Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod Cattle Station meget tidligt loerdag d. 13. marts. Vejret, vi var staaet op til, var skyfri himmel og braendende sol, men efter blot 15 minutters koersel i bus, var det graa skyer og regnvejr, der dominerede vejrsituationen, og saadan fortsatte det resten af busturen. Ialt tilbragte vi 10 timer i bussen denne dag, saa undervejs satte chauffoeren forskellige lege igang. Vi sad bagerst i bussen og smaasov, saa det morsomme i at sende kondomer, tamponner og sko gennem bussen, forstod vi aldrig helt. Ved 17-tiden ankom vi i silende regn til Airlie Beach, hvorfra vores sejltur til Whitsundays Island afgik. Her chekkede vi ind paa vores hostel "Beaches" inden vi skulle over for at melde vores ankomst hos det selskab vi skulle sejle med. Der var rigtig mange i koe til check-in paa "Beaches", saa da det endelig blev vores tur, havde de ikke flere ledige dorms (sovesale), og da vi havde forhaandsbestilt, blev vi opgraderet til et 3-personers rum med eget bad, fjernsyn og koeleskab. Inden vi kom laengere, stoedte vi paa de tyske fyre, vi havde vaeret paa Fraser Island sammen med. De fortalte, at de allerede havde tilbragt en uge i Airlie Beach fordi deres baad var blevet aflyst pga. vejret. De havde proevet at booke sig ind paa en anden baad, men den var ogsaa blevet aflyst. Det var derfor med bekymringer i sindet, at vi begav os hen for at hoere naermere om vores sejltur. Heldigvis var vores baad ikke aflyst, saa vi brugte endnu en aften paa at pakke en mindre taske til turen naeste dag.
Soendag d. 14. marts var vejret en blanding af sol, regn, skyfri og overskyet himmel i meget hurtig og skiftende raekkefoelge. Vi hoerte flere paa vores hostel snakke om baade, der var blevet aflyste pga. en cyklon, der laa ude over havet. En lidt bekymrende oplysning lige inden man selv skal ud og sejle. Om formiddagen naaede vi at koebe de sidste ting ind til turen - soesygepiller og goon. Da vi moedtes med de ca. 25 andre, vi skulle ud og sejle sammen med, blev vi krydset af og skule betale for en vaaddragt, der skulle beskytte os mod de giftige braendmaend, som desvaerre er mange steder hernede. Vi tog hver en soesygepille inden vi gik ombord paa sejlbaaden Matador, der skulle vaere vores opholdssted de naeste dage. Foer vi fik lov at komme ombord, skulle vi aflevere vores sko i en pose. Skoene fik vi foerst at se igen, da vi gik i land, og det var egentligt helt rart at bevaege sig rundt paa bare foedder. Vi fik tildelt en koejeseng hver under daekket, og uheldigvis laa vores lige klods op ad toilettet, saa en liflig duft af urin og ekskrementer var en konstant del af vores nattesoevn. Resten af foerstedagen gik med at sejle ud til Whitsundays Island. Naar solen skinnede var det skoent at ligge paa daekket i bikini, og naar det regnede var det heldigvis kun 10 minutter af gangen. Der var ovenikoebet nogle flotte neon-orange regnfrakker, man kunne laane. Jeanett og jeg tog os en eftermiddagslur og vaagnede foerst op til aftensmaden, som bestod af spaghetti med koedsovs og hvidloegsflute. Baaden laa paa dette tidspunkt stille mellem to smaa oeer, og der blev vi liggende til naeste morgen. Senere paa aftenen var der praesentationsrunde, hvor et af punkterne hed "beskriv det perfekte doegn for dig". Her kom der mange spaendende tanker frem... Gruppen vi var afsted med var en blanding af svenskere, hollaendere, schweizere, canadier, en masse englaendere og saa os tre danskere. Mandskabet ombord bestod af Kaptajnen, Dykkerinstruktoeren, Nicole, der lavede alt mad til os og Ryan, som hjalp til med at sejle baaden. Egentligt hed Ryan noget helt andet, men han lignede en, der hed Ryan, saa det kaldte vi ham. Bagefter kom goonen frem, og vi blev introducerede for nogle engelske drikkespil. Det meste af aftenen gik nu med en leg, der ikke involverede alkohol - Eat boxes. Man startede med en papaeske, hvor siderne var ca. 10 cm hoeje. Den blev placeret paa daekket, og saa skulle man ellers samle den op med munden uden brug af haenderne til at stoette. Det lyder som noget, der er let af goere, men proev ad engang, det er faktisk svaerere end man tror. Efter hver rundte blev der revet et par centimeter af siderne, indtil der til sidst kun var den flade bund tilbage (og meget faa deltagere). Der var faktisk en schweizisk fyr for hvem det lykkedes at samle bunden op! Jeg maatte give op i 3. sidste rundte. Nogle gange tror jeg, at de mange aar med fodbold og dertil manglende udstraekning har resulteret i kortere sener. Amanda gav op efter 2. sidste rundte, mens Jeanett insisterede paa at proeve sidste rundte ogsaa. Resultatet af dette blev en forstraekning i hendes inderlaar. Straffen for et mislykket forsoeg paa at samle aesken op var at blive slaaet i bagen med en svoemmefod, og hvis personen, der slog, ikke slog haardt nok, skulle denne ogsaa have et slag bagi.
