Profile
Blog
Photos
Videos
Fantastisk weekend!
I weekenden har vi været på en virkelig god tur. Sammen med vores guider tog vi lokal transport fra Sucre og til Tarabuco (ca. 60 km) - minibussen rummede foruden os femten bolivianere. I Tarabuco smagte vi på lokaldrikken Ticha (gæret majs) som smagte overraskende godt. :D De lokale blander det også med alkohol.
Efter den lille pause begav vi os afsted på vandring gennem bjergene mod Pissili med fuld oppakning - til at finde vej havde vi en dreng (15 år) fra landsbyen, desuden havde vi en lokal spansktalende guide og en tysk-engelsk-universitetsstuderende fra Sucre med.
Vandreturen var i bagende sol og gennem meget klippelandskab. Det var virkeligt smukt. Da vi ankom til den lille landsby efter ca. 3 timers vandring (inkl. frokostpause) slog vi vores telte op og gik en tur i landsbyen. Den bestod af 10 lerhuse og en skole med 280 elever fra området. De fleste elever vandrer flere timer hver vej. Landsbyen havde lige fået elektricitet for 4 måneder siden, som de kun brugte til lys. Vi spiste quinoasuppe hos en af familierne og så deres tekstilhåndværk. Det er utroligt, hvad de kan lave ud af ingenting. Vi havde nogle balloner med, som landsbyens børn havde meget glæde af :)
I morges vandrede vi tilbage til Tarabuco og oplevede det ugentlige marked :) Dejlig autentisk, boliviansk weekend, som sluttede med, at vi checkede ind hos vores værtsfamilie, som er søde og meget gæstfrie!
- Jacob og Nikoline
- comments
hanne Kære onkel og N-Line. Hvor er det fedt alt det I oplever. Her hjemme er den først sne faldet, hvilket som traditionen byder kom bag på mange. Det er mega koldt og blæsende, så vi ønske os hen hvor I er. Julemanden kommer hver nat gennem skortstenen, så vi er mega heldige, men i morges havde han kun haft en clementin med. Skuffelsen stod skrevet i vores ansigt. Men så siger mor, at man ikke bliver forvent. Det ved vi ikke hvad betyder, og det lyder kedeligt. Andreas har haft en af børnehavens nisser med hjem, den havde gemt gaverne om morgenen, så vi måtte hele huset igennem for at finde dem. Og så havde han byttet om på den sunde og ikke så sunde morgenmad i morgensmadspakkerne. Altså nisse... Håber I har det lige så skønt som det lyder til... Brevet fra Jacob er kommet, det bliver gemt til evt. senere brug. Pas på jer selv og hinanden, siger mor. De fjantede julehilsner Andreas og Simon