Søndag morgen kom vores chauffør, som vi allerede havde betalt for at køre os til Lovina, som ligger på den nordlige kyst af Bali. Vi havde aftalt at tage af sted kl. 11 om formiddagen, og han var der allerede et godt stykke tid før, så jeg (Nicolaj) sad og snakkede lidt med ham, da jeg fik morgenmad på hotellets restaurant, mens Mika var i bad. Han spurgte, om vi skulle køre forbi en kaffeplantage på vejen uden at det ville koste ekstra, og det ville ...

Hej og velkommen! Fredag var det allerede på tide at forlade Ubud, som havde budt på mange gode oplevelser i form af kultur og natur. Vi fik vores sidste morgenmad hos familien på Donald Homestay, og derefter var der lige noget ventetid, der skulle overståes, inden vores Shuttle Bus kom, som skulle køre os til Gunung Batur. Der var en sjælden gang solskin, så vi udnyttede tiden til at hænge noget af vores gennemblødte tøj fra gårsdagens regnmassakre...

Onsdag var det videre i teksten. Færdig med Legian og videre nordpå. Vi gik hen og snakkede med ham, som vi havde købt vores sim-kort af, for han solgte også billig transport, som alle faktisk gør. Lige meget hvad folk sælger, så har de også et skilt, hvor der står priser på transport til alle mulige steder på Bali. Vi kunne altså have valgt hvem som helst, men nu blev det altså lige sim-kort-manden aka Merda, som også virkede rigtig flink. Han ti...

Mandag var også en stille og rolig dag, men det var jo vores sidste dag i Sydney og i Australien i det hele taget. Det ville Sak (vores vært) gerne gøre noget ud af, og vi havde snakket om at tage på hans favorit Thai-restaurant sammen, fordi han jo er Thai. Desværre havde de lukket, så vi måtte finde noget andet. Vi tog derfor bilen hen til en anden forstad i nærheden, der hedder Hurtsville. Her mente han, at der ville være bedre muligheder for at fin...

Onsdag morgen var vi ualmindeligt trætte, da vi ankom til Sydney i bussen, for vi havde stort set ikke lukket et øje hele natten. Til gengæld var det en god velkomst, da vi kørte over Sydney Harbour Bridge med udsigt til Operahuset. Så ved man ligesom, hvor man er havnet! Klokken var 7.30 om morgenen, og da vi skulle til at kontakte Sak, som vi skulle bo hos i Sydney, stod han lige pludselig bag ved os til vores store overraskelse. Han arbejder nemlig lige...