Om morgenen mandag d. 15. marts vaagnede Amanda og jeg og gik ovenpaa for at spise morgenmad, da vi begyndte at sejle, mens Jeanett blev liggende i sengen. Da vi gik nedenunder igen stod Jeanett op ved sengen og var ligbleg i ansigtet. Jeg fik Jeanett ovenpaa i den friske luft, og fandt en soesygepille og noget vand til hende. Amanda havde det ogsaa daarligt nede i kahytten, saa hun tog ogsaa en pille. Det hele gik lidt staerkt og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde faaet skiftet toej, saa der sad jeg sammen med Jeanett og kiggede ud mod horisontlinjen (det skulle efter sigende afhjaelpe soesyge), i bikinitop, T-shirt og meget pink trusser. Jeg havde ogsaa faaet det daarligt, saa efter lidt tid gik jeg nedenunder for at kaste op. En manoevre Amanda havde foretaget kort forinden. Efterhaanden aftog de store boelger, og vi kastede anker ud for en lille oe for at snokle. Der var rigtig mange flotte fisk og koraler at se. Uheldigvis var der for mange boelger til, at vi kunne sejle til Whitehaven Beach, som ellers efter sigende skulle vaere en rigtig flot strand. Resten af dagen brugte vi paa at sole paa daekket, og saa fik vi lasagne for foerste gang paa hele turen, noget specielt Amanda og Jeanett havde snakket om laenge. Efter frokosten satte vi sejlene ved at dreje paa nogle store haandtag - lidt sejler er man vel... Vi sejlede paa nogle vilde boelger i meget blaesende regnvejr, saa det gjaldt om at sidde i den side af baaden, der var high-side og holde sig fra den modsatte side, kaldet suicide (selvmord). Suicide var den side, der var helt nede i vandskorpen, mens high-side var hoejt oppe (en ca. 45 graders vinkel). Vi lagde til samme sted som aftenen forinden og spiste steg, kartoffelmos og sovs til aftensmad. Saa var der goon igen, og selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at gaa i seng skiftede jeg mening og gik op og dansede med de andre. Min paaklaedning bestod paa dette tidspunkt af bikiniunderdel og vindjakke - et outfit, der er staerkt undervurderet! Resten af aftenen laa vi og kiggede paa stjerner, mens boelgerne fik baaden til at gynge ganske let. Denne gang huskede vi at tage soesygepillen, inden vi gik i seng
Da vi kl. 6 tirsdag d. 16. marts begyndte at sejle, vaekkede jeg Amanda og Jeanett og fik dem til at tage endnu soesygepille. Ingen af os var interesserede i at faa samme start paa dagen som morgenen inden. Formiddagen brugte vi paa at ligge paa daekket og sidde paa high-side. Ved 11-tiden lagde vi til kajs igen, og smaa tre dage paa havet var veloverstaaet. Det var en super fed tur med snokling, solbadning og sejling, uheldigvis var der nogle engelske mokker ombord, der brugte ufattelig meget tid paa at kritisere alt fra maden til ruten vi sejlede. Da vi kom tilbage til "Beaches" vaskede vi toej og tog bad, hvilket var virkelig skoent efter tre dage, hvor man havde vaeret smurt ind i en blanding af solcreme og saltvand. Om aftenen var der fest med alle de baade, der var kommet i land samme dag, og vi hyggede os med fire svenske piger, en soed engelsk pige og mandskabet fra baaden.
