Profile
Blog
Photos
Videos
Buenas tardes
Saa er det endelig blevet tid til at berette om vores fantastiske tid i Ecuador!
Vi maa dog desvaerre starte ud lidt surt. Vi ankom til Quito sent onsdag aften og blev hentet i lufthavnen af en fra vores hotel, Travellers Inn. Et helt vildt laekkert familieejet hotel, som summer af hjemlig hygge. Da vi vaagnede op torsdag gik vi op for at spise den laekre morgenmad, der er inkluderet paa hotellet, men endte begge med at stikke lidt til maden, fordi vi syntes, vi havde det lidt underligt. Vi naaede da heller ikke laengere end ned paa vaerelset, da det gik op for os, at vi faktisk var ret saa skidte endda. Vi skiftedes rent udsagt til at bruge toilettet og det loeb op i ca. 25 gange hver paa 6 timer. Laekkert! Vi havde det simpelthen bare SAA daarligt og havde konstant kvalme. Det endte med, at vi fik en af soennerne paa hotellet til at tage paa apoteket for os, da vi var ude af stand til at gaa nogle steder. Han koebte diverse piller inkl. noget antibiotika og noget sukkerstads, vi skulle drikke, saa vi ikke blev dehydrerede. Foej. Det endte med, at vi slet ikke kom til Otavalo inden vores aftale med Guayabilla Animal Rescue soendag. Vi laa i sengen i alle 4 dage.
Da det blev soendag, havde vi det heldigvis meget bedre. Vi havde godt nok intet spist i 4 dage og var lidt halv sloeve, saa vi endte med at bestille en taxa til at koere os de 2,5 time, nu naar det alligevel ikke koster det store hernede. Vi ankom til Ibarra, hvor centret ligger, hen paa eftermiddagen og blev moedt af en rar gut ved navn Oscar. Han kom i sin roede pick-up truck sammen med Edward (Ed), en 19-aarig gut fra Australien, som ogsaa var voluntoer paa centret. Vi blev straks smidt om i ladet og saa gik det ellers bare derudaf. Vi havde sagt ja til at bo hos Freddy og Mari, som er det par, der er bosat oppe paa centret og som ser efter det hele. Da vi ankom til centret, blev vi foerst en smule skeptiske. Det var meget langt fra byen, saa vi kunne under ingen omstaendigheder komme derned om aftenen, hvis vi skulle faa lyst til det. Dertil vrimlede centret med gaester og vi fik foerst indtrykket af, at det var en smule Zoo-agtigt, hvilket vi ikke lige havde forventet. Oscar tog os rundt til de forskellige burer og forklarede paa halvt engelsk halvt spansk, hvad de forskellige dyr hed og hvordan deres fortid var. Centret indeholdte bl.a. kaempe store papegoejer, en loeve og en loevinde, tre store kaempe skildpadder, 50 mindre skildpadder, 7 aber, et egern, en naesebjoern, 4 sloths, en lille hjort, hamstrer, kaniner og nogle andre sjove dyr. Vi blev kort efter tjekket ind i et lille vaerelse, som var meeget koldt og fugtigt og som lugtede helt vildt meget af kloak. Derefter koerte Oscar og Ed ellers og saa stod vi der. Freddy og Mari kunne ikke et ord engelsk og vi foelte os ret fortabte, da vi gik i seng soendag aften.
