Kare allesammen...

Saa kommer der nok en lidt langere blog, for hold da op hvor kan man dog se og opleve meget paa det aller mest fantastiske Galapagos... lad os bare sige at jeg har taget omkring 2000 billeder og en masse film hehe =)

Vi floj til Galapagos d. 2.5, og ankom til en lidt tort udeseende og meget varm o - Santa Cruz, hvor vi straks tog ned til havnen for at faa en baadbillet til Isabella Island. Baaden var dog helt fuld, og selvom jeg spurgte ca 6-7 gange "Oi (idag) oi, dos personas, Isabella, oi? kunne vi altsaa ikke faa nogen billetter.

Vi indlogerede os paa hotel Los Amigos, og gik rundt og saa lidt af Santa Cruz. Men det viste sig nu ogsaa at vare en rigtig sej o, for tat paa hvor vi boede, var der et sted, hvor fiskere stod og skar fisk op, og gav resterne til en masse pelicaner og en fiskehejre, der havde indvaderet stedet =) Det var virkelig sejt at kunne staa saa tat paa de kampe fugle, og se dem kaste fisk ned i halsen. Den ene fik en hel fisk, og i forste mundfuld fik den nasten, men kun nasten hele fisken indenbords... kun halen stak ud. Det saa virkelig markeligt ud, for ud over halen der stak ud af nabet, kunne man ogsaa se formen af hele resten af fisken nede i halsen.

Da vi havde staaet der lidt, kom der ogsaa lige en solove svommende forbi =) hvor sejt! Den boltrede sig rigtig i vandet og virkede ikke spor sky. Og jeg vidste straks at Galapagos var et sted lige efter min smag =) Bagefter var vi nede ved havnen og se nogle smaa marine leguaner og deres Sally lightfoot crab, som er en utrolig smuk krabbe hvis skjold er rodt og gult, og maven blaa.

Naste dag tog vi med baad til Isabella, som er den storste af Galapagos oerne, og som ikke var includeret i vores cruise. Vi var 18 mennesker i speedbaaden, og de to kvinder der sad lige overfor mig, havde tydeligvis varet paa mega druktur dagen forinden, med deres to store brod af nogle karester, saa jeg sad pant og delte toiletpapir ud til dem paa skift, saa de kunne pudse nase og torre ansigtet af, hver gang de havde brakket sig!

Der var ogsaa masser af spads og lojer ved de to piger, der sad ved siden af mig. For lige pludselig sad hende lige ved siden af mig og flaaede sin bluse ud ad, og der paa indersiden sad en kampe larve og hyggede sig. Tror den var ca 13cm lang og 1cm i diameter - rigtig hyggelig fatter, og den ville ikke uden videre forlade sin dejlige lune bolig, saa hun og en anden fyr sad og knipsede los for at faa den vak. Ja jeg ville have hjulpet, men jeg havde faaet mig et mindre chok efterfulgt af mega grineflip -ups. Til sidst kom den over paa en flaske og blev haardnakket smidt i vandet - stakkels dyr.

Hendes veninde var lidt sosyg, og lagde sig op ad hende, og lige pludselig sad de igen og rumsterede, fordi pigens haar havde sat sig fast i "larvedamens" halskade. Saa maatte jeg ellers i en gongende baad prove at vikle haaret fri, mens den stakkelse pige sat fast helt nede ved larvedamens barm. Havde godt nok svart ved ikke at grine alt for meget, for jeg blev ved med at tanke paa, hvad der mon ville vare sket, hvis larven forst var kommet frem fra sit skjul, mens den anden pige sad fast og maatte opleve det paa absolut narmeste hold hehe =) Meeen saa heldig var "vi" dog ikke.

Paa Isabella indlogerede vi os paa hotel Sula Sula, og ejeren viste os pant rundt i hele byen som bestod af ca 5x5 gader. Paa vej ned til Flamingolagunen, som i ovrigt var forladt for flamingoer, var der en flok fyre, der begyndte at pifte og lave kysselyde, saa vores "guide" forklarede os, at de meget gerne ville mode os. Niks! sagde jeg, hvorefter jeg pant forklarede ham, at en saadan opforsel i danske ojne, var absolut uacceptabel og nedvardigende. Vi fortalte ham ogsaa, at vi havde oplevet det temlig mange gange her i Sydamerika, men at vi hver gang stak nasen i sky.

Vi gik videre og da vi kom ned til stranden, spurgte han forsigtigt, hvordan man dog saa skulle faa kontakt med en dansk pige? Hvad skulle han f.eks. gore, hvis han tog til Danmark og stod paa en bar, naar nu den gangse latinostyle stodte os? Vi provede at give nogle forslag om KUN at narme sig en dansk senorita, hvis han havde faaet et smil, der indikerede, at det var sikkert... den stakkels fyr maa vare blevet lidt skramt, saa jeg undlod fortalle ham, at han nok ogsaa skulle prove at blive lidt hojere hehe...

