Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi både forladt Miami, Bahamas og Quito.
Miami var en flot og dejlig varm by. Den sluttede desværre af med en knap så god nat på motellet, da vi opdagede en stor kakerlak på gulvet, og Louise gik i panik! Vi faldt heldigvis i søvn, efter Peter havde slået den ihjel og sparket den ud.
Dagen efter fortsatte vi turen til Bahamas, hvor vi på hotellet først fik et røgfrit værelse, der lugtede af røg, hvorefter vi fik et nyt værelse med endnu en kakerlak. Tredje gang fik vi heldigvis et røg- og insektfrit værelse.
Den første aften spiste vi på Arawak Cay, hvor vi for første gang blev mødt af Bahamaianernes påtrængende side, alle restauranterne/caféerne havde mindst én arbejder som forsøgte at shanghaie én, når man gik forbi. Vi valgte et sted at spise og lagde dernæst mærke til flere af deres besynderlige sider: de råbte og skreg af hinanden, ikke fordi de var sure, sådan snakkede de bare :p men maden var god og vi nød en flot solnedgang, men vi var enige i at det ikke var et sted vi ville spise igen, pga. deres påtrængenhed.
De næste dage brugte vi på at hygge os ved poolen, besøge markedet og så Queen's Staircase som alle befandt sig på hovedøen Nassau. Vi udforskede også Paradise Island, hvor vi nød stranden og de vilde bølger.
Da de solrige dage på Bahamas desværre var slut, rejste vi videre til Quito, Ecuador, hvor vi kun havde et døgn til at se det vi ville, så vi startede med at begive os ud i oplevelsesrige busture, hvor der bl.a. blev optrådt med musik og reklameret for is og "smarte" punge, af den fattigere del af befolkningen, som udnyttede disse måder at tjene penge på, ved at stige på busserne, stille sig forrest på gangen og optræde. Bl.a. var der en der spillede Lambada på panfløjte, som begejstrede Louise, som desværre kun havde 100 dollarssedler og kunne dermed ikke give drikkepenge, og det samme var tilfældet da der kom en talentfuld rapper der dedikerede et vers til Louises blonde hår og blå øjne :p
Busturen skulle bringe os til midten af verden, som også er det eneste befolkede område på ækvator, da ækvator ellers kun går igennem ørken og hav. Her oplevede vi at befinde os på både den nordlige- og sydlige halvkugle på én gang, og det blev ikke mindre specielt af at vi var der på dét tidspunkt af dagen hvor solen stod midt på himlen, så man måtte lede under sine fødder for at finde sin egen skygge!
Herefter tog vi en ny bus til et gammelt astronomisk observertorium der i dag er et museum, men som desværre havde lukket. Så tog vi videre til downtown, som indeholdte historiske bygninger og hyggelige gader, som selvfølgelig også havde lukket på vores eneste dag i Quito :b
I nat gik turen videre til Lima, hvor vores første arrangerede adventure tur begynder i morgen, og om knap en time skal vi møde gruppen.
- comments