Mandag blev vi vaekket til morgenmad klokken 7.00 bestaaende af varme nudler. Lidt specielt :) Vi var kolde, fugtige og traette og rent udsagt ret pessimistiske paa det tidspunkt :) Vi blev foert ud til de forskellige burer, hvor vi fik stukket en kost og en skovl i haanden, og saa skulle der ellers goeres rent. Saa laenge at jeg fik vabler paa haenderne - saadan. Det var vildt specielt at gaa rundt inde ved de store hoejtraabende papegoejer, som straks satte sig paa ryggen af Rasmus og gigantiske skildpadder paa ca. 150 kilo. Efter vi havde gjort rent, sagde Freddy ''vamos'' og foerte os ned til de store skildpadder. Her skulle vi rive et gammelt hegn ned, da de i sidste uge havde bygget et nyt. Da vi sad og fik frokost, kom Oscar, Ed og en anden tysk voluntoer Lennart fra Tyskland. Vi var MEGET glade for, at der endelig kom nogen, vi kunne snakke med. Lennart, ogsaa kaldet Leo, kunne flydende tysk, engelsk, fransk og spansk, hvilket vi var vildt imponerede over! Vi fik luftet, at det var en smule ensomt oppe paa centret om aftenen, naar der ikke rigtig var nogen at snakke med. Ikke at vi forstod et ord af, hvad han sagde til Oscar, men et eller andet sagde han hvert fald, for kort efter spurgte Oscar om vi ikke ville med paa marked dagen efter og saa sove hos ham den aften - det ville vaere det nemmeste. Vi var saa taknemlige og var vildt glade for at komme med de andre unge. Vi pakkede en lille taske og blev igen smidt om paa ladet af trucken. Derefter koerte vi bare rundt og rundt i byen i flere timer og hentede doneret frugt og groentsager til dyrerne. Det var skide hyggeligt at sidde bag paa ladet og snakke med Ed og Leo, og vi laerte hurtigt, at Oscar var en helt vildt fed fyr, der elskede at snakke og laere en masse om andre kulturer. Vi havde lidt forventet at skulle arbejde fra 7-17 hver dag, efter at have laest andre blogindlaeg fra stedet, men det var en helt vildt afslappet dag, og vi roerte naemest ikke en finger efter vi forlod centret. Om aftenen blev vi indlogeret i Oscars hus, som huser hans familie i stueetagen, hans to soestres familier paa foerste sal, hans far, nye kone og soen paa anden sal og hans 97-aarige bedstefar paa tagterassen. Fedt! Ed var ogsaa indlogeret hos Oscar i de tre maaneder han skulle arbejde paa centret og om aftenen viste han os lige rundt i de naermeste gader. Vi gik en paa et lille pizza sted og fik en pizza og da jeg tog min tredje bid, bed jeg i et soem. Laekkert! Men pizzaen var sgu god :) Resten af aftenen brugte vi sammen med Oscar, hans fantastiske kone Anita, hans datter paa 10 Dani og hans lille et-aarig soen Santiago. Det tog ikke 5 minutter at foele sig hjemme og vi har sjaeldent moedt saa fantastisk en familie. Oscar og Anita e godt igang med at laere engelsk, og vi glemmer nok aldrig Oscars "Stomas" (stomach = mave) eller "family de Rasmus" (Rasmus' familie). Herlig fyr! Da vi gik i seng denne aften var vores indstilling fuldstaendig aendret og vi haabede bare paa, at vi kunne faa lov til at bruge mere tid i Oscars hus.
Tirsdag morgen tog Oscar os, Ed og Leo med paa markedet. (Leo arbejder kun tirsdag og fredag for centreret og de andre dage for andre voluntoer projekter. Han havde vaeret i Ecuador i 7 maaneder og manglede stadig 5 - wow!) Markedet summede af liv og der var den ene bod efter den anden. Man kunne finde alt fra undertoej, fjernbetjeninger, frugt, groentsager, krydderier, mad-boder, ris... Alt simpelthen. Oscar kendte gud og hver man, og selvom vi ikke kunne forstaa saa meget, var der ingen tvivl om, at han pruttede alt hvad han kunne om prisen. Vi var kommet for at koebe alt maden ind til alle dyrerne og Oscar havde tydeligvis sine faste saelgere. Der blev bl.a. koebt majs, salat, aerter, bananer, mangoer og en masse andre frugter, vi ikke kan navnet paa :) Vi fik lov at smage alle mulige maerkelige frugter, vi aldrig havde set foer og nogen var bedre end andre. Oscar, Leo og Ed skulle lige