Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skal vi udforske livet omkring Inle søen, der bl.a. er kendt for sine fiskere med den meget specielle fiske- og padlestil, hvor de står på et ben i forstavnen af deres træbåd og ror. Vi hyrer en båd til at sejle os rundt hele dagen - endnu inden vi nærmest har ramt søen står "fiskerne" med deres bemærkelsesværdig stil klar til fotografering for penge - det er næsten for meget. Men vi tager et par billeder og sejler videre. Ud fra søen løber kanaler, hvor der er bygget huse på pæle helt ud i vandet og der dyrkes grøntsager på flydende bede. Her udspiller sig det virkelige liv - alt bevægen sig rundt foregår i de små træbåde med meget lav ræling og det er alt fra børn til ældre damer som styrer dem. Sjovt at se hvor fortrolige børnene er med vandet og bådene.
Vi besøger et væveri og ser alle de flotte stoffer vævet i bomuld, silke og Lotus i alle farver - så vi køber et par smukke tørklæder.
Vi er også blevet fortalt at det er omkring søen at de kvinder som har ringe omkring halsen lever så den landsby sejler vi også op til. Da vi kommer til et sølvsmedeværlsted siger vores guide at det er her kvinderne er. Vi ser lidt uforstående ud men får at vide at vi bare skal følge med. Inde bag i værkstedet sidder to helt unge kvinder med guldbånd om halsen og væver vi føler os noget ukomfortable ved situation - da det absolut ikke er en tradition vi påskønner - og da de så siger at vi bare skal tage billeder bliver det endnu værre for hvis vi ikke tager billederne er det helt mærkeligt. Vi sejler videre og heldigvis senere ude på søen ser vi de autentiske fiskere.
- comments