Profile
Blog
Photos
Videos
Tordag d. 4. marts ankom vi til Rainbow Beach om aftenen i regnvejr. Den sidste halve time af busturen brugte chauffoeren paa at forklare os alle lidt om Fraser Island, og om hvordan man skal og boer behandle deres unikke sandoe. Desvaerre havde Jeanett og jeg ikke helt forstaaet alvoren i hans lille foredrag, saa vi begyndte at diskutere, hvilket personer vi helst ville paa Fraser Island Self Drive Safari med. Dette resulterede i, at buschauffoeren blev helt roed i hovedet og over hoejtaleranlaegget i bussen skaeldte os ud for at distrahere ham og oedelaegge det for alle andre. Man foelte sig helt hensat til barndommen efter saadan en svada! Det var lidt af en skuffelse at se Rainbow Beach. Hidtil havde vi vaeret vant til, at der minimum var et stort discount supermarket og nogle mindre butikker i hver by, men Rainbow Beach bestaar af en vej med hostels, to smaa supermarkeder, et par souvinierbutikker og to bottle shops (butikker med oel, vin og spiritus). Vi skyndtes os at handle ind til aftensmad og snacks til Fraser Island-turen. Vores erfaring fra Ayers Rock-turen sagde os, at vi hellere maatte koebe ekstra mange snacks, da vi havde nogle sultne eftermiddage ved Ayers Rock. Resten af aftenen brugte vi paa at pakke en mindre taske med det noedvendige til de naeste tre dage.
Fredag d. 5. marts skulle vi moedes til briefing om turen kl. 9:30. Natten havde vaeret lidt af et helvede, da jeg vaagnede ved at det kloeede paa mine ben og arme. Da jeg stod op og kiggede naermere paa det, fandt jeg ud af, at jeg, som saa mange andre rejsende i Australien, havde stiftet bekendtskab med bedbugs. Hernede kender alle til bedbugs - smaa insekter, der lever i senge og suger blod fra mennesker. Paa davaerende tidspunkt vidste jeg ikke saa meget om dem, saa jeg gik paa nettet og laeste om, hvordan bedbugs sidder i senge og kan transporteres i toej. Den eneste maade at slippe af med dem paa er at opvarme de materialer, som insekterne sidder i. Paa denne maade blev det meste af min nat brugt paa at vaske og toerretumble det toej, jeg havde pakket til Fraser for at undgaa at slaebe bedbugs med. Resten af natten laa jeg vaagen og foelte, at der ogsaa var bedbugs i den nye seng. Jeg er ret sikker paa, at det allerede var i Brisbane, jeg stoedte paa bedbugs, men paa davaerende tidspunkt troede jeg, at det var myggestik. Saa alt i alt var jeg ret smadret fredag morgen. Til briefingen saa vi nogle film om Fraser Island, hvordan man skal koere bil i sand og vand, og om hvordan man skal forholde sig til dingoerne (tynde, aggresive hunde) paa oeen. Fra vores hostel var vi tre biler a 9 personer, der skulle afsted sammen. Vi kom i bil med 6 englaendere (Karen, Sarah, Simon, Craig, Mike, og Ian), saa de naeste dage stod paa en masse engelsk tale. Paa turen blev Amanda kaldt Glenda (hun mumler lidt nogle gange inkl. under navnerundten), Jeanett blev til Janette (udtalt med fransk accent) og Cecilie blev til "Cecilia you're breaking my heart" (sunget). Vi pakkede selv bilerne (firehjulstraekkere) med telte, mad og al vores oppakning. Herefter