/Jonas

Saa er vi tilbage fra Fraser Island, verdens stoerste sandoe. Det var en rigtig god tur og vores gruppe var heldigvis rigtig god. Vi var 4 drenge(os og en englaender) og 6 piger(4 engelske og 2 franske), saa det var ikke noget vi brokkede os over, med undtagelse af naar vi koerte bilen, der mener nick og jeg selv at vores evner ville vaere langt bedre en pigernes. Man frygtede naermest for sit liv nogen gange. Men de laerte det heldigvis hen ad vejen og tilsidst gik det fint for dem. Det var ogsaa rart nok at have chaufoer paa, saa kunne vi nemlig nyde en kold oel paa bagsaedet. Den foerste dag koerte vi ind til lake mackenzi, (en soe paa midten af oen). Paa anden dagen var vi ved Indian head, som er det nordligste punkt vi havde tilladelse til at koere til. I dag, som var tredje dagen var vi ved lake wabby, hvor vi kunne faa renset vores hud af nogle carpe fisk. Det var rigtig laekkert. Vi er dog alle helt udmattede, da vi ikke har faaet saerligt megen soevn. Pigerne vi var i gruppe med var rigtig soede saa det var godt og heldigt, naar man skal side 10 mennesker i en lille firehjulstraekker. Vi fik ogsaa set en masse Dingoer, vilde hunde om man vil, de loeb ind i vores lejr om aftenen for at stjaele mad fra os. De foerste gange man saa dem fik man et lille chok, da de ikke er meget mindre end en ulv og naar der pludselig staar et dyr der i realiteten kan draebe en holder man rimelig godt oeje med dem. Men selvom de var lidt for naergaaende nogen gange var det ogsaa spaendende at se dem. Det eneste daarlige ved Fraser Island er at man har sand overalt paa sin krop ogsaa steder man ikke troede det var muligt at faa sand. Alt i alt havde vi en rigtig god tur og moedte nogle rigtig soede mennesker.

Inden da var vi i Byron Bay, som var en rigtig fed lille by. Om dagen er den rimelig afslappet, og om aftenen fester de fleste, saa det var lige en by fra os. Vi boede paa en fantastisk hostel, eller facelitteterne var ikke fantastiske, men stemningen var. Vi Boede paa vaerelse, med 2 Skottiske piger og 2 Aussies en dreng og en pige. Vi blev ret gode venner med dem, og det er jo altid rart at faa nogle nye venner. Bliver stadig forbavset over, hvor venlige alle folk er hernede. Faar en chok naar jeg kommer tilbage til den danske indelukkede mentalitet.

Efter en par gode dage i Byron tog vi til Surfers Paradis, som var et lille paradis paa jord. Stranden var vanvittig laekker selvom, der nok var de stoerste boelger og den staerkeste stroem jeg har svoemmet i. Byen er bygget op omkring at ligge paa stranden og feste, og det er jo 2 ting vi efterhaanden godt kan lide. Vi boede paa et rigtig godt hostel, som havde baade stor pool, tennis og squash bane. Saa vi tog et spil tennis inden vi koelede af i poolen, ikke en hel daarlig maade at fordrive tiden med. Det bedste var dog nok at vi moedte vores canadiske venner fra Sidney igen. Vi havde ikke set dem i et par uger og da vi saa gik ud af elevatoren paa vores etage stoedte vi ind i dem. Og siden har vi rejst med dem.

Vi forlod derefter Surfers Paradis og tog til Brisbane. Hvilket jeg personligt synes var en kedelig by. Har maaske nok ogsaa noget at goere med at jeg laa smaa syg alle dage vi var der. Vi havde dog en rigtig god dag i Australian zoo, som er Steves irwins zoo. Her fik nick lov at holde en koala, mens Kristian og jeg aede den. Man kunne ogsaa klappe kanguruer, saa det var noget vi brugte en del tid paa. Derudover har de bare mange forskellige dyr og selvfoelgelig sindsygt mange krokodiller, da det jo er krokodille jaegerens zoo. Det eneste dyr der var ved at drive os alle sammen til vanvid var myggene. I de sidste par byer vi har vaeret i har vi ikke haft noget myggenet, saa naar man vaagner er man bare haevet op over hele kroppen. Man vaenner sig dog lidt efter lidt til at det kloer hele tiden, saa myggestikkene generer os ikke saa meget, som de gjorde i starten.

Herfra Rainbow beach drager vi saa videre nord paa til Bundaberg, saa maa vi haabe vi kan finde noget at lave der, for den by vi er i nu og forholdsvis kedelig og der sker naesten ingen ting efter klokken 10.

Det var alt vi lige havde at fortaelle for denne gang.

Hilsner fra de tre solbraendte