Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derude
I får da lige en opdatering på, hvad vi har gået og lavet de sidste par dage. Noget der ikke handler om jordskælv, tsunami, radioaktivt udslip eller andre katastrofer.
Efter en forholdsvis varm dag ved Mount Fuji vågnede vi dagen efter op til et landskab dækket af sne, hvilket vist nok også kom bag på mange af de lokale. Vi besluttede os derfor at tage det første tog væk derfra og ville først stå af, når vi ikke længere kunne se sne.
Vi endte i Kyoto, som uden tvivl er Japans mest kulturelle by. Det svømmede i templer og andre gamle seværdigheder, og vi tror nok, at det hele blev en lille smule for trivielt. Kinkakuji-templet (det guldfarvede tempel) var en god oplevelse, men efter det var vores kulturelle sult blevet helt mættet.
Derfor gik turen videre til Hiroshima, hvilket egentlig var en meget stor overraskelse. Vi tog ud på en lille ø, som ligger ud fra Hiroshimas kyst - Miyajima. Det var meget flot og vi fik rent faktisk "trekket" i naturen blandt bambier og... turister. Vi var selvfølgelig ude og se mindesmærket fra atombomben som også var interessant. Vi besluttede os om aftenen at vi virkelig skulle ud og have noget japansk mad, så vi fandt en lille sushirestaurant i en sidegade. Selvom at alle i resturanten kiggede noget underligt på os samt fik sig et godt grin da vi ikke kunne finde ud af håndtere spisepinde fik vi os prøvet igennem alt fra ål, blæksprutte, fiskeæg osv.
Efter at have vandret Hiroshima tynd tog vi toget videre til Osaka. Vi har været meget heldige med at kunne få værelser på diverse vandrehjem og hoteller, men det var vi bestemt ikke i Osaka. Vi endte med at gå igennem hele byen i flere timer, hvor vi ledte efter et specifikt vandrehjem, og da vi endelig fandt det sent på aftenen, havde de selvfølgelig ikke flere ledige værelser. Til gengæld hjalp ejeren af det fyldte vandrehjem os med at finde et andet sted at bo, hvilket resulterede i, at vi måtte tage to overnatninger på et halvdyrt businesshotel.
Vi har senere hen skiftet hotellet ud med et andet vandrehjem, og her sidder vi så nu og venter på at komme til Kina. Vi flyver i morgen klokken 16:00 lokal tid, og det glæder vi os til.
Peace out
- comments
Rasmus Riegels Det er altså et lige rigeligt actionpacked land i er taget til! - jeg er lidt nysgerrig: smager Sushi bedre end historie undervisning, for i så fald vil jeg måske godt bytte med jer!