have sig en kaempe morgenmad fra en af de ret saa primitive mad-boder og efter 4 dages sur sygdom, valgte vi at takke paent nej tak. Det var ikke det hele, der saa lige fornuftigt ud. :) Efter ladet var blevet pakket til renden og vi var blevet stablet ovenpaa det hele, koerte vi op til centreret. Her skulle alt frugten sorteres og rengoeres. Vi blev sat i gang med at pille majs og hold da kaeft, hvor tog det bare 1000000 aar :D Hver tredje majs indeholdte en laekker fed larve, som vi skulle pille ud og putte i et glas, saa aberne kunne faa en lille ekstra snack til aften. Efter 100000 aar med majspilning skulle vi finde pind, der dagen efter skulle bruges til at bygge et stort nyt shelter til de store skildpadder. Rasmus havde faaet naevnt for Oscar at han var toemre, og Oscar var meget imponeret og interesseret i, at Rasmus skulle hjaelpe med at designe huset. Alle var meget imponerede, da Rasmus flaekkede den ene bambus pind efter den anden uden de store kvaler. :) Da vi senere skulle loefte nogle kaempe svaeller op bag ladet af trucken, som skulle med ind til byen og saves til, fandt Osvar den ene scorpion efter den anden, som vi fik stukket i haanden og skulle gaa fodre stedet mindste abe med. Der var vist ingen tvivl om, at den syntes, scorpionerne var en laekker snack. Ed havde spurgt os, om vi havde lyst til at komme hjem til ham og se en film om aftenen, saa vi blev alle enige om, at det smarteste ville vaere at sove hos Oscar og Anita igen. Juhuu :) Da Ed hen paa eftermiddagen var i bad, gled han i badet og hans skulder gik af led (hvilket den aabenbart har gjort 6 gange paa det sidste). Det var rigtig surt for ham og man kunne godt se, at han havde helt vildt ondt. Efter vi havde spist aftensmad ved Oscar, som stod paa laekker traditionel Ecuadoriansk mad (hvilket oftest bare er en meget let portion - de goer aabenbart ikke saa meget i aftensmad), gik alt lyset i byen. Ikke saa smart, naar man skal til film-aften ;) Anita fik hurtigt taendt en masse stearinlys og vi hyggede os helt vildt. Jeg faldt pladask for Santi allerede foerste dag og kunne faa meget tid til at gaa med ham. Da lyset kom tilbage efter 1,5 times tid tog Rasmus, Ed og mig en taxa hjem til Leo. Jeg naaede ikke at se mere end 3 min. af filmen foer jeg sov :) Det er jo helt haardt at lave noget efter saa mange ugers ren afslapning.
Onsdag morgen tog Oscar os paa en lille rundtur i huset. Da vi kom op til anden sal, blev vi moedt af Oscars stedmor og soester, der havde gang i den store omgang Zumba. Der gik ikke 2 sekunder foer jeg var blevet inviteret til at deltage morgenen efter - klokken 7.00! Puuh. Men jeg sagde da selvfoelgelig ja tak :) Efter rundvisningen koerte vi op til centret, saa vi kunne komme igang med at bygge ''Casa de Tortuga''. Som I nok kan regne ud, var jeg desvaerre ikke den helt store hjaelp. Der skulle graves meter dyber huller til stolperne og det kunne mine slappe bedstemorarme simpelthen ikke hamle op med. Rasmus derimod var herre sej og stod det til Oscar, kunne de nok godt bruge ham lidt mere end bare en uge. ;) Vi arbejde til langt ud paa eftermiddagen og var godt kogte og smadrede, da vi endelig holdte og koerte hjem til Oscar. Vi var dog ikke saa smadree, at vi ikke lige kunne se efter Santi en lille time, hvilket Anita virkede meget taknemlig over. Aftensmaden stod paa pandepager med majs - noget de havde laert fra en anden voluntoer og som var til stor succes hos Rasmus :) Oscars stedmor Martha arbejder inden for noget hudpleje og kosmetik (eller saelger hvert fald nogle ting fra et blad) og lavede den helt store udstilling for os med en meget smittende salgs-entusiame - paa spansk. Men det endte da alligevel med, at vi koebte noget.
.................................................................................................................................................................................................................................