Onsdag d. 17. marts skiftede vi hostel til "Magnums", hvor vi kunne bo til 13,5 dollars pr. nat i stedet for 27 dollars paa "Beaches". Vi blev enige om, at dette maatte vaere det perfekte hostel for Amanda eftersom navnet "Magnums" er en sammensaetning af hendes to store passioner: kaeresten Magnus og chokoladeisen Magnum. Selve "Magnums" laa super charmerende, omgivet af en masse traeer og buske, saa man naesten foelte sig helt hensat til regnskoven, og sov i noget, der mindede lidt om skihytter. Koekkenet var der imod helt ekstremt lille, og der var sat en seddel op om, at de havde valgt at have et lille "morgenmadskoekken", underforstaaet: kom i vores restaurant og koeb jeres maaltider. Vi er dog efterhaanden saa oekonomiske anlagte, at vi tog i Coles (discount supermarked) lidt uden for byen og handlede ind til de resterende dage i Airlie Beach. Endnu engang stoedte vi paa kendte ansigter, Natalie og Marie, som vi var paa tur med inde ved Ayers Rock. Vi smaasov om eftermiddagen inden vi 19.15 tog os sammen til at lave aftensmad. Uheldigvis lukkede koekkenet kl. 20, saa det var med stres og jag, at vi fik bikset tacoskaller med fyld sammen og spist inden kl. 20.
Torsdag d. 18. marts laa vi ved lagunen indtil frokost. Efter frokost gik vi i butikker, som Airlie Beach paa trods af sin ringe stoerrelse heldigvis havde et rimeligt velassorteret udvalg af. Da vi senere sad udenforan McDonals og drak milkshakes, saa vi pludselig Martin og Christina fra vores gymnasie. Som om det ikke skulle vaere nok stoedte vi ogsaa paa 5 piger, vi havde rejst lidt med i New Zealand. En lidt ubehagelig ting, der har fyldt, er Amandas ben, eller naermere betegnet hendes betaendte saar, som er opstaaet efter lidt for meget kloen i myggestik. Hun var paa apoteket og koebe noget rensende salve, men det er svaert at se nogle fremskridt. Om aftenen begyndte vi at planlaegge vores tur til Asien, og vi kom frem til ca. en uge paa Phi Phi-oeerne ud for Krabi paa vestkysten, ca. en uge tilsammen paa Koh Samui, Koh Tao og Koh Pha-Ngan og saa ca. 4 dage i Bangkok.
Fredag d. 19. marts brugte vi hele formiddagen i en smykkebutik, hvor man kan lave sine egne smykker og betale efter hvilke materialer, man har brugt. Dette er den eneste beskaeftigelse, vi har fundet i Australien til regnvejrsdage udover shopping og biografture. Om eftermiddagen laa vi ved lagunen og dasede. Efter aftensmaden, kartoffelsalat (hvorfor har vi ikke taenkt paa det noget foer?) gik vi i bad og gjorde os klar til at gaa i byen. Det vendte sig i vores mave ved smagen af goon for hundredesyttene gang, saa vi opfandt den laekre drink raspoon, der bestaar af goon blandet op med hindbaersaftevand. Selvom det ikke blev den vildeste bytur, naaede vi baade at danse til liveband, vaere paa techno-diskotek og paa en afrikansk bar, hvor vi observerede utrolig mange sjove mennesker. Her boer Kina-kvinden naevnes: en aeldre asiatisk kvinde, der til nogle pulserende basrytmer formaaede at danse en spirituel, meget langsom dans, der baade indeholdte flagrende arme og baglens trin. Der har muligvis vaeret noget staerkere end alkohol indblandet, men underholdende var det.
Loerdag d. 20. marts vaagnede vi op til cyklon-advarsel. En kategori 3 (5 er det vaerste) cyklon laa ude over havet og ville ramme Airlie Beach naeste morgen. Vi blev raadede til at opholde os indendoers og forberede os. Dette er dog lidt svaert at sige til danskere, der ikke rigtig kan forestille sig, hvad det, at en cyklon rammer en by, vil sige. Vi gik derfor i smykkebutikken og lavede flere smykker. Alle steder i byen havde man sat tape henover vinduer og glaspartier for at forhindre dem i at splintre (tror vi). Vi ringede til vores busselskab for at hoere, om vores bus naeste morgen var aflyst. Jeg snakkede med en meget sur dame, der fortalte, at vi skulle vaere ved stoppestedet kl. 7.30 naeste morgen, hvor vi ville faa information. Da jeg spurgte til cyklonen, forklarede hun meget som om jeg var helt haabloes, at den ville ramme Airlie Beach kl. 7, og vi jo foerst skulle vaere ved busstoppestedet kl. 7.30. I loebet af dagen fik vi hele tiden forskellige oplysninger om cyklonen, og det sidste vi hoerte inden vi gik ind paa vaerelset var, at den ville ramme land mellem kl. 24 og kl. 1, som en kategori 4. Vinden var paa dette tidspunkt taget meget til og regnen var startet. Rundt omkring festede folk og der var en tv-station for at filme, hvordan unge backpackere ikke forstod alvoren af cyklonen. Lidt senere kom en fyr ind paa vores vaerelse og forklarede os, at vi skulle placere vores madresser op ad det store vinduesparti, som var i vaerelset. Bag madresserne skulle vi stille nogle koejesenge bagved. Dette skulle beskytte os, hvis ruderne skulle blive blaest ind. Nogle sov paa gulvet, andre delte senge og ved 23-tiden gik alt elektricitet. Paa trods af den voldsomme blaest og regn faldt vi alle sammen i soevn.
