LA- baby!

D. 6. Oktober blev det endelig (og desværre ) tid til at sige farvel til Guatemala og flyve nordpå til LA hvor Rebekkas onkel og tante, Linda og Carl Johan, bor.
Puha afskeden med guatemala var hård! Ikke kun hjemme i vores dejlige familier, men specielt med Karen og Daniella, vores uundværlige dejlige danske veninder. Så den sidste aften var afsat til at tage ud og spise med dem, og tøsehygge en sidste gang inden vi skulle afsted. Det gjorde vi på en lille hyggelig restaurent, hvor vi fik en MØG god (ja undskyld sproget) bøf og en masse rødvin. Herefter tog Karen og Daniella videre på bar for at få sig en gravøl, mens rebekka og jeg kørte hjem på ægte guatemalansk maner: på ladet af en Pick-up. 
Kl. 3.30 om natten satte rebekka, Hector (vores faste taxachauffør) og jeg så retningen mod guatemalas lufthavn og en helt anden verden i LA. i lufthavnen oplevede vi vores første check-in problem: de SKULLE bruge en adresse på hvor vi skulle bo i USA, altså Carl-Johan og Lindas adresse... Og den havde vi selvfølgelig ikk!!  Så måtte vi ringe og hive Knud (der pludselig ville have en skypedate midt i alt påstyret) op ad sengen, for at få adressen.. Det hele gik selvfølgelig hurtigt iorden- men vi takker for assistancen Knud - din adresse Ninja! :)
Efter et smutstop i San salvador (og det var altså planlagt!!!) kom vi endelig til LAX hvor Carl Johan og Linda stod og ventede.. Og efter en masse knus og kram satte vi kursen mod Beverly Hills og Lorentzen palæet. Vi var - som altid - meget sultne, men Linda forsikrede os for at de havde "Lots of great food at the house". Men det stod slet ikke mål med hvad der ventede os; rugbrød, hawatiost, spegepølse, remoulade, ristede løg, og hariboslik!!! Vi var i himlen, og nogen af os (Ja det var mig) var meget tæt på at knibe en lille tåre :) 
Efter en knald god omgang mellemmadder til frokost var Linda, rebekka og jeg ude og gå en tur med lille missy rundt i nabolaget for at nøvt' lidt... Og herefter stod den på indkøb til frikadeller sammen med Carl Johan, det havde vi jo lovet allerede hjemmefra dk, at vi ville lave til ham, når vi kom. Rebekka og jeg stod dermed for aftensmaden: frikadeller, kartofler og persillesovs. Selvom vi havde lidt udstyrsvanskeligheder faldt frikadellerne heldigvis i herrens smag, selv om vi påmforhånd godt var klar over vi ikke kunne konkurrere med mormor marens dejlige frikadeller... :) 
Søndag var store vaske dag, og nøj hvor vores tøj glædede sig til at blive vasket i en vaskemaskine igen... Efter guatemalas hårde pila'er (stenhåndvaskene) havde noget af tøjet efterhånden fåetblidt huller her og der og alle pletteren kunne ikke helt vaskes af, så en tur i vaskemaskinen var luksus!! Søndag formiddag blev der også brugt en hel del tid på at ringe hjem til mor og far, mormor, og div. Bedsteforældre :) vi blev mødt med en del overraskede stemmer, der efterhånden var blevet vant til kun at høre fra os over computeren. Og vi nød i fulde drag, både at kunne overraske, men også bare at kunne snakke med hele vores familie igen. 
Søndagen bød desuden på en cykeltur i skoven sammen med Linda, og en fantatisk middag ved stranden, med udsigt til Santa Monica pier. Her fik vi lækker lækker mad og vi fik samtidig mulighed for at se det sted hvor Carl Johan for nylig holdte 50 års fødselsdag.. Sikke et flot sted!!

Mandag var der dømt shopping i stor stil, så Linda var så sød at sætte os af i Santa Monica ved et virkelig fedt stoppested, og så ræste vi ellers rundt som to heste på galopbanen for at finde alle de ting vi "manglede" og "havde vildt meget brug for"... Fx resulterede det i to stk. Bikinier pr. Mand, undertøj, en masse kjoler, bluser, nederdele, smykker og makeup. Så dagens mest brugte sætning var: "debit or kredit?"... Så da vi kom hjem måtte vi tage de kritiske briller på og smide noget af vores gamle tøj ud for at få plads til det nye, men det var heldigvis ikke så svært, da meget af vores tøj var blevet hullet og grimt i Guatemala. 
Mandag aften var vi igen ude og spise. Denne gang på en italiensk restaurent, og Linda og Carl Johan havde dømt det til at være en fødselsdagsmiddag, da vi begge inden for relativt kort tid har fødselsdag. Så de voksne - dvs. De som var over 21 - (Carl Johan og mig - selvfølgelig) skålede i lækker vin og vi fik igen vildt vildt lækker mad. Pludselig begynder Linda at hive en masse fint indpakkede gaver op af sin taske og før vi ved afbudet står der to italienske tjenere ved vores bord med tallerkener med kage med lys i og synger fødselsdagssang på italiensk! Puha sikke en overraskelse rebekkas mundvige var lige ved at forlade hendes, ellers ret så store hoved ;) - så meget smilede hun, og vi kunne slet ikke forstå hvad der skete - det er jo ikke ligefrem en dansk skik, men det var sjovt at prøve at blive fejret på amerikansk maner.. Linda havde købt en masse små virkelig fede gaver til os hver, hvilket jeg blev ret overrasket over. Jeg kunne forstå at de havde købt gaver til rebekka, men at de også havde købt gaver til meget var jeg noget lamslået over - sikke en sød tanke!!! Vi fik nogle gode cremer og shampooer (i god rejsestørrelse), en lommelygte, et spil kort, læbepomade, mascara osv. Det var en virkelig hyggelig aften, med god mad, gode overraskelser og fantastisk selskab. (men det er jo klart når man er sammen med 3x Lorentzen - ikk Carl Johan! ;) ) og vi gik i seng som to små glade julegrise, der virkelig følte sig forkælet!
Vores sidste dag i LA startede ud med at ringe til vores familier en sidste gang (vi havde fået at vide at vi bare skulle bruge telefonere alt det vi ville, for vi vidste ikke hvornår vi fik muligheden igen). Herefter stod den på sightseeing i hollywood: Walker of Fame, chineese Mans thathers, hollywoodskiltet og meget mere.... En vildt fed oplevelse for mig, der aldrig før har været i LA, og da jeg sad på bagsædet i lindas vildt flotte BMW cabriolet sugede jeg så meget til mig som jeg kunne af LA, som jeg virkelig synes er en fed by. 
Omkring kl. 21 tirsdag aften var det blevet tid til at sige farvel til LA og ikke mindst Carl Johan og Linda. Det var ret svært, da der slet ikke findes et eller flere ord i denne verden, der kan beskrive vores taknemmelighed overfor deres gæstfrihed. Vi har været så glade for at bo hos dem, og så taknemmelige for alt hvad de gjorde for os de tre dage vi besøgte dem. Det var tre fuldstændige fantastiske dage, som vi nød i fulde drag! 
Men nu var det tid til at kommer videre på turen hvor Fiji ventede, og med vores kæmpe poser med lækre snacks, som Linda havde givet os med, steg vi ombord på flyveres mod Nadi - Fiji.

Skrevet af: Lotte T