bliver en stor oplevelse også. Glæder mig til at høre om begge ture. Pas godt på dig selv min pige og nyd ferien. Knus mor
lise Hej Søde. Hvor dejligt at høre fra dig her..sikke en masse du oplever. Det må også være spændende at se det virkelige liv der. jeg glæder mig til du kommer hjem og hører om din tur.. Pas på dig selv.. Knus og tanker Lise
Line Ny Hej Rieskatten :) Hvor det lyder flot og spaendende at opleve den rigtig ekinesiske kultur. Jeg haaber ikke du bliver alt for fordybet i Konfuciuismen og bliver i Kina! Dejligt at du nu baade har set storbyen og landbrugssamfundet, men ja, det er maaske sjovt den foerste dag at folk aldrig har set en hvid person foer, men jeg kan godt forstaa hvis det bliver traettende! Pas paa dig selv og Konfuciuismen.... :D