Hvorfor har vi ikke sat en måned af til bare at være i Rurrenabaque?

Turen hertil var nu ikke den sjoveste oplevelse. Vi fløj med TAM - et militært flyselskab, som er det billigste på den strækning, og det betød at vi skulle flyve fra den militære lufthavn. Vi var så absolut de eneste ikke-bolivianere der, og personalet var ikke så venligt, som i turistlufthavnene. Men vi kom da helskindede til Rurre, og landede ude midt i ingenting i 35 graders varme, puuh. Der var en asfaltbane at lande på, og så ellers bare træer. Efter 5 minutter kom en gammel minibus raslende hen af grusvejen ved siden af, åbenbart for både at hente passagerer og bagage og køre til luftselskabets kontor inde midt i byen.

Derfra gik det glat. En sød mand fra vores 5-stjernede hotel kom og hentede os. Det er nok det mest fantastiske hotel, man kan drømme om. Og så er det lille-juleaften! :) Billederne taler nok for sig selv, men vi har vores egen lejlighed, eller det vil sige vi har faktisk hele hotellet for os selv - for det er åbenbart kun os, der er skøre nok til at tage til Rurre i julen :) Der er swimming pool og virkelig smukt.

Imorgen tidlig skal vi desværre allerede afsted - vi kunne godt have nydt bare et par overnatninger mere i luksus inden junglen - men det bliver nu spændende!

Rurrenabaque er en rigtig hyggelig lille by med sommerstemning. Det er meget behageligt at gå rundt i gaderne, bortset fra man hvert andet øjeblik er ved at blive kørt ned af en motorcykler, som er det eneste transportmiddel, der bliver brugt i byen, også som taxaer (ca. to kroner for en tur fra den ene ende af byen til den anden). Dem er der til gengæld også mange af. Man fornemmer hurtigt, at Rurre er indgangen til Amazonas, med summende insekter og et rejsebureau på hvert gadehjørne. På den ene side af byen breder skovene og bjergene sig og på den anden flyder Rio Beni, som skal føre os til Amazonas i morgen :)