Der er sket saa meget siden Baños og dermed ogsaa sidste gang jeg har skrevet. Efter Banos tog vi til hoejlandet endnu engang - der hvor skyerne rammer bjergtinnerne. Vi kom til byen Guamote og boede paa et hostel som finansierede byens skole, computersted og syskole for de fattige i omraadet. I bjergene er der generelt koldt, virkelig koldt. Om formiddagen skinner solen en smule, om eftermiddagen regner det.Vi var her 3 dage.. Den ene dag var vi paa markedet i byen. Det var et lokalt marked og de solgte alt. Garnnoegler, hatte, moebler, helstegtepattegrise, farverige frugter og uld i alle afstoebninger. Den anden dag var vi ude og cykle i det autentiske bjerglandskab. Det var utrolig smukt, men meget haardt. Isaer naar man er frontloeber og ikke ved hvor langt der er igen. Det lykkedes mig endda at falde - med hovedet foerst - ned i en mudderpoel. Om aftenen noed vi hjemmelavet chokolade og saa film paa hostlet. Desuden regnede det unatturlig meget og vi havde mudder op til knaeene. Paa et tidspunkt maatte vi holde ind og finde ly hos en lille familie en anden gang hos 5 maend der var igang med at bygge en bro. Hytten de boede i var saa lille og daarlig at vi ikke engang ville putte vores havemoebler derind. Endelig kom bussen og hentede os 8 der havde valgt den lange cykeltur og vi var alle forfrosne da vi kom tilbage til byen. Det hjalp dog paa humoeret med vartmcacao, popkorn og en masse film paa de lille hostel som vi praktisk talt havde invaderet (der var ikke andre end os). Vi forlod Guamote med stil. Paa toppen af et tog. Det var saa sjovt og utrolig smukt. Det bedste var da toget roeg af skinnerne og de maatte saette toget paa igen mens vi alle ventede. HErefter kom vi til Cuenca / klart den smukkeste by I Ecuador. i Cuenca boede vi paa et rigtig hyggeligt hotel (el cafecito) midt i byen. Om aftenen var vi - da det var halloween - i byen. Lauren, som er fra Canada havde valgt kostumer til alle i gruppen og alle gik utrolig meget op i deres udklaedningen. OPfindsomhed skulle der dog til da vi kun havde hiandens toej og en lille bitte udklaedningsbutik at goere godt med. Med al vores udklaedningstoej og loeben frem og tilbage for at lane toej, sminke, kroelle haar osv. blev vi en hel lille attraktion for den lille cafe der hoerte til hotellet. Opmaerksomheden forsatte videre i Cuencas natteliv da vi kom gratis ind paa en smart bar. (den var ikke saerlig smart (set med vestlige oejne) og havde det maerkligste betalings system). Cuenca og resten af det sydlige ecuador er klart den rigste del af landet men samtidig har byen utrolig meget charme og den har en steming - paa grund af de brostensbelagte gader, de mange smukke kirker og smukke gamle huse - der minder om det sydlige spanien. Naeste morgen havde vi en fridag i Cuenca. ET par stykker af os tog til Panama-hattefabrikken der ligger i udkandten af byen. Panamahatten har faaet sin navn fordi den blev transporteret igennem Panamakanalen da den blev eksporteret til europa men det er helt igennem en ecuadoriansk opfindelse. Det var utrolig sjovt at se fabrikken og proeve alle hattene (den dyreste jeg proevede kostede $ 600). Resten af dagen blev brugt paa shopping - de fleste af pigerne savnede vist at kunne koebe andet end ponchoer og oeringe. Cille koebte den smukkeste roede jakke. Ellers gik vi rundt og saa paa kirker, markeder osv. Om aftenene boed menuen paa italiensk mad og natten blev brugt paa at feste endnu engang (fornogen varede festen til den lyse morgen).

Tidligt naeste morgen gik turen til Vilcabamba, langt mod syd - kun 170 km fra Perus greanse. Vilcabamba er kendt som "the vally of lonevity". Har igen idee om hvad det betyder, men der er fandes smuk i den lille dal. Vores hostel laa paa en bakke med udsigt ud over bjerge, by og resten af dalen. Der var baade swimmingpool, poolbord og en masse af tage sig til de naeste dage hvor v bare skulle slappe af. Resturanten var ogsaa god - alle havde vist savnet lidt europaeisk inspireret mad. MAden er ellers generelt god hernede. Efter 2 mrd hernede kan jeg konkludere at ecuadorianerne rigtig rigtig godt kan lide bananer, ris og suppe. Den guddommelige treeighed bliver serveret ved samtlige maaltider. Bananer kan de lave paa unaturlig mange maader, staegte, maste, som chips osv. Supperne er virkelig gode og der skal helst popkorn i. Derudover er det helt igennem geniale til at lave juice - det er selvfoelgelig helt friskpresset og det er naesten som smoothies. Vi har endnu ikke vaeret et sted (selv de fattigeste steder i bjergene) hvor der ikke er blevet lavet juice i alle slags: papaya, kokos, mora (brumbaer) appelsin, ananas osv.

