Chiang Mai kaldes templernes by og det forstår jeg godt. Vi ser templer alle vegne. 300 templer findes der i Chiang Mai, ca. 10 % af alle Thailands templer og byen har alligevel kun en million indbyggere.
Vi var først ude ved templet Wat Phrathat Doi Suthep, som ligger på et bjerg, oppe af 300 trappetrin :) Her Blev vi bl.a. velsignet af en munk og senere hen kunne man stille et spørgsmål til Buddha og få svar ved at vi rystede nogle pinde i en krukke og til sidst faldt en pind ud med et nummer på og der ud fra fik man svar på sine ønsker.
Man kan vælge at tro på det eller ikke, men jeg må sige, at man alle de spirituelle steder vi har besøgt og læren om buddhisme, så kan man ikke undgå at blive lidt revet med:) Mit spørgsmål gik ud på, om jeg er klar til at læse/kan falde til ro og starte med at studere (ps. JEG ER KOMMET IND PÅ CBS - linjen erhvervsøkonomi og psykologi, Jahuu) efter alle disse fantastiske rejser og dette blev selvfølgelig kun sagt inde i mit hoved. Som svar på et papir stod der, at jeg ville klare og være glad for de valg jeg tog fremover, så nu har jeg virkelig noget at se frem til :)

Læren om buddhismen har også været meget spændende, ikke fordi man forstår alt eller behøves at dele deres holdninger, men bare det at sætte sig dybere ind i deres kultur, religion og filosofi. 95 % af landets 60 millioner indbyggere er tilhængere af buddhismen.

Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, nirvana, men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Den lokale guide fortalte os bl.a. Det thailandske folk er blevet kåret til det folkefærd som donerer flest penge pr person til forskellige donationer. Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et wat, en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om.

Overtro, magi, åndemaneri og astrologi trives i bedste velgående i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen. Ved siden af mange bygninger kan man se et lille, smukt udformet åndehus, der skal huse stedets skytsånder. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne.

Senere på dagen var vi forbi en munkeskole, hvor almindelige unge drenge i alle klassetrin går i skole og lærer ud over den almindelige skolegang, at blive Munk. Indtil man er 20 år kan man kun være i lære som munk og dernæst have det som 'erhverv'. Dog må rigtige munke jo ikke have noget med penge at gøre, så det er ikke noget man tjener på. Der er så ubeskrivelige mange regler for munke. Dem som er i lære, skal følge 10 regler og rigtige munke har omkring 267 regler at følge. Eftersom verden bliver mere og mere international og udvikler sig, så er det klart at ikke alle overholder disse regler, men utrolig mange lever alligevel hele livet uden at, lytte til musik, se fjernsyn, anvende telefon, have med penge at gøre, røre en kvinde eller for den sags skyld sig selv ( man må ikke engang give sin mor eller søster et Kram) osv osv..
For det gælder nemlig om, at finde den gyldne middelvej, hvor man hverken bliver alt for fristet og glad eller alt for ked af det og trist som er daglig for os andre, hvor humøret altid kan svinge. Lidt for langt ude til mig, men kan godt se ideen bag om det - hvem ville ikke altid bare gerne have det okay gennem hele livet og undgå de hårde tider, men for det første så tror jeg på, at man lærer meget af de hårde tider i ens liv og dernæst ville jeg ikke mene at musik eller det at se fjernsyn for den sags skyld skulle gøre dig så overdrevet glad og du dernæst ville gå helt ned i kulkælderen, haha.
Men det var spændene at snakke med nogle af de unge drenge på skolen, den ene havde boet der i 4 år, var 15 år og så kun sin familie en gang om året, men han havde planer om, at skulle tilbage til hans landsby og være Munk.

Vi spiste frokost på en rigtig fin orkideplantae og dagen sluttede af med et besøg på 'Tiger kingdom', hvor jeg var inde og røre og ligge med en kæmpe tiger op mod de 300-400 kg. Det vi helt fantastisk, at opleve sådan et stort dyr på så tæt hold! Billeder må ses!

Endnu en fantastisk dag! Imorgen går turen mod Laos i fly og bus:)

Kys, knud og kærlighed
Regitze :)