Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle tidligt op mandag d. 22. februar for at tage det tidligste morgentog til Brisbane lufthavn. Det 7. fly ud af i alt 12 paa rejsen. Vi mellemlandede i Cairns, inden vi naaede vores bestemmelsessted, Alice Springs. Da vi stod ud af flyvet var det som at stige direkte ind i en sauna paa 37 grader eller som at staa og aabne en ovn paa varmluft lige i hovedet paa sig selv. En meget voldsom kontrast til flyets aircondition, hvor vi sad med taepper paa for at holde varmen. Herfra blev vi koert til vores hostel - endnu en gratis service, som vi saetter pris paa! Annie's Place som vores hostel hed var et lille familiedrevet hostel med en meget farverig og festlig udsmykning. Koekkenet var igen ikke saerlig godt: faa, daarlige knive, kogeblus, man var heldig, hvis man fik taendt, ingen skaale og ingen aircondition eller doere. Man stod altsaa i et dejligt mix af hoej luftfugtighed, 37 graders varme og en masse damp fra koekkenet, naar man kokkererede. Vi kastede os i poolen som det foeste og brugte de foelgende timer lige i dens naerhed. Derefter gik vi ind til centrum af Alice Springs, og da byen ikke er saerlig stor, er centum en vej, som er spaerret for trafik. Her stiftede vi bekendtskab med to nye ting: fluer og aboriginals! Begge meget ubehagelige moeder. Fluerne var over det hele og de gik efter de fugtige steder, hvilket vil sige oejne, naese, mund og oerer. En ond modstander, der gaar efter de oemme punkter! De foerste indfoedte (aboriginals) moedte vi, da vi passerede Alice Springs hospital, hvor der sad en masse og hang uden foran. En mand i koerestol spurgte, om vi ikke ville koere ham op paa fortovet. Amanda (den soede sjael) gjorde det, men herefter ville han koeres ned for enden af vejen, hvor hans familie skulle moede ham. Meget mystisk naar han sad der med armene i gips og var iklaedt hospitalstoej. Jeg gik derfor ind paa hospitalet for at fortaelle, at de havde en patient siddende udenfor, som proevede at flygte. Den sure dame bag skranken kiggede bare paa mig og sagde, at vi skulle lade ham staa! Hvad er det for et sundhedsvaesen, der er ligeglade med deres patienter? Saa vi maatte efterlade manden i koerestol alene. Rundt omkring i byen sad de indfoedte i grupper eller stod og hang paa gadehjoerner.
Tirsdag d. 23. februar stod vi op kl. 7 for at spise gratis morgenmad (gratis glaeder), vi gik dog hurtigt i seng igen, da vi var helt smadrede. Maaske efter kage med is aftenen inden? Eller den halve times tidsforskel? Da vi endelig stod op senere, dasede vi ved poolen, inden vi om eftermiddagen gik i butikker. Amandas dankort havde af uforklarelige grunde vaeret ude af drift de sidste dage, men det virkede heldigvis igen efter et opkald til Nordea. Den naeste store oplevelse var et apotek, hvor man kunne koebe alt inden for make-up, haar- og hudpleje til slik og chokolade - hvilken smart ide at kombinere de ting kvinder saetter allermest pris paa i en og samme butik!
