Kære allesammen

Så skete det. Jeg blev færdig med mine 3 måneders frivillige sociale arbejde. Da jeg startede virkede det som lang tid, i og med jeg ikke vidste hvad der skulle ske, hvordan det hele var, om jeg overhoved ville egne mig til at arbejde med børn på den måde. Men, men, men - nu er det hele slut og jeg savner allerede mine børn! Efter d 4-6 uger jeg har haft både i Hanoi og i Saigon knyttede jeg nogle helt særlige bånd til børnene som er guld værd. Jeg nåede at kende børnene og deres behov, rutinerne, reglerne og blive bekendt med hvad jeg som frivillig må og ikke må. Da jeg forlod børnene onsdag og Peace House torsdag morgen syntes jeg at det var alt for tideligt. Jeg var jo først lige kommet! Tiden er simpelthen gået så stærkt og især i Saigon har det bare været super. Også Peace House har været super fedt da vi har haft nogle rigtige rare mennesker boende og jeg var bestemt ikke klar til at tage videre fra det! Snøft.
Men nu er 2. del af min tur så startet. Den del der skulle være afslapning og ferie oven på al det arbejde ;) Faktisk er det en anelse stressende hele tiden at skulle tænke på hvor jeg skal hen næste gang, hvordan og hvor jeg skal bo. Min plan må være at blive i hvert fald 3 nætter hvert sted, også for at få en ordentlig fornemmelse af stederne. Lige nu er jeg i Phnom Penh, Cambodias hovedstad, og på søndag tager jeg videre til Siem Reap, hvor Angkor Wat ligger. Her bor jeg de første to nætter hos en couchsurfer og finder mig derefter et hotel eller hostel. Alle siger nemlig, at det er nødvendigt med mindst 3 dage for rigtigt at opleve Angkor templerne, og jeg har da tænkt mig at gøre det ordentligt! =) Derefter er planen lidt uklar. Da jeg har tiden på min side tager jeg måske til det nordøstlige Cambodia inden Laos for at opleve noget økonatur med noget elefantprojekt osv. =) Senere hedder den Si Phan Don, Vang Vieng, Luang Prabang, Nam Ha National Protected Area og Gibbon Experience i Laos og den 19. juni mødes jeg med Johanne i Bangkok =D Den tid, den glæde!

I dag besøgte jeg Killing Fields og Toul Sleng Museet i Phnom Penh. Det var trist og desprimerende at høre og se hvad der er foregået hvor og hvordan. At Pol Pots røde khmere har banket fornuftige, veluddannede og uskyldige mennesker til døde for at spare kugler. At de har slået babyer ihjel ved at holde dem i fødderne og hamret dem ind i et stort træ. Føj for den lede, hvor er det frygteligt!
I aften er der stor fest på hostlet og i morgen skal jeg ud og besøge et cambodiansk børnehjem =) Det bliver spændende at se om det er helt anderledes end det jeg var på i Vietnam. Det er det nok, for det vietnamesiske lignede mest af alt en forlystelsespark uden forlystelser, men med en masse mærkelige kunstige klipper, dyr og buddaher. Spøjst.

Tilbage til mine små pus. Som I kan se på billederne blev de rigtig glade for de gaver I har sponsoreret =) Det var faktisk sværere end jeg havde forventet at købe tøj til dem, for ville jo gerne have noget "pænt" i god kvalitet i den rigtige størrelse og til den rigtige pris. Når jeg skriver pænt i "" er det fordi rigtig meget tøj er hæsligt i vores vestlige øjne ;) Piger på min alder klæder sig oftest i bluser med bamser, hello kitty, underlige statements der ikke giver mening og print som vi brugte i 6. klasse. I forvejen ser de allesammen 5 år yngre ud end de er, så det er umuligt at gætte folks alder herovre ;) Men, tilbage for børnene, de blev som sagt rigtig glade. Og det gjorde de voksne også. I daycaren på hospitalet fik vi os en (eller mange!) svingom, hviket virkelig fik smilene frem! De elskede når vi tog dem op og dansede rundet og især drejede rundt igen og igen! Siger jer jeg blev svimmel! ;) Men når barnet klukgriner bliver jeg selvfølgelig ved =D

Det var vist alt for denne gang. Hav det godt der