Saa kom vi til Albuquerque - mere specifikt Los Lunas, og alt her er virkelig anderledes. Vejene, skiltene, fastfoodrestauranterne og bilerne er kaempe store og men faktisk praecis som jeg havde forstillet mig. Fastfoodrestauranterne og deres neonskilte findes paa samtlige hjorner og vi bor virkelig midt i en orken.

Vi blev hentet i lufthavenen af Claudette og Keith i en kaempe truck. Flyveturen gik helt fint, ingen problemer overhovedet, men efter at have rejst i 20 timer var vi godt traette. Atlanta er praecis som du fortalte, far, men der var ingen problemer med at blive lukket ind - jeg var aaebnebart ikke en saa stor trussel som Kastrup have forudset.

Claudette (the mom) og Keith (the son) er helt utrolig soede og virkelig sjove. Deres hus, som er hjemmebygget og helt fuldt af alle mulige nips ting (Claudette har f.eks. en fasination for fyrtaarne). Her er helt bogstaveligt ting over det hele; alt fra porcelaens aender, kopper der staar udstillet og boeger mast ind alle steder.

Vi sov i stuen og skoent resten af huset stod og for at komme paa arbejde kl. 06 AM saa vaagenede vi slet ikke og deres gaestfrihed er enorm - de har paa ingen maade plads til os og alligevel bliver vi taget ind som en del af familien.

Det mest anderledes er dog koekkenet! De har intet frugt what so ever, der er sukker i ALT og deres broed er mere hvidt end vores toastbroed. Du ville blive sindsyg, Nico.

Udover deres maerkelige indretning, den maekelige beligenhed og at jeg forudser problemer mht. maden saa er er helt fantastisk og I can't believe that I'm finally here.

Haaber i har det godt i Danmark.

Mange hilsner

Pauline