Hej igen alle mine skønne kære. Så er det endelig ved at være tid til endnu en opdatering her fra Kenyas land. Jeg er desværre blevet alt for sløset på det område, så I mangler stadig at høre om mine weekender i Nairobi med giraffer og elefanter, hygge på børneonkologisk afdeling og en status på familien her i Mamboleo. I må indtil videre nøjes med billederne fra førstnævnte, da jeg hellere vil opdatere jeg omkring jul, fødselsdag, nytår og ikke mindst min FERIE med Masai Mara Safari og strand i Mombasa.

Juleaften

Well, juleaften er absolut ikke noget at råbe hurra for her i Mamboleo. I hvert fald ikke hos vores familie. Vi havde forventet en traditionel Kenyansk jul med slagtet ged og andet "godt", men i stedet tager familien på restaurant ved Lake Victoria den 25. om aftenen og spiser lokal fisk. Det dropper vi så til fordel for safari. Men først og fremmest forbereder vi os på den 24., som jo alle dage har været julen i DK. Vi har utallige gange fortalt familien, at vi savner julehyggen derhjemme, og at vi derfor gerne vil gøre noget særligt ud af den 24. her. Det viser sig dog så bare, at vores afrikanske "mama" har fødselsdag den 24. = hun skal være i centrum og vi skal varde hende op i hoved og røv. Vi indstiller os på at lave en hyggelig dag og handler ind til morgenmad på sengen og hjemmelavede brownies til aften, og så finder vi os i, at det er "hendes" dag. Vi har egentlig også planlagt, at vi vil lave dansk mad til hende, da børnene siger, at hun vil blive glad for det, men da det viser sig, at VI skal betale for hele gildet, springer vi fra. Normalvis vil jeg ikke have noget i mod at betale et par hundrede kroner for en fødselsdag, men da familien her serverer minimal eller ingen mad for os, så sætter vi sgu en grænse. Vores "mama" virker overraskende nok taknemmelig for vores morgenmad, så det er dejligt.

Resten af dagen går vi en tur i området, så Ida og jeg kan varme lidt op til Kilimanjaro. (Denne tur er dog blot på en time). Om aftenen laver vi mad sammen med børnene, pynter op med balloner og til dessert kommer så vores overraskelse; min lækre brownie. Men midt i bagningen går strømmen og det hele er bare noget lort. Vores "mama" synes, at det er åhh så sjovt og vi er sgu bare ret negative. Så efter aftensmaden går vi på vores værelser, og så er det endelig tid til lidt julehygge over Skype med Farmor, Bedste, Mor, Far og Kenneth. I flere timer hygger jeg med at se de gamle spise lækker mad, danse om juletræ og pakke gaver op. Det er SÅ skønt og redder hele min ellers ikke-eksisterende juleaften.

Masai Mara Safari - The Big Five

Vi har gennem Big Time Holidays (kan anbefales) booket tre dages safari ved Masai Mara, så den 25. december står vi op kl. 5.30 for at være på matatu stationen i Kisumu kl. 6. Vi finder den rigtige matatu mod Kisii (ca. 2-3 timers kørsel) og får at vide, at den kører indenfor en halv time. Mens vi venter er det skræmmende, så mange børn helt ned til 5-6 år, der går og sniffer lim, tigger om penge og roder i det affald, der flyder i gaderne. Det er simpelthen så sørgeligt. Jeg får det dårligt og tænker på, hvordan de børn er endt sådan og hvordan de kan hjælpes videre. Jeg er målløs over, at de kan vade rundt åbenlyst på gaden og sniffe uden at nogen reagerer. To timer senere kl. 8.15 sidder vi stadig i matatuen i Kisumu og nu er den endelig fyldt og klar til afgang. I Kisii skal vi med en ukendt bus mod Narok. Vi er ved at være lidt i tidspres, så vi stresser lidt rundt og finder endelig en bus med afgang en halv time senere. Lidt over middag ankommer vi til Narok, hvor Elias fra Big Time Holidays tager i mod os, fixer betaling, serverer frokost og sender os med hans guide og fire andre turister mod Masai Mara, en køretur på bumlevej i tre timer - jeg er taknemmelig for min køresygetablet. Turen er dog ubeskrivelig smuk og inden længe ser vi både zebraer, gnuer og giraffer i det fri.