Da vi skulle ud at spise naste aften, var der som sadvanlig nogle tumber, der ikke kunne dy sig for at sende kysselyde og pift efter os. Jeg stak straks nasen i sky og kiggede let i den anden retning hmpf, mens Camilla hojt udbrod et "aaaaaighhhh, det var dog utroligt", hvorefter vi horte et "ups Sorry girls". Da vi vente os om, var det sorme ejeren af vores hotel og hans ven, der nu havde faaet at fole paa egen krop, hvad det var, vi havde snakket om hehe - UPS.

D. 4.5 tog vi ud for at se nogle kampe landskildpadder og en vulkan. Vi havde godt nok faaet at vide, at vi nok skulle tage paa en arrangeret tur, men vi havde mest lyst til selv at gaa rundt, saa det gjorde vi. Paa vej mod stien, der forte til skildpadderne, slog vi lige et smut forbi Flamingolagunen, og mindsanten, om ikke der stod 5 flamingoer =) Tjek! De er nu fine de lyserode fugle.

Vi gik af en hyggelig junglesti op til skildpaddecenteret, og ankom lige til fodringstid. Det var godt nok nogle ordentlige krabater, der stod parkeret paa rad og rakke og spiste med bagdelen til os. Da vi gik videre til naste indhegning, var der en af skildpadderne, der straks provede at komme hen i mod os, fordi den troede at vi kom med mad. At vejen gik hen over skjolet paa en anden kampe skildpade, saa ikke ud til at bekymre den spor! De er nu altsaa et lidt sjove de dyr. Men de slaar mig ikke som varende enormt intelligente, paa trods af deres rynkede hud. Men nogle af dem havde flotte blaa ojne og en lyserod nase.

I sidste indhegning saa vi en stor han kravle op paa en mindre hun, pare sig, og saa kravle hen over hovedet paa hende, saa han kom forst hen til maden... var der lige tale om et lille skildpaddesvin der.... det tror jeg vidst nok!...

Efter vi havde set skildpadderne gik vi videre i den retning, vi regnede med, at vulkanen laa. Da vi havde gaaet i ca. 30 min, kom der en bil korende, som vi stoppede, for at sporge om vi var paa rette vej? De saa godt nok noget forundrede ud over at mode mennesker der, og han forklarede paa spansk, at vi ikke bare kunne gaa, for der var mindst 25 km derhen... naa ja, saa maa det jo blive naste gang, vi ser den, for naste morgen skulle vi tilbage til Santa Cruz... havde en frak date med et stks cruisebaad =)

Kl. 12, 5.5.09 blev vi hentet og sejlet ud til Flamingo, den baad, der skulle vare vores hjem de naste 8 dage. Der fik vi en helt fantastisk frukost, og blev indlogeret i vores dejlige trange kahyt. Jeg fik lov at starte i overkojen, hvor der var vinduer, saa man kunne se ud, men som ogsaa var saa smald, at man skulle rykke helt op ad vinduet, vende kroppen om paa siden, bakse sig ind paa midten og saa lade sig falde ned igen paa den anden side, hvis man skulle vende sig. Det var helt godt, for det betod, at man var nodt til at vaagne, hvis man skulle have koordineret en vending, og paa den maade fik jeg jo set en hel masse =)

Efter frukost blev vi sejlet tilbage til Santa Cruz, hvor vi blev kort til at sted, hvor kampeskildpadderne lever i det fri. Det var rigtig sejt at gaa rundt i vildt terran, hvor der kom kampe skildpadder vadende. Man kunne virkelig komme tat paa dem, men naar vi skulle forbi nogle af dem, der havde lagt sig midt paa stien, stak de hovedet ind under skjolet og udstodte en hvasende lyd, der lod pracis som Darth Wader (eller hvad han nu hedder) fra Star Wars. For enden af stien, kom vi til en mudret sump, hvor der laa 3 kampeskildpadder og mudderbadede. Ifolge guiden skulle de gore sig klar 3 timer i forvejen, naar de paa et tidspunkt skulle op igen. Der laa de saa kun med hovedet og skjoldet stikkende op. Det saa nu lidt sodt ud. Paa vej tilbage til bussen fik vi lige plukket os et lille forraad af passions frugter, og set nogle forskellige finker og en lille smuk gul fugl, der hedder en Yellow wrabler.

