Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden før afrejse har været meget turbulent. Eksamen skulle overstås den 18. januar og Louise & mine flybilletter til Thailand tur/retur blev pludselig annulleret, kort før afrejse, så i sidste øjeblik har vi købt nye flybilletter. Det er egentlig kun kommet os til gode, da vi før ville have været i Bangkok natten til mandag, og nu ankommer vi allerede ved middagstid søndag.
Derudover har jeg skullet have styr på en masse vaccinationer, hepatitis A + B, tuberkulose og japansk hjernehindebetændelse, hvilket der også var bøvl med, da mine infektionstal var forhøjet, så min læge blev nød til at give mig en "cowboykur"/"hestekur" (som de åbenbart kalder den), så jeg kunne få mine vaccinationer inden afrejsen. Efter tuberkulose-vaccinen har jeg fået en kæmpe byld under huden (som endnu ikke er sprunget), men når den gør det, så kommer det bestemt ikke til at pynte på min (forhåbentlige kommende) solbrune hud.
MEN … Om 3 dage forlader Louise og jeg Danmarks sne og kulde, til fordel for Thailands varme og sol. Jeg er rigtig glad og virkelig spændt på hvad der kommer til at ske de næste 3 måneder. Kufferten er så småt pakket, men mangler lige det sidste, og så er jeg ellers klar til afrejse (dog bliver det ekstremt hårdt at sige på gensyn til min søde kæreste, familie og dejlige veninder).
- comments