gik turen til vaerkstedet, hvor vi fik endnu mere information om koersel, og mekanikerne tjekkede bilerne for skader inden afgang. Den sidste besked vi fik inden vi tog afsted var, at der sidste aar doeede 9 personer paa Fraser Self Drive, og at der i aar allerede var 2 doeede, saa vi var heldige, at vi naaede at komme afsted, inden man pr. 1. april ikke ville faa mulighed for at goere det. Lidt skraemmende afskedssalut! Herefter gik turen mod faergen, der skulle fragte os over paa oen Fraser Island. Vi var de eneste tre i bilen, der var for unge til at koere. Fra de skandinaviske lande tager folk ud og rejser efter gymnasiet, men i england er det mere normalt at rejse efter universitet, saa generelt er de englaendere, vi moeder, aeldre end os. Selvom det ifoelge alle andre er en helt unik oplevelse at koere paa stranden og de ufremkommelige smaa veje inde paa oeen, var vi nu alle glade for at kunne saette os om bag i bilen. Det var meningen at vi skulle foelges med de to andre biler, men den tredje bil koerte meget langsomt, og vi mistede dem hurtigt. I stedet fulgtes ad med den anden bil, som bestod af 6 tyskere, to englaendere og en israeler. Vi havde fra vores rejsearrangoer faaet en guide over, hvad vi kunne goere de forskellige dage og over hvilke tidspunkter, vi maatte koere paa stranden (noget med tidevandet). Deres anvisning sagde, at vi skulle koere helt op nord paa til Indian Head, men da vi foerst kom over paa oeen omkring kl. 14 og pga. tidevandet skulle vaere vaek fra stranden kl. 17:30, kunne vi overhovedet ikke naa det. I stedet koerte vi paa stranden og saa Eli Greek (et krystalklart vandloeb, der flytter sig), The Maheno Shipwreck (skibsvrag fra Anden Verdenskrig) og vores foerste dingo. I foelge lov er det forbudt at staa naermere end 3 meter fra The Maheno Shipwreck, men de tyske drenge fra den anden bil loeb hen og begyndte at klatre paa vraget. Imens de var igang kom nogle rangers ("politi" i nationalparker) og ville give dem en boede. Drengene undskyldte sig med, at de ikke kunne laese engelsk og slap for boeden. Da moerket begyndte at vise sig, fandt vi et sted paa stranden, hvor vi kunne slaa lejr for natten. Jeanett, Amanda og jeg delte et telt, og vi var de foerste til at faa det slaaet op - flere aars traening paa Roskilde Festival og utallige campingture kom til udtryk! Aftensmaden stod paa burgere bestaaende af boef, salat, ketchup, loeg og hvidt toastbroed. Alt maden havde arrangoeren koebt ind for os. Efter aftensmaden var det tid til Goon og drikkespil. Vi havde medbragt en enkelt pose Goon a 4,5 L, mens de andre 6 englaendere havde mere end 10 poser Goon a 4,5 L med. Enten har vi erkendt, at vi ikke kan taale saa meget, ellers havde resten af vores gruppe hoeje forventninger til eget indtaget af billig vin! Vi var alle tre traette efter natten med bedbugs, saa det blev ikke saa vildt for vores vedkommende. Teltet vi sov i var ikke mere end 1,70 m langt, saa for tre danske, velvoksne piger blev det til en nat i fosterstilling - faktisk var det kun Mike, der var hoejere end os i hele vores gruppe!
