Profile
Blog
Photos
Videos
Kaotiske Delhi!
Udover muren af varme der mødte os da vi ankom til Delhi, var det første vi lagde mærke til, antallet af indere der befandt sig ALLE vegne. Allerede på vej til vores hotel så vi indere der bogstavelig talt lå og sov i vejkanten og midt på fortorvet, og flere der sad og sov i deres rickshaws. Lidt af en foranding fra det vi forlod i København 15 timer forinden.
På vores første dag, havde vi en guide med rundt, der viste og fortalte os om Delhi hostoire og serværdigheder. Det var egentlig en meget god måde at møde livet i Delhi på første gang og vænne sig til kulturen. Her så vi bl.a. Det Røde Fort, Lotus Templet og Jama Masjid ( Indens største moske).
De efterfølgedne dage tog vi selv rundt og oplevede de ting vi nu en gang havde lyst til, hvor vi bl.a. prøvede nogle af de lokale gadekøkkener, uden at få dårlig mave, selvom rotterne også sad med til bords;). Et fuldt måtid til 2 pers. med drikkelse fik vi den ene gang for 162 ruppes (ca. 18 kr). Vi har dog ikk fået kød siden første dag, hvilket vi snart godt kunne bruge.
Vi kan virkelig mærke vi er langt hjemmefra. Da vi var i ZOO, tog inderne flere billeder af os, end de gjorde af dyrerne, og flere gange er folk kommet hen for at få taget billede med os (mest Nick) og give hånd, mens en enkelt bare fik grineflip da hun så os. Vi ved endnu ikke om opmærksomheden skyldes vores charme, eller det faktum at vi ingen busker har på.
Indtryk af Delhi: Kontrasten mellem rig og fattig er enorm, og dog lever de næsten side om side. En krybling der kravler afsted mens kontormænd bare går forbi - det er dagligdagen. Derudover bliver ens næse konstant udsat for indtryk, lugter der ikke af stærkt krydret mad fra de utallige gadekøkkener , er det i stedet stanken af lort og urin der rammer næsen voldsomt, mens det næste øjeblik lugter af røgelse, inden benzindunsen tager over fra de mange biler, rickshaw og knalleter. Alle vil meget gerne hjælpe en, men det er næsten altid med en bagtanke, såsom at lokke en forbi deres egen butik eller en af deres venners.
Det har vi set: Ghandi Smriti, Humayuns tomb, Red Fort, Lotus Temple, Main Bazar, Connaught place, India Gate, Jama Masjid, Delhi Zoo Park
Næste stop: Jaipur
- comments
Birte Hold da op hvor har I allerede fået mange oplevelser og indtryk. Det lyder virkelig spændende...og hvad er busker??? Tænker om det er en slåfejl, og der skal stå bukser .. men nej...det har I vel på!!! :-) Knus fra mor/Birte
mette hej drenge, skønt at høre fra jer ,sikke i oplever det lyder virkelig spændende.pas godt på hinanden og er sgu stolt af jer og jeres nysgerighed,men vær ikke tosse dum.knus fra far og mor/ ib og mette
Ole Hvor er det dejligt at høre fra jer, husk kun at spise fra gadekøkken, hvis der er har været ild under maden, ellers kan I få dårlig mave, et råd vi fik af Kirsten første gang vi var i østen. Dejligt med foto. Forsat god tur. Knus Ole
Birte Hej igen...var vist lidt for træt i går da jeg var inde på jeres side....ser først I har lagt billeder på nu:-) Dejlige billeder. Knus til jer begge
Inge Fantastiske Delhi. Sikke en masse oplevelser på kort tid. Men det skal nok blive godt at komme ud af storbyen og videre til Jaipur,- der er lidt mere roligt. Herhjemme oplever vi som også noget: det har været mega-tordenvejr i nat og har styrtregnet. I går blev en amerikansk krydstogt-turist kørt ned og dræbt af en løbsk skraldebil på Strøget ! Ha' fortsat en god tur - hilsen fra Inge.
Nathia At rejse giver indtryk på godt og ondt, og sætter livet i perspektiv. Jeg håber at I nyder det i fulde drag, og glæder mig til at høre mere om jeres færden :)
Christian Hp Det lyder vildt drenge.. Håber i nyder det i fulde drag.. Har den lille luckybuck været i brug endnu?
kirsten dejlige billeder. I får da oplevet noget i 2 :-) skønt at se
Pia Rosa Fedt at følge med i indtryk og oplevelser... Kan næsten mærke duftene I beskriver....
Mathias og Nick Hold kæft man! dejligt med så stor interesse, så vi ikke skriver helt forgæves:).. Vi kan forskirer om, at der snart vil være et nyt blogindlæg. The luckybug lader sine store egenskaber vente lidt på sig endnu, men den skal nok vise sig nyttig senere på rejsen:)
Rikke Tænker helt klart, at opmærksomheden skyldes jeres charme.....;) tak for gode billeder:) fortsat god tur. Knus Rikke