Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :)
Vi er nu kommet videre til Farmen (Ridge to Reef Farm) på St. Croix. Vi fløj fra St. Thomas i lørdags i små 17 personers flyvere, hvor vi kunne sidde og kigge ind i cockpittet og se piloterne mens vi fløj. Det var en meget sjov oplevelse. Inden vi kørte til farmen havde vi et stop forbi supermarkedet, da vi skulle købe ind til frokost. Vi har betalt for morgen- og aftensmad her på farmen. Frokost skal vi selv købe, samt morgen og aftensmad til weekenderne. Maden består mest af de forskellige grøntsager, blade og frugter osv. der kan findes her.
Vi sover i kabanaer - en lille træ"hytte" med myggenet for. Ca. 4 pers. i hver. Det er okay, hvis ikke der indimellem er 10 kakerlakker vi lige skal have fanget, inden vi kan give os til at sove roligt. Nogle kabanaer har også indimellem besøg at rotter. Det har vi heldigvis ikke i vores.
På en normal hverdag står vi op kl. 6.30 og er klar til morgenpraksis (nogle forskellige øvelser) kl. 7. Det kører så den næste 1½ times tid. Kl. ca. 9 er der morgenmad, lidt sent men bedre end kl. 10, som det begyndte med at være. Kl. 10.30 har vi undervisning ind til kl. 13. Lige nu har vi personlig udvikling. Her har lærerne ansporet os til at finde noget ved os selv vi gerne vil lære mere om. Herudfra laver de undervisningen så vi kommer til at reflektere over os selv og vores valg om hvad vi vil lære mere om.
Efter undervisning har vi pause indtil kl. 15.30, som bliver brugt på bad, med udsigt til junglen, solbadning, spil eller anden underholdning. Efter pausen hjælper vi noget af farmcrewet med f.eks. at "plukke" bananer og fælde banantræerne, samle moringa- og chaya blade.
Herudover har hver kabana en pligt de står for. Det kan være fodre dyr, vaske op, lave mad, holde vores opholdssted (Community Center) ren og gøre toilet bygningen ren.
Vi er hele dagen på farmen og hygger os her når vi har noget fritid. I weekenderne bliver det dog en lille smule anderledes. På lørdag er her et stort arrangement, hvor nogle af os skal hjælpe til og resten får lov at være en del af festen. Glæder mig til at se hvad det går ud på. Søndag går vi en tur på stranden, 1½ times gåtur. Nu har vi også manglet en strand i snart en uge så alle er ved at glæde sig :)
Det var det for nu. Håber at alt stadig går som det skal derhjemme :)
- Pernille
- comments