Loerdag d. 6. marts vaagnede vi op til regn og da det havde regnet en stor del af natten, var alt fugtigt og vaadt. Vores telt havde heldigvis holdt naesten toert, men de andre to telte, vores gruppe brugte, havde smaa soeer liggende indeni. Til morgenmad var der planlagt toast og cornflakes, men vi var jo afsted med englaendere, saa de havde soerget for aeg og bacon. Efter morgenmaden tog vi afsted til Lake Wabby, der er en soe, somligger for foden af en enorm sandbakke (ala Raabjerg Mile). Regnen silede stadigvaek ned, saa vi gik alle tre rundt i vores fine regnslag. Bagefter satte vi kursen mod Lake McKenzie, som er en af hovedattraktionerne paa Fraser pga. soeens klare vand. Selv i oesende regnvejr kunne man fornemme soeens skoenhed. De andre fra bilen inkl. Amanda hoppede i soeen, men udsigten til en nat i et vaadt telt, med vaadt toj, vaad sovepose og vaadt haandklaede var nok til at afskraekke Jeanett og jeg. Da vi efter frokost koerte videre fra Lake McKenzie, holdt vi pludselig i koe. En bil laengere fremme sad fast i mudret, og fire australske, massive fyre var ved at skubbe dem fri. Da det blev vores tur til at passere stedet, steg vi alle ud paa naer Ian, der koerte, og Jeanett, der gerne ville sidde inde i toervejr - hun havde ikke taenkt over, at bilen kunne vaelte, da man skulle koere op ad en skraaning i stedet for paa vejen, der var daekket af mudder. Vores bil sad ogsaa fast og var meget taet paa at vaelte om paa siden, men de australske cowboys fik heldigvis koert den fri igen. Vi satte kursen mod den stoerste campingplads paa oeen, hvor vi havde taenkt os at campere. Eurong var ikke bare en campingplads, det var ogsaa et motel, saa hele den anden bil og Jeanett, Amanda og jeg besluttede at betale 25 dollars (ca. 125 kr) for at overnatte i et vaerelse med badevaerelse, koekken og tv. Vi delte vaerelse med Rottem, den israelske pige fra den anden bil. De resterende fra vores bil ville fortsat gerne campere, saa de koerte paa stranden, da det kostede penge, at bo paa Eurongs campingplads. Selvom det var en ekstra udgift var vi alle meget glade for at kunne komme i bad og sove i toervejr.
Soendag d. 7. marts kom resten af vores gruppe tilbage til Eurong om morgenen. Da der endnu en gang var udsigt til en hel dag med regn, besluttede vi at blive i vores vaerelse paa motellet resten af formiddagen og slappe af og lave morgenmad - toast og pandekager med syltetoej. Paa vej mod faergen koerte vi ind til en lille soe med the-farvet, grumset vand. Vi soppede lidt, da den ikke rigtig var til at bade i. Herfra koerte vi til faergen og kom sikkert over paa fastlandet igen. Sidste punkt paa dagsordnen var at fylde diesel paa bilen og aflevere den hos mekanikerne til gennemtjek. Status: vi havde koert gennem saltvand med bilen, fyldt diesel i den forkerte tank og smidt naesten alle tallerkener vaek. De forsvundne tallerkener havde den anden bil, og vi slap heldigvis for at betale ekstra paa trods af de skader, vi havde paafoert bilen. Paa trods af vejret var det en rigtig god oplevelse med soede mennesker og hygge i bilen, saa regnen og de tusindvis af myggestik var en mindre omend irriterende del af oplevelsen. Om aftenen moedtes vi med de andre fra vores bil og drak noget af den Goon, der var blevet til overs, saa det blev ret sent inden vi lagde os til at sove.
Mandag d. 8. marts sov Amanda og Jeanett laenge, mens jeg vaskede og toerrerumblede ALT mit toej for at komme de irriterende bedbugs til livs. Det var stadivaek overskyet, men solen skinnede lidt igennem og vigtigst af alt var der ingen regn! Vi besluttede at gaa en lang tur paa stranden, og det var virkelig rart at bevaege sig udendoers uden et regnslag over sig. Her fik vi tilgengaeld Australiens skarpe sol og tynde ozonlag at maerke, da vi senere paa dagen kunne se, at vores bryst antog en varm, roed farve. Mit var saerligt flot, da jeg havde haft min taske haengende tvaers over brystet, hvilket efterlod et hvidt maerke. Om eftermiddagen vaskede Amanda og Jeanett, og vi fik handlet lidt ind. Aftensmaden var lidt af et eksperiment: spaghetti i tomatsovs paa daase. Vi var ret traette af at lave mad i de smaa og meget daarligt udrystede koekkener, saa mad paa daase virkede til at vaere en nem loesning. Det var det ogsaa. Kun 2,5 min i mikroboelgeovnen og saa har du et virkeligt ulaekkert og slimet maaltid. Ikke nogen succes og bestemt ikke en gentagelse vaerdigt.
/Cecilie
- comments