Profile
Blog
Photos
Videos
Hola mi amigos..
Vores foerste hele dag i Monteverde gik med at bese regnskovens vidundere - nemlig froer og sommerfugle. Vi startede med at finde ud af, hvordan vi kom op til ''The Butterfly Garden'', som det saa smukt hedder. Det var direkte op ad den stejleste bakke, i kunne taenke Jer. Vi besluttede os dog alligevel for at tage turen, trods bjerget, som skulle bestiges. Solen bagte, og vi begyndte vores faerd imod sommerfuglene. Bakken var lang - den var meget lang! Pernille klagede sig en smule, da jeg sagde, at jeg kun troede, vi ca. var halvvejs.
Paa vej der op, spottede vi et godt sted, hvor vi sikkert kunne spise noget godt mad, naar vi gik hjemad igen. ENDELIG naede vi op til haven, hvor sommerfuglene var. Vi betalte entreen, fik et kort over omraedet og gik ind.
Der var den ene KAEMPE sommerfugl efter den anden og den ene mere farverig en den anden. De var virkelig flotte, men utrolig LIDT fotogene. De floej rundt, og vi kunne naesten ikke fange dem paa nogle billeder. De faa billeder vi fik taget, var af nogle sommerfugle, som sad og spiste. Efter vi havde gaet i 45 minutters tid, var der ikke flere stalde, eller hvad man kalder det! Vi havde godt bemaerket, at der var et hold pensionister, der havde en guidet tur, og de fik saa yderlige en fremvisning af forskellige insekter, edderkopper, larver og skorpioner. Damen i receptionen kom loebende ud til os og sagde, at vi endelig bare skulle foelge med i deres fremvisning.
Foerst fandt guiden en MOTHER f***ER tarantel frem med 8 sindsygt behaarede ben og holdte den frem til offentlig skue. Fy for en skefuld, hvor var den klam! Dernaest fugle endnu en fugleedderkop - denne endnu stoerre og meget aktiv - AD! Skorpionen blev ogsaa fremvist, dog nede i den bur, da den er en kende farlig. Den var faktisk noget facinerende. Naar han lyste med en neon lampe paa den, lyste den helt op, som hvis man er klaedt i hvidt paa et diskotek. Det var ret flot! (kan ses paa billederne) Det fortsatte saadan med mange forskellige dyr - klamme som mindre klamme!
Froerne skulle ogsaa ses, men vi havde faet et hint fra vores info knaegt paa vores hostel om, at det var fedest at se dem i moerke. Saa vi vendte snuden hjemad og tog en lille pause. Hen paa aftenen, da moerket begyndte at falde paa, gik vi op imod froeudstilligen. Vi skulle op af samme bakke, denne gang dog ikke helt til toppen - Pernille var lykkelig!! :) Vi kom op og fik at vide, at vi ville faa en guidet tur - super. Han var en rigtig fin fyr, der fortalte os, at vi skulle vaere opmaerksomme paa slanger derinde, fordi de kunne lugte froerne paa lang afstand. Loegn var det, og vi kunne gaa uden at skulle taenke paa, om vi blev draebt af slanger. Froerne var flotte, store, smaa og i et utal af farver (billederne viser det, men det er lidt svaert at se, fordi det eneste lys, der lyste paa froerne, var en lommelygte). Vi saa froer, der kunne draebe et menneske paa ti minutter efter beroering og froer, som kunne lave lyde, der kunne hoeres 1.5 kilometer vaek. Det var ret facinerede. Vi gik med et Canadisk par, som havde det bedste af det bedste kamera og fik nogle imponerende billeder af froerne, og hun tilboed at sende hendes billeder til os af froerne. Soedt af hende :)
Naeste dag klokken 10:30 blev vi hentet af en bus og koert ud til nogle vandfald. Vi skulle nemlig rapelle ned af 6 af dem. Vi startede ud med en lille en, og man blev PLASK vaad. Saa snart man kom en halv meter ned, fossede vandet bare ned over en - det var saa fedt! Langsomt blev vi bedre og bedre og allerede ved det 4. vandfald skulle vi til vores stoerste udfordring - 40 meter ned af et fuldvoksent, livligt og ikke mindst meget glat vandfald. Det var saa fedt. Paa det tidspunkt var vi allerede driv vaede og vandet betoed ikke det store, det gjorde bare opgaven en smule mere besvaerglig. Jeg skulle foerst ned og syntes, det gik godt nok :) Pernille var selvfoelgelig opgaven voksen efter hendes strabadser i Thailand og gjorde det til mere end UG med kryds og slange. Det var en rigtig fed oplevelse.
Det sidste vandfald var paa omkring 15 og vores reb, som vi selv styrede, var nok 14 meter, hvilket jo vil sige, at vi ikke kunne komme den sidste meter ned. Der var det instruktoeren paa toppen, der soergede for at holde os oppe. Instruktoeren ved bunden af vandfaldet sagde til os, at vi skulle kigge mod kameraet og smile og inden vi noget at taenke over det, slap instruktoeren paa toppen rebet og vi faldt pladask bagover og ned i vandet. Pernille var nummer 2, der kom ned, og kunne ikke se fra toppen at pigen foer hende var blevet sluppet. De fleste der kender Pernille ved, at hende og vand (i naesen isaer) en meget dum cocktail, saa hun slugte selvfoelgelig et halvt vandfald, da hun blev smidt bagefter. Da jeg selv kom ned, var jeg saa mere forberedt (da Pernille havde vaeret saa soed lige at advare mig) paa begivenheden og kunne naa at faa fyldt lungerne med luft, inden jeg blev smidt ned vandet. Jeg syntes, det hele var en fed, fed oplevelse og tror ogsaa, at Pernille syntes, det var hver en dollar vaerd.
I dag har vi skrevet tonsvis af postkort (eller, det vil sige Pernille har skrevet dem alle - tak!) og derefter vaeret paa en lille tur i junglen. Lige uden for byen havde de nemlig bygget 8 store haengebroer inde i regnskoven. Man arbejdede sig igennem skoven for at naa til den ene haengebro efter den anden. Den laengste bro var 180 m. lang og var 60 m. over jorden. Vi haabede saadan paa at se en abe, men det gjorde vi desvaerre ikke. I stedet saa vi en kaempe stor tarantel (stoerre end den guiden viste os) og en Costaricansk vaskebjoern. Den var nu ogsaa vaeldig soed :)
I aften skal vi ud og spise paa en restaurant, der er bygget rundt omkring et kaempe trae! Det skal nok blive godt.
I morgen gaar turen med bus og faerge til kysten - LAEKKERT!
Adios, Pernille og Rasmus
- comments