Profile
Blog
Photos
Videos
Som overskriften antyder, så har jeg nu gennemført strækningen The Nullarbor. Egentlig er strækningen kun 1200 km, men min tur startede i Esperance og sluttede i Adelaide hvilket er ca. 2200 km. Trods afstanden er der ikke den store forandring i landskabet, og derfor synes jeg, det er en andnu større bedrift end "bare" den officielle Nullarbor.
Optakten til turen startede med to overnatninger i byen Esperance, der bogstavlig talt ligger "in the middle of nowhere". Der er ca. 500 km til Albany og 400 km til Kalgoorlie. Den eneste hele dag i byen (d. 19) gik først og fremmest med at få gjort bilen klar. Lige fra begyndelsen i Bunbury havde den opført sig meget underligt, så vi var lidt urolige for, hvad den lange tur mod øst ville bringe. Efter et besøg hos mekanikeren i Esperance, små to timers arbejde og et nyt brændstoffilter kørte bilen næsten som ny. Sikke en lettelse!
Om eftermiddagen fandt jeg lige lidt tid til at gå forbi det lokale museum. Mindst 90% af de udstillede ting var bare noget gammelt l**t, der havde en eller anden historisk relation til området. De sidste 10% var dog interessante nok. De bestod af bl.a. et par gamle biler, et damplokomotiv og så museets hovedattraktion: den største samling af rester fra NASA's første rumstation Skylab, der styrtede ned i den østlige del af Western Australia i 1979.
Onsdag den 20. februar var vi så klar til afgang. Vores lille gruppe bestod nu af 3 mand: Ove og jeg i Ove's van og Trilo - en aussie vi havde mødt i Albany - på sin motorcykel. Dagens første stop var Norseman, hvor strækningen The Nullarbor officielt begynder. Efter at have fyldt tanken gik turen mod øst. Foran os ventede næsten 2000 km øde strækning, før vi ville være i Adelaide. Turen foregik ved, at vi kørte ca. 100 km. Herefter ventede en lille pause, hvor vi kunne strække benene, og skiftede vi chauffør. Vi havde dog et lille luksusproblem, som ville have været dejligt at have: bilen havde ingen fartpilot. Heldigvis var speederen så gammel og slidt, at den var meget nem at holde på samme sted, så det var ikke noget, der gik os på.
Hen på eftermiddagen den første dag skulle Australiens længste lige strækning forceres: 145 km (90 miles) lige vej! På denne sidste del af dagens tur mødte vi ingen sving og stort set ingen bakker. Modkørende trafik var der heller ikke meget af. 15-20 biler i timen er absolut maksimum - hvis ikke det tal måske er en anelse for højt. Turens første nat blev tilbragt på Caiguna Roadhouse, der ligger lige efter de 90 miles er overstået.
På turens anden dag var der afgang kl. 9:30. Foran os ventede en dag, hvor grænsen mellem Western og South Australia skulle krydses. Selvom The Nullarbor strækker sig over 1200 km, er der ikke den store variation i landskabet. Nogle gange kører man på helt åbne og øde områder, hvor der stort set ikke er et træ at se. Andre gange kører man i meget bakkede omgivelser med træer på begge sider af vejen, så man kun har udsigten fra bilens for- og bagrude.
Her er f.eks. hvad vi kørte igennem på dag to:
Her overnattede vi så mellem dag to og tre:
Og dette er, hvad der ventede os på den tredje dag:
Efter at have oplevet at forlade civilisationen den første dag, og derefter at tilbringe hele den anden dag i ødemarken, sker der ikke megen forandring den tredje dag, som jeg derfor hurtigt springer hen over. Vi havde et stop i Ceduna, hvor The Nullarbor officielt slutter - bare ikke for os. Trilo valgte at blive i byen til dagen efter, for at tage en anden rute mod Adelaide. Ove og jeg kørte derimod videre og endte med at overnatte i Kimba.
Turens fjerde dag blev heldigvis også den sidste. Nu syntes jeg godt nok, jeg havde set nok "ingenting" de sidste par dage. Dagens små 500 km blev tilbagelagt med kun enkelte små stop, og så var vi i Adelaide omkring kl. 16, hvor en klam og lummer varme mødte os. Ikke lige hvad vi havde håbet på.
Der er egentlig ikke så meget specielt over Adelaide udover at det er statens hovedstad. Derfor er turen allerede så godt som planlagt. Næste stop bliver Melbourne.
Nu ved I så, at jeg stadig er i live efter turen fra Esperance til Adelaide. Jeg har dog lige en sidste ting at fortælle: Igår var det Oves sidste aften i Adelaide, da han skulle videre for at besøge en bekendt. Efter aftensmaden endte det derfor med at vi tog på Adelaide Casino - mit første besøg sådan et sted. Hvis I derhjemme vil stødte en backpacker, der lige har besøgt sit første kasino, så er mit kontonummer xxxx..... noget med en masse tal. I kan altid ringe til min mor - hun kender det ;)
- comments
zinck.6 håber du vandt den store pulje,så kan du jo ta en limo resten af turen. knus Jørgen.
Jens fra Vejle Hej Nicolai. Jeg skal lige høre - kan ikke-backpackere også trække på din konto;-). Det var da lidt af en øde omgang landskab i har været igennem - håber den næste del byder på mere afveksling. Hilsen Jens