Ved ankomst til Masai Mara har vi et par timers game-drive, hvor vi ser elefanter, løvinder, zebraer, giraffer og bøfler. En hyggelig eftermiddags game-drive ind turen går mod vores camp. Okay, jeg var klar over, at vi skulle sove i telt, men havde dog forventet lidt mere luksus. Vi klarer den og får os faktisk en glimrende aftensmad og efterfølgende en skøn nattesøvn uden at blive vækket af hyænerne omkring os. Næste morgen pakker vi tasken til en hel dag med safari, hvor vi bl.a. nyder vores nogenlunde frokost ved floden i selskab med mine yndlings hippos og krokodiller. Desuden ser vi leoparder, cheetas, næsehorn, elefanter, løver osv. på meget tæt hold. En helt igennem fantastisk dag på savannen, hvor vi bl.a. ser The Big Five. Om aftenen flytter vi camp til en af ringere karakter, hvor der ikke er tæpper, så vi hundefryser og får ikke meget søvn inden næste morgens game-drive klokken 6. Et par timer senere går turen tilbage mod Nairobi, hvor vi henter min backpack med Kilimanjaro udstyr fra de gamle på YMCA hostel. Efterfølgende får vi god mad på Savanna, og jeg føler næsten, at det er juleaften igen, da jeg pakker min taske ud og ser mine vandrestøvler, bukser, jakke og lækre energibarer. Det er super hyggeligt - indtil personalet informerer os om, at de lukker kl. 20. Vores problem er så, at vi har alt for meget bagage til at gå rundt i Nairobi - og desuden er det usikkert, når det er mørkt - og vores natbus til Mombasa kører først kl. 22.30. Vi venter pænt ved buskontoret, springer i bussen et par timer senere og næste morgen kl. 5.30 er vi i Mombasa. Den første følelse er skuffelse. Her er fyldt med store vandpytter overalt. Og hey, det er min fødselsdag.

Mombasa - fødselsdag, nytår og bumletog

Vi bor på Mombasa Backpackers i Nyali Beach lidt nord for Mombasa. Da vi ankommer ligner det et bombet lokum. Her er så ulækkert. Sprut, joints og smøger overalt. Høns i stuen. Det ligner absolut en god fest. Problemet er bare, at vi ikke finde nogle i receptionen, så vi kan tjekke ind. Vi sover et par timer på sofaen, tjekker ind og går efterfølgende ned til stranden, hvor vi ser Reef Resort. Her nyder vi en lækker morgenmadsbuffet og efterfølgende poolen i regnvejr. Ida og jeg er her for resten sammen med nogle af pigerne fra Odense og senere på ugen kommer Anne og Signe også, som er studerende i Mombasa. Om aftenen spiser vi lækkert skaldyrsfad bl.a. med perfekt hummer på Reef, hvor der er live musik. Jeg brokker mig lidt til tjeneren, da vi ikke har fået krabbe som lovet og forlanger rabat på regningen. Det lykkedes mig. Ida går på toilet og er væk i en god halv time, hvilket jeg undrer mig meget over. Da hun kommer tilbage forklarer hun, at hun havde stoppet toilettet og var nødt til at kontakte personalet - lang historie kort. Vi får os et godt grin og pludselig kommer alle tjenerne ind med lys i lagkage og synger "Happy Birthday". Det var så fint og hyggeligt. Og ja, det var så selvfølgelig dét Ida arrangerede, da hun "stoppede" toilettet. En rigtig hyggelig fødselsdagsaften, som slutter med opkald til de gamle, Bedste og Famse.

Resten af tiden i Mombasa nyder vi ved stranden og poolen, får lækkert mad 24 timer i døgnet og tager et enkelt smut til Old Town. Dette er dog ingen succes. Nytårsaften spiser vi sushi og popper lidt wannabe-champagne, men når det er 30 grader, så føler man bare ikke, at nytåret er der og stemningen er ikke helt i top, men blot hyggelig. Der er intet fyrværkeri, så vi kommer alle ind i det nye år med alle lemmer i god behold. Jeg så dog lidt fyrværkeri på Skype hos de gamle.

1. januar rejser vi tilbage til Nairobi og har sammen med pigerne fra Odense booket pladser i nattoget. Det er første gang vi skal med tog hernede og er meget spændte, da det siges at være en smuk, men meget lang tur. Ida og jeg har vores egen kupé på 1. klasse (selvfølgelig), men det svarer nok nærmere til 5. klasse. Der er dog aftensmad inkluderet, som vi "nyder" sammen med en ældre svensk mand og hans yngre kenyanske dame (han gør meget ud af at forklare os, at hun ikke er en prostitueret og han ikke er en ulækker gammel hvid mand). Vi tvivler dog lidt på ham. Toget bumler og larmer som aldrig før, og jeg får sammenlagt sovet en time eller to. Det er dog dejlig afslappende, at vi kan ligge ned. Og for resten på trods af, at vi rejser på 1. klasse, så er der intet træk-og-slip-toilet, men blot et hul i jorden ned til skinnerne. Det er klamt. Næste morgen vågner vi op til en smuk natur og ser bl.a. solopgangen og Kilimanjaro i baggrunden. Togturen er planlagt til 12 timer, men vi ender på 16 pga. "tekniske problemer". Tilbage i Nairobi mangler vi kun 1 times flyvetur til Kisumu, da det pludselig går op for mig, at jeg har glemt mit pas. Vi går lidt i panik og kører straks ud i lufthavnen. Jeg er allerede begyndt at planlægge, hvor mange dollars jeg skal bestikke dem med for at komme på flyet uden pas, da det viser sig, at man ikke behøver pas på indenrigsflyvninger. Jeg er lettet. Efter de 16 timer i toget kunne jeg simpelthen ikke overskue yderligere 8 timer i bus. En skøn tur med Kenya Airways og 45 min. senere er vi "hjemme" i Kisumu godt trætte, men med en skøn uges ferie i bagagen. Nu skal vi blot lade op til næste uges arbejde på hospitalet, hvor jeg starter på Ward 1 - Female Surgery. Jeg blogger om min uge på denne afdeling inden længe.