Torsdag morgen stod Pernille op for at danse Zumba med Martha og Oscars soester. Jeg skulle naesten skubbe hende ud af sengen, men hun kom da op og syntes vist ogsaa, at det var vaeldig sjovt. Efter morgenmad koerte vi op til centret for at faerdiggoere ''Casa de Tortuga'' - der var lang vej endnu. Efter vi havde vaeret i centret i ca. ti minutter fik Oscar et opkald om noget doneret hundefoder til Loco Pelucas (centrets hund). Det vidste sig desvaerre at vaere helt i Quito, og han spurgte Ed om han ikke ville med, da han alligevel ikke rigtig kunne arbejde pga. sin skulder. Der var jo saadan set vaeldig godt, bortset fra at det efterlod Pernille og mig alene sammen med Freddy, som absolut ikke kunne saa meget som et engelsk ord. Det endte det faktisk med at vaere ret hyggeligt, og da vores ordforraad bl.a. indeholdte om som; vend, en mere, den her, hammer, soem, sav, op, ned, ja og nej - saa gik det faktisk okay fremad. Idag var da ogsaa lidt mere arbejde til Pernille, som fik til arbejde at male hele hytten - puuh. Freddys lille 3-aarige soen Joel var utrolig hjaelpsom og flyttede rundt paa den ene soem efter den anden. Han var begyndt at blive ret vild med Pernille og kaldte hele tiden efter hende ved at sige Chica, da han ikke helt var klar over, hvad hun hed :) Vores navne har faktisk givet os mange gode grind. Oscar kan aldrig huske mit navn og kalder mig alt fra Ramsis, Ramsus, Ramus.. Pernille hedder primaert Pamela og ogsaa ret ofte Pami. Da vi blev faerdige med huset omkring kl. 17, brugte vi lidt tid paa ar holde aben Linda lidt i haanden, da hun simpelthen bare at saa sindssyg kaelle. Da Oscar og Ed stadig ikke var vendt tilbage da klokken var 19, blev vi ret bange for, at Oscar ikke havde taenkt sig at komme efter os. Vi havde ingen aftale lavet med ham, men havde snakket med Ed om at joine hans spansk undervisning om aftenen. Da klokken blev 20 kom de dog heldigvis efter os og Oscar var utrolig imponeret over ''Casa de Tortuga''. Hele stedet var lyst op af fireflies, hvilket bestemt ikke gjorde synet vaerre :) Da vi kom tilbage til Oscars hus, kom Martha paa en lille visit og mente altsaa bestemt, at jeg lignede Leonardo DiCaprio paa en prik. Saa det tilfoejede saa lige endnu et navn til listen ;) Jeg insisterede saa paa, at Pernille kunne blive kaldt Pamela Andersson, hvilket hun syntes var en leeeed joke ;)
Fredag kunne vi sove lidt laengere, da vi igen fik lov til at komme paa markedet. Igen var den en helt vildt spaendende oplevelse og lidt federe, da man denne her gang foelte sig lidt mere inde i sagerne. Efter vi havde laesset ladet over alle graenser, koerte vi op paa centret. Der vrimlede med hundredevis af smaa skoleboerne i ens skoleuniformer, som alle var kommet for at laere, hvordan man behandler dyr og hvilke dyr, der maa tages som kaeledyr og hvilke der ikke maa. Leo blev hurtigt headhuntet til at vaere rundviser, da han jo kunne flydende spansk. Der kom det ene barn efter den anden hen til Pernille og mig og fyrede en laaang saetning paa spansk af og det eneste vi kunne sige var ''Si'', hvilket nogle gange fik dem til at lave sjove ansigtsudtryk. Gad vide, hvad vi fik sagt ja til :) Da boernene tog afsted efter et par timer, skulle vi endelig ned til loeverne, noget isaer jeg havde glaedet mig helt vildt meget til! Vi fik efter lidt besvaer lukket loeverne inde bag hver deres heng, saa vi i sikkerhed kunne kravle ned i det kaempe store bur. Sabu, som er hanloeven, ville i foerste omgang ikke rykke sig nogen steder, men det lykkedes da til sidst. Det var helt vildt surrealistisk at staa SAA taet paa en loeve, som ikke umiddelbart virkede som en af de venlige af slagsen. Nogle dage inden haved loeverne faaet tonsvis af kylling, og de havde ikke spist op, saa kyllingekoedet havde paa det tidspunkt ligget i den bagene sol i flere dage, saa det siger vist sig selv, at buret lugtede SKRAEKKELIGT! Foej for den lede hankat. Leo var helt vildt opsat paa at nu skulle vi bare have taget billeder, saa det var bare super fedt. Efter en halv times skuren og skrubben var vi klare til at klatre op igen og jeg fik lov til at lukke Sabu og Shanga tilbage igen - fedt! Det var en skide fed (og ekstrem stinkende) oplevelse. Efter vi havde spist Maris laekre ecuadorianske frokost, spurgte Oscar om vi ville med rundt og tage billeder sammen med nogle af dyrerne, da det jo desvaerre var vores sidste dag paa centret :( Vi fik taget noget vildt fede og sjove billeder med bl.a. aberne Linda, Lea og Frederico, naesebjoernen chichi og de store slanger. Om aftenen var det meningen, at vi ville have vaeret paa bar os fire voluntoerer, men vi var alle bare saa traette, saa vi endte med at slappe af hjemme hos Oscar og Anita. Vi var allerede der begyndt at blive lidt soergmodige over, at vi snart skulle forlade dem igen. Det kan slet ikke beskrives, hvor fantastiske de havde vaeret overfor os. Anita spurgte, om vi havde lyst til at se den film, som de normalt viser de studerende i byen, naar de proever at sprede budskabet om dyrevelfaerd, og det ville vi selvfoelgelig gerne. Det var dog den mest forfaerdelige film, vi nogensiden havde set. Hold kaeft mand hvor er folk bare grusomme. Pernille kunne slet ikke se den faerdig, saa rystet var hun. Foej!