Vi var i Vilacabamba i 3 dage. En dag var vi ude og ride i bjergene. Hestene var helt vildog vi 6 der var afsted galoperede naermest hele vejen - igen grund til at holde dem tilbage. Vi fik cowboyhatte paa og galoperede hele vejen igennem byen. Det gav en fantastisk lyd og i sin westensadel foelte man sig lidt som en roeverbande der kommer ridende ind i en lille landsby. Eller som, mere passende, som "The magnificent 7" der kommer for at rede byen. om aftnene var der bordtennis turnering og ellers blev der hygget og spillet pool. (pool er skide sjovt, jeg ville bare oenske at jeg kunne ramme de kugler) Dagen efter var Marie (svenskeren) og jeg ude og vandre. Planen var straalende klar, vi skulle finde en speciel rute og saa foelge den for 3-4timer. Det lykkedes ikke! VI fandt aldrig stien og i stedet gik vi 2 timer indtil vi gav op, fandt ned til naermeste vej (sikkert eneste vej) og hitchhikede tilbage til byen. i byen moedte vi en brasilianer som inviterede mig med til Argentina bag paa hans motorcykel (han troede ogsaa jeg var brasilien). Resten af dagen boed paa afslapning; cille fik sin masage og vi andre oevede pool, laeste boeger og forberedte os paa den 8 timers bustur tilbage til Cuenca. Jeg har regnet ud af vi paa disse 2 maaneder i ecuador har rejst med bus i over 100 timer. Det er virkelig laaang tid. Vi kom til Cuenca tidliger end forventet (ecuadorianerne koere som sindsyge og ligepludselig gaar det bare over stok og sten - de overhaeler hianden over bakker, i sving og steder hvor der intet udsyn er. Matt (en af englaenderne) og jeg fandt en sushi resturant og vi fik en lile smagsproeve inden aftensmaden. Ejeren var amerikanere og vi fik lov at smag en hel del af hans fisk. Om aftenen fejrede vi pernilles foedselsdag og hilde koebte kaempe kager som vi spiste ude foran domkirken. Om aftenen var nogen af os paa posh bar med alle de rige. Der var livemusik og vi dansede salsa. Naeste morgen gik turen til Montanita.

Endelig kom vi til Montañita - ude ved vandet. Stedet alel havde glaedet sig til og med 10 timer i bus var det skoent endelig at ankomme. Det var dog lidt skuffende ved foerste oejekast da det baade regnede og vores hostel laa 3 km fra selve byen. Det er dog ogsaa svaert at se det positive i nogetsomhelst naar man har siddet i en bus I 8 timer. Men det er et relativt godt sted vi boede - hytterne er hyggelige og maden er dejlig europaeisk - og vejret kan vi ikke lave om paa. Det er graat og en smule koldt men vandet er varmt og har masser af boelger. Allerede foerste dag fik vi vores foerste surferlektioner. Jeg kom op efter 5. forsoeg og blev ved med at surfer (eller dvs. Proevede at surfer for det var langt fra hver gnag det lykkedes) indtil jeg ikke kunne loefte mine arme. Dagen efter var der endnu en dag med surfing. Vi skulle gaa ca. 3 km paa stranden for at komme til byen. Standen er ikke just sundvaenget, der ligger en masse skrald og hver morgen er der skyllet doede fisk, delfiner og en gang en havskildpadde op paa stranden. Montanita er en rigtig hippieby den er fuld af bagpackere som "bare ikke er kommet videre" og som derfor bare laver ingenting i badebyen. Om aftenen er der massiv fest i gaden, hele byen er bare et stort diskotek.

3. dag var der endnu en gang surfering og denne gang fik de fantastisk godt (isaer samenlignet med dagen foer). Resten af dagen skete der ikke saa meget. Vi er vist alle sammen en smule traet af hotellet der er virkelig ulaekkert og ejeren er ikke den mest sympatiske mand jeg har moedt. 7 fra gruppen havde her valgt at tage deres dykker-PADI her med ham som laere og der var lidt udtilfredsheder da han stadig var halvfuld 3 timer inden de skulle ud paa deres foerste proevedyk. Jeg ville ikke tage mit PADi der, da jeg hellere ville bruge dagen paa at surfe men jeg fik lov at tage et proevedyk i poolen og det var virkelig sjovt. Den sidste dag skulle vi paraglide, men vinden var ikke til det og tiden var kanp saa ikke alle fik lov. Cille ovrvandt dog sin skraek og var den foerste der proevede.

Vi tog afsted fra Montañita tidligs tirsdag morgen (Hilde, vores guides foedselsdag (cille soegrede for kage) ). Der vaar dog et kaempe problem inden vi kunne tage afsted da en af pigerne fra gruppen ikke var kommet hjem om aftenen. Hun havde, lige som saa mange andre, veaeret ude og feste og saa var hun altsaa ikke kommet hjem. Efter stort porstyr blev hun dog fundet og vi tog afsted mod Quito. Busturen startede fantastisk - vi saa film og alt var godt indtil vi kom op i bjergene for saa stod trafikken stille i 2-3 timer. Dette er selvfoelgelig noget vi burde vaere vand til for det sker tit og ofte. Det er "ecuadortid" plejer vi at sige - en 2 timers bus tur kan tage 1 time eller 5 timer og spoerg man nogen hvor lang tid noget tager kan de tage "fejl" med over 100 %. Forsinkelser kan skyldes flere ting; f.eks. "benzinen er blevet stjaalet", "vejen er ved at blive bygget", "broen er daekket af vand", "broen er faldet sammen", "toget er roeget af skinnerne".