Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Sidst vi efterlod jer, var vi lige kommet hjem fra en fisketur. Vi havde stadig et par dage inden turen gik fra Lovers Island. De blev brugt meget fornuftigt, hvis vi selv skal sige det. Vi fik lejet os et par svømmefødder + snorkel og briller, så vi kunne begive os ud på eventyr på det tilhørende koralrev. De første par gange vi var ude, var vi ikke helt trygge, så vi kom ikke så langt ud. På 2. Dagen blev det så til en beslutning, vi sent kommer til at fortryde. Vi tog skridtet videre ud og jo længere vi kom, jo mere spændene blev det. Her var mange flotte koraller og et hav af fisk (haha). Til vores store forundring så vi en stor stime fisk, som nærmest stod stille i vandet. Et øjeblik senere kom en haj, på omkring en meter, svømmende ca. 3 meter væk. Det var en kæmpeoplevelse, selvom det ikke var en af de største. Et par timer senere var vi igen ude. Her blev det til et enkelt glimt af hajen, imens Mads så en rokke. Ellers blev det bare til afslapning og en enkelt sygedag til mig.
Onsdag gik turen så til Hulhumale. Her er lort. Vi ankom med båd til lufthavnen og skulle så med en bus hen til vores hotel, men den var kørt, så efter en times tid fik vi fat i en taxa, som skulle have 8 dollars for indsatsen. Da vi ankommer til hotellet er det faktisk ret lovende. En ansat bærer vores tasker op på værelset imens vi fik os en lille forfriskning. Da vi så kommer op på værelset falder humøret. Det er virkelig småt og sengen er ikke lang nok. Døren til badeværelset er flækket, så man kan hverken låse eller lukke. Vi kommer hinanden ved må man sige. Vi har heldigvis et tv med nogle fornuftige kanaler, så det bruger vi lidt tid på. Øen er som i det gamle sovjet, bare ringere. Det er bare betonkomplekser og skrald over det hele. Stranden er ikke noget at prale af, men vandet er dejlig varmt. Der er nærmest ingen steder at få noget at spise, men vi forsyner os med chips og cupnoodles fra den lokale købmand. I går var vi så inde i Malé. Det er en noget hektisk hovedstad, med smalle gader og knallerter overalt. Vi vandrede rundt i nogle timer før vi satte os ind og fik en smoothie og en burger. Stedet så lækkert ud og der stod da også 'Gourmet'på facaden, hvilket forklarede den høje pris på 20 dollars pr person for det lille måltid. Vi fik så vores cheeseburger, men det var en slem skuffelse. En bolle med to stykker toastost og lidt agurk og tomat. Der var intet kød!!
Vi glæder og meget til at kommet til Nepal - Her er lidt kedeligt!
Mads og Jesper
- comments