Onsdag d. 24. februar var det blevet tid til vores 3-dags safari til Ayers Rock og Kings Canyon. Vi blev hentet i en lille bus og skulle tilbringe de naeste dage sammen med 14 andre mennesker. Et godt mix af par (kinesisk, koreansk, tysk og hollandsk) og veninder. Sjovt nok var der ingen enlige hankoens vaesener, der havde begivet sig ud paa turen. Vores guide var lidt af en B.S. i safaritoej og med cowboyhat. Han gik enormt meget op i, at vi fik drukket vand nok - en besked Jeanett tog til sig, hvilket resulterede i ca. 20 daglige toiletbesoeg de efterfoelgende dage. Vi koerte i 7 timer og stoppede undervejs ved en kamelfarm. Australien har verdens stoerste population af vilde kameler. Naar man slipper dyr loes i Australien, skal man altsaa lige vaere opmaerksom paa, at de ingen naturlige fjender har og har enorme vider at formere sig paa! Da vi ankom til vores camp, spiste vi frokost inden turen gik videre til Kata Tjuta (The Olgas). Her var det planen, at vi skulle have gaaet turen Valley of the Winds Walk, men turen var lukket, da det var over 36 grader. I stedet gik vi Walpa Gorge Walk paa 2,6 km. Da vi kom ind i bussen igen opdagede jeg, at jeg manglede min billet til nationalparken, som The Olgas og Ayers Rock ligger i. Katastrofe, eftersom vi hele dagen var blevet tudet oererne fulde af, hvor vigtigt det var, at vi passede godt paa vores billet. Heldigvis og meget pinligt havde vores guide fundet den paa gulvet i bussen. Om aftenen saa vi solnedgang over Ayers Rock(uluru). Alle turister var linet op, og her kunne man tydeligt se, hvem der havde betalt mest for deres tur. Der var selskaber med champange, frisk frugt og stor picnic. Vi fik mousserende vin og kiks, men vi var helt tydlig i den billige ende af skalaen. Det var rigtig fint at se solens sidste straaler ramme den store klippe og se den "lyse" roedt. Til aftensmad fik vi kaenguru! Det smagte faktisk rigtig godt, og specielt Jeanett noed at faa koed for en gangsskyld. Om natten sov vi under aaben himmel. Amanda lagde sig ned og sov efter 1 minut (har den pige virkelig lidt af hjemve?), mens Jeanett og jeg laa vaagne det meste af natten pga. lyden af blafrende teltdug og fremmede lyde.
Torsdag d. 25. februar blev vi vaekket kl. 4.20 af vores kaere guide, for vi skulle da op og se solopgang over Ayers Rock. Igen var der turister linet op, men vejret var desvaerre lidt daarligt med skyer og en smule regn, saa det var ikke noget specielt smukt syn. Bagefter tog vi paa vandretur rundt om Ayers Rock ca. 10 km og derefter en kort guidet tur, hvor vi bl.a. hoerte lidt mere til de indfoedtes kultur. De vasker f.eks. ikke deres toej saerlig tit af frygt for, at guderne vil straffe deres vandspild med toerke (det forklarer deres staerke lugt af sved og urenhed). Rundt paa vores gaatur var der skilte forskellige steder, hvor man ikke maatte tage billeder af Ayers Rock, fordi den paa disse steder var saerlig hellig. Der er ogsaa mande og kvinde steder rundt om klippen, hvor de indfoedte ikke maa se det modsatte koens omraader. Hvis en indfoedt er meget troende skal han/hun begaa selvmord, hvis han/hun f.eks. googler Ayers Rock og ser et omraade, der tilhoerer det modsatte koen. Bagefter koerte vi igen tilbage til vores camp, hvor vi spiste burgere til frokost. Turen gik dernaest mod Kings Canyon, hvor vi skulle overnatte i en ny camp. Efter aftensmad taendte vi baal med braende, som vi havde samlet ind paa vejen. Her grillede vi skumfiduser og lavede snobroed - noget meget specielt, som de indfoedte spiste i gamle dage. Vi kunnne naturligvis fortaelle vores guide, at det i Danmark er normalt for boernehaveboern at lave - der roeg lidt af det historiske aspekt. Vi valgte heldigvis teltene denne nat, og vi vaagnede midt om natten ved at et kaeftigt regnvejr var brudt ud.
Fredag d. 26. februar blev vi vaekket om morgenen, hvor det stadigvaek regnede og vores guide tog afsted for at tjekke, om det var sikkert at tage os med paa vandretur i Kings Canyon. Forholdene var ikke optimale, og der var fare for sammenstyrtning, men guiden vurderede, at det var sikkert nok omend glat og vaardt. Vi valgte sammen med to andre danske piger, Natalie og Marie, at gaa en kortere tur. Bagefter tog vi en hurtig frokost, da vi skulle naa afsted mod Alice Springs, inden de begyndte at lukke vejene pga. de voldsomme vandmasser. Tilbageturen var rigtig lang, men vi har heldigvis udviklet en eminent evne til at sove til lyden af en larmende motor, musik og stemmer. Det var super fedt at opleve en anden del af Australien end kun oestkysten. Fantastisk landskab og natur - ufatteligt mange fluer! Tilbage i Alice Springs regnede det ogsaa, og vi var bange for at swimmingpoolen ville gaa over sine breder. Vi blev indlogerede i et vaerelse, hvor det dryppede ned fra loftet, men det var de eneste ledige senge, saa jeg krydsede fingre for at spanden ville tage vandet, og jeg ikke skulle vaagne op plaskvaad. Det blev heldigvis en toer nat.
/Cecilie
- comments