Loerdag er en fast fridag fra centret, saa vi havde besluttet os for at tage til Otavalo, som ligger ca. 30 kilometer fra Ibarra, da vi jo desvaerre ikke naede det inden pga. sygdom. Oscar koerte os til bussen, hvor vi blev pakket godt ind sammen med hundredevis af andre. Vi skal soerme love for, at pladsen bliver godt udnyttet. Efter 45 min. ankom vi til Otavalo og var med det samme total imponerede. Der var flere kvadratkilometer af boder, der lyste op i tusindevis af forskellige farver. Alle boder indeholdte hjemmelavet ting og deres haandarbejde var vildt imponerende. Der var alt fra malerier, strikkede sweatere, sokker, huer, vanter, traefarveblyanter og hvad ved jeg. Det var saa hyggeligt at gaa rundt i de mange gader og jeg skal love for, at vi havde noget at slaebe paa, da vi skulle hjem. Vi fik koebt baade det ene og det andet og ogsaa en lille gave til Santi og til Dani. Vi tog bussen hjem igen over middag allerede, da vi skulle hjem og holde stor barbeque paa Oscars tagterasse sammen med resten af familien! Pernille havde sagt, at hun ville proeve at lave dansk kartoffelsalat til barbequen, men da vi ikke kunne finde noget natural yoghurt (andet end noget, der var for gammelt), endte vi med at lave en lidt utraditionel version. Men de virkede til at synes ret godt om det :) Det var helt vildt hyggeligt. Oscars far rendte konstant rundt og fyldte vores glas op med 3/4 oel og 1/4 cola. Det smagte faktisk overraskende godt. Martha sad ved grillen og overgramsede hvert eneste stykke koed med fingerne, hvilket var ret specielt. Vi brugte rigtig mange timer paa terassen med Oscar, Anita, boernen, Martha og Oscars far og bedstefar. Det var helt vildt hyggeligt og vi foelte os virkelig som en del af denne store dejlige familie. Loerdag aften pakkede vi vores ting sammen og gik en lille tur rundt i byen. Resten af aftenen brugte vi sammen med Oscar og familien, som vi ikke var saa glade for at skulle sige farvel til dagen efter.
................................................................................................................................................................................................................................
Soendag morgen endte det faktisk med at vi alligevel lige tog en ekstra smut op til centret for at sige et sidste farvel til dyrerne og Freddy og Mari. Inden vi koerte hjemmefra kom Oscar, Anita og Dani ind paa vores vaerelse med en lille gave til os hver. Det var saa betaenksomt af dem :) Vi sagde farvel til Anita og boernene, som vi ikke ville komme til at se mere. OEV! Det var helt vildt trist. Derefter koerte vi op paa centret og gik bare rundt og hyggede os lidt, men Oscar, Ed og Freddy var ved at fylde en masse saekke med skrald. Fy for den lede hvor det bare stank og Ed var ved at braekke sig ud over det hele op til flere gange :). Da de var faerdige spurgte Oscar om vi ville have lidt flere billederne med dyrerne, og det ville vi selvfoelgelig helt vildt gerne. Det blev til nogle vildt fede billeder med Linda, Lea og Frederico, som var meget mere kaelle og snaksalige denne gang. Vi fik ogsaa taget nogle fede billederne med papegoejerne, som med det samme satte sig paa vores skuldre. Fedt! Efter et par timer i centret og et stort smaekkys til mig fra Joel, koerte vi mod bussen. Rasmus blev smidt om paa ladet i en fantastiske vindretning fra skraldet, saa han hyggede sig rigtigt. Da vi kom til busstationen fik vi sagt farvel til Oscar, som lige gav Rasmus den sidste "See you Mayn" og Ed og saa gik turen ellers mod Quito. Vi syntes det var saa trist at skulle sige farvel til saa fantastiske mennesker efter kun en uge, og vi var enige om, at vi aldrig nogensinde vil glemme Oscar og alle de andre.
Saa er den skid sgu slaeet! Det var noget af en omgang :) Godnat!
- comments