Soendag d. 21. marts vaagnede vi op til undtagelsestilstand i Airlie Beach. Overalt laa vaeltede traeer, nedfaldne grene og stadigvaek ingen elektricitet. Det blaeste en lille smule, og der var lidt stoevregn i luften, saa vi gik hen til busstoppestedet. Her stoedte vi paa vores buschauffoer, der fortalte, at bussen var aflyst pga. oversvoemmede veje og vaeltede traeer nord for Airlie Beach. Vi blev i stedet booket paa bussen naeste morgen, og vi gik tilbage til "Magnums" for at checke ind til en ekstra overnatning. Jeanett og Amanda lagde sig til at sove, men jeg kunne ikke holde lugten og varmen paa vaerelset ud (ingen aircondition pga. manglende stroem), saa jeg gik en tur for at se paa skaderne. Der var nogle baade nede i havnen, som var smadrede, rundt omkring laa vaeltede ting og ingen butikker havde aabent. Ved 10-tiden gik jeg ogsaa tilbage og sov et par timer. Da vi vaagnede hoerte vi, at Subway (sandwichbar) holdt aabent, saa vi skyndte os hen for at staa i koe. De fik udsolgt paa ingen tid, men vi naaede heldigvis baade at faa wraps og cola. Da vi kom tilbage til "Magnums" blev Amanda og Jeanett paa vaerelset, hvor en fransk pige saa Titanic paa sin computer. Imens gik jeg til lagunen med Lonely Planet Southeast Asia. Vejret var overraskende nok skiftet til hoej sol og naesten ingen vind. Efter et par timer kom Amanda loebende og fortalte forpustet, at en mand fra Baskin and Robbins (laekker is) havde vaeret paa vores hostel med fire islagkager, der ville smelte pga. manglende stroem til fryserne. Vi skyndte os tilbage og spiste islagkage med Oreos (chokoladekiks) til vi var ved at revne. Gratis islagkage til normalt 250 kr. er virkelig en god oplevelse. Bagefter begyndte vi at laegge maerke til folk, der kom slaebende paa madvarer, hvilket var mystisk eftersom, at alt var lukket. Vi fulgte stroemmen som endte omme bag et supermarked, der havde smidt alle frostvarer ud. Mens vi stod og kiggede paa containeren, kom en kvinde ud ad bagdoeren og fortalte, at vi ville blive syge af at spise maden, da den havde vaeret frosset ned of toeet op adskillige gange. Denne meddelelse var nok til at afskraekke os, men ingen andre tog notice af det. Senere hoerte vi fra nogle danske piger, at den bus, der var kommet syd fra om eftermiddagen, ville koere hen til et supermarked kl. 18.30, som var aabent. Vi tog med og fik koebt ind til wraps med tun til aftensmad. Vi havde egentligt baade pasta og pastasauce, men pga. den stadigvaek manglende elektricitet, var det umuligt at lave varmt mad. Tilbage paa vaerelset var det baelmoerkt, saa vi satte Amandas pandelygte fast paa en sengestolpe, saa vi kunne sidde paa gulvet og spise i skaeret.
Mandag d. 22. marts stod vi op kl. 6, pakkede vores ting sammen og forlod "Magnums" efter hvad, der foeltes som meget lang tid.
Tillykke du har netop kaempet dig igennem det laengste blogindlaeg.
/Cecilie
- comments
Ole (delfinfar) Godt skrevet. Som at vaere der selv.
Jeanetts faster Anette Lige et øjeblik... jeg må lige ud at ha' mig en søsygpille. :-) I er bare rigtig gode til at beskrive jeres oplevelser, det er virkelig fantastisk læsning. Bliver man ikke lidt døsig, jeg tænker bare på de almindelige transportsyge piller. De få gange jeg har spist sådan en, har jeg været fuldstændig væk fra vinduet..... men det er måske ikke pillernes skyld...?!?! :-)
Jeanetts faster Anette Lige et øjeblik... jeg maa lige ud at ha' mig en soesygpille. :-) I er bare rigtig gode til at beskrive jeres oplevelser, det er virkelig fantastisk laesning. Bliver man ikke lidt doesig, jeg taenker bare på de almindelige transportsyge piller. De faa gange jeg har spist sådan en, har jeg vaeret fuldstaendig vaek fra vinduet..... men det er måske ikke pillernes skyld...?!?! :-) Fortsat god tur