Nelson - Christchurch

Det føles nærmest som i går jeg skrev sidst, men alligevel er der gået næsten 2 uger - og de mest begivenhedsrige nogensinde tror jeg ikke der er nogen tvivl om. Vi er i øjeblikket i Christchurch, og forlader i morgen New Zealand for at tage til Sydney i en uge og derefter Honolulu i 2 måneder. I Nelson var vi på bl.a. ude på vinsmagningstur og ude og køre ATV ad smalle skovstier - ikke lige efter hinanden heldigvis.

Efter Nelson tog vi til vestkysten, hvor der kun et par få steder er telefondækning. Vi fik også her en kraftig storm, som det om natten ude i vores hytte føltes som om huset var ved at blive revet fra hinanden. Dagen efter var det klaret lidt op, men vejen videre var blevet dækket af et stenskred, så vi måtte vente mange timer på oprydningsmandskabet (som faktisk bare var de lokale beboere). Her så vi de såkaldte Pancake Rocks, klipper der er udskåret af havet så de ligner en stak pandekager. Men selvom det var sjovt også at se denne vildere side af New Zealand, glædede vi os til at komme til lidt mere ordnede forhold. Vi tog nu til Fox, hvor vi skulle op og vandre på Fox Glacier, men dette blev desværre aflyst, fordi al regnen havde gjort det livsfarligt at prøve at komme derop. I stedet gik vi en tur op til det gamle udsigtspunkt over gletsjeren, og det var også ok. Vi ville nu ellers gerne have været oppe på den, men sådan er betingelserne hernede.

Den 29. nåede vi til Queenstown, som ligger idyllisk mellem Lake Wakatipu og kæmpestore bjergtinder. Det er dog ikke kun omgivelserne, byen er kendt for, men også i høj grad alle de forskellige adrenalinaktiviterer i og omkring byen, der i højsæsonen vokser sig 5 gange større end ellers. Og i løbet af de næste 4 dage skrumpede bankkontoen betydeligt, men det var det hele værd i de oplevelser jeg fik. Der var bungyjump, helikoptertur, rafting, jetboating, gokarts, en heldagstur til Fiordland nationalpark, en tur i et akrobatikfly, hvor jeg fik påvirkninger på 6 g og prøvede et udvendigt loop, og til sidst den helt store: et skydive fra 15.000 fod (60 sekunders frit fald), som uden tvivl er det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Det var ikke underligt at vi næsten alle sammen sov tungt under busturen til Christchurch, og selvom det er ærgerligt at forlade Queenstown og New Zealand, bliver det fedt at komme op i Hawaiiøernes varme.