Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod foerst River Valley kl. 13 mandag d. 18. januar. Der var en del af de andre fra vores bus, som skulle ud og River Rafte, men da vi er "on a tight budget", brugte vi i stedet formiddagen paa at loese sudoku og slappe af sammen med Rikke. Vi er ogsaa hver isaer gaaet i gang med at skrive en liste over 100 ting vi skal naa, inden vi doer, saa lige nu venter der en masse rejser forude for os alle. Vejret i New Zealand skifter utroligt meget - det kan gaa fra at vaere hoej sol til at styrte ned med regn en time efter, saa vi har baade oplevet flotte solskinsdage og stormfulde regnbyger. Turen fra River Valley til Wellington var ret lang, saa buschauffoeren satte film paa undervejs - The Bucket List og The Butterfly Effect. De daglige busture har ogsaa en helt magisk effekt paa ens trang til soevn: man er traet om morgenen, fordi man skal tidligt op (og har vaeret i byen hele natten), man er traet, naar man sidder i bussen med musik i oerene og landskabet glidende forbi udenfor, og man er traet, naar man kommer frem, fordi man lige har siddet i en bus i flere timer.
Da vi ankom til Wellington var kl. 19 og vi var alle meget sultne, saa Dominos Pizza var derfor det lette valg, fordi naesten alle kogepladerne i koekkenet var "out of order". Vi sov laenge naeste dag, da vi endelig var et sted, hvor vi skulle have to overnatninger og dermed en hel fridag, hvor man ikke behoevede at staa tidligt op for at naa noget. Vejret var dejlig varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel, saa vi slappede af og solede i en park nede ved havnen i et par timer sammen med Maria, Stine og Rikke. Da vi blev sultne, tillod vi os selv at koebe sushi, som vi tog med og spiste i parken. Bagefter gik vi paa Te Papa Museum, som baade havde ustillinger om dyr og planter og en hel masse om deres elskede Maori kultur. Alt det Maori-halloej har vi ikke gjort saa meget ud af, og som Amanda siger: det er jo bare en kedlig udgave af indianernes historie - hvor er alt blodet og mordene? Vi brugte derfor ikke saa lang tid paa museet, og i stedet tog vi for foerste gang ud og shoppe. For selvom det er rart at rejse fra den danske kolde vinter, er det jo forfaerdeligt, at man gaar glip af januarudsalget! Det er dog ikke helt det samme, naar man ikke har saerlig meget plads til overs i sin rygsaek. Om aftenen var vi paa Element Bar, som hoerte til det hostel, vi boede paa, sammen med en masse andre fra Kiwi Expirience. Hvor er det dog skoent at feste fire etager under sin seng, saa man i princippet bare kan tage elevatoren hjem i stedet for en taxa. Wellington er en rigtig hyggelig by med havn, groenne omraader, butikker, bjerge og strande, og det var skoent at komme til en storby efter at have overnattet i River Valley.
/Cecilie
- comments