Da vi havde kort lidt, blev vi sat af ved en lavatube, som er en slags underjordisk grotte, der er opstaaet under et vulkanudbrud. Guiden forklarede at vi bare skulle fortsatte til enden, og at vi saa vi komme ud paa en bakke i det fjerne, hvorefter han sprang ind i bussen og korte afsted. Saa stod vi ellers der. Det tog ca. 20 min at gaa gennem den underjordiske grotte, der var kold og fugtig og lugtede lidt af skur (mors og fars), men som dog havde smaa lamper, saa vi kunne se, hvor vi gik. Forenden at tunnelen var der en lille restaurant, hvor guiden glad sad og drak en ol. Der laa ogsaa et kampe skjold, fra en af deres skildpadder, som Camilla kravlede ind i, og fik taget billeder i badste toms chokoladeskildpadde stil.

Om natten skulle vi sejle forste lange stykke til en o, der hedder Rabida. Jeg vaagnede kl 5.30 og opdagede at der var solopgang. Det var virkelig smukt at ligge der og se solen staa op, mens delfiner sprang i buer over vandet. Jeg gik op paa baadens dak, saa jeg bedre kunne se hele herligheden, og mens jeg sad der, var der pludselig en hval der tre gange kom op til overfladen. Det var bare saa sejt og den bedste maade at fejre min og Emils 10.mdrs dag. At jeg til at starte med troede, det var en spakhugger, er en mindre detalje, men fordi jeg havde fanget et billedet af den, kunne guiden fortalle mig, at det var en Brydes Whale - sejt.

Da vi skulle over paa oen, med vores lille ekstrabaad, de kalder en panga, kunne vi se, at der under baaden svommede to store silvertipped hajer rundt. Og hver gang guiden slog torvet, der holdt pangaen fast ned i vandet, kom de helt op til overfladen, for at se om der var mad! De var flotte, ca. 1.5m lange, men ikke lige et sted man havde lyst til at snorkle! Vi saa ogsaa noget, der lignede en hvid hajfinne og en graa hajfinne lige ved siden af hinanden, men det var aabenbart en mantaray (rokke), der svommede med "vingerne" oppe over vandet!

Rabida er en o med rodt sand, som giver nogle utrolig flotte kontraster til det blaa vand, der omgiver oen og de gronne planter og kaktuser, som gror der. Ud over smuk natur saa vi pelicaner, en Galapagos hog, mockingbirds og solover. Det var super fedt, for soloverne ligger bare paa stranden og hygger sig, og er tilsyneladende ligeglade med at der kommer mennesker forbi.

Efter forkost skulle vi se Isla Santiago, som er den eneste o, hvor der bor fur seals (pels saler), som man kunne komme tat paa. Her saa vi ogsaa de forste store marine leguaner (den paa billedet). Der var et helt omraade, hvor klipperne narmest havde formet et lille bassin, hvor de enten sad paa kanten og nod varmen fra solen, eller svommede rundt. Marine leguanerne er sorte med lidt rodligt skar, og nogle af dem laa narmest og holdt om hinanden... det ser sodt ud fordi deres mund ogsaa er saa bred, at det ligner at de smiler.

Paa vej hen mod pels salerne saa vi ogsaa en meget nysgerrig og paa ingen maade menneskesky Lava heron (lille hejre), der havde et blaaligt skar og gul-orange prikker. Den var i fuld gang med at fiske sig en krabbe, og man kunne komme helt tat paa den og tage billeder imens. Der var ogsaa en fulg, der hedder American oystercatcher, som er en sort fuld med langt rodt nab. Heller ikke den, var bange af sig, og guiden forklarede, at dyrene paa Galapagos ikke har grund til at frygte os mennesker, fordi de her aldrig har varet truet af os! Det er da virkelig fedt at der findes saadan et sted i verden, det var jeg slet ikke klar over!

Pels salerne havde et rigtig nuttet, lidt bredt ansigt, og meget store ojne. Vi saa fire ligge paa nogle klipper i skyggen. Den ene laa lidt langere vak, og vi havde nok ikke opdaget den, hvis ikke det havde varet fordi, den snorkede saa hojt, at jeg maatte staa lange ved siden af den lille fine unge, for jeg kunne acceptere, at lyden virkelig kom derfra. Det lod som en tunnet knallert, der med javne mellemrum blev gasset op!

Om eftermidaggen skulle vi snorkle ud fra Santiago, ved James Bay. Mens vi glade snorklede rundt og saa en masse smukke fisk, opdagede vi pludselig to hajer, der laa halvt gemt under nogle klipper. Det var white tipped reef sharks. Vi vidste ikke helt om vi skulle flogte i en fart, men eftersom at guiden ikke havde sagt noget om, at der var nogle farlige dyr, blev vi enige om, at de nok ikke var saa slemme... Jeg dykkede lidt ned for at se dem tattere paa, men tror den blev lidt irriteret, for den svommede pludselig afsted. Paa afstand fulgte vi forsigtigt efter den, og jeg opdagede pludselig, at den var paa vej over nogle klipper, hvor en familie med born var paa den anden side. Kom til at grine lidt, fordi jeg tankte, at de nok ville faa sig lidt af et chok, men saa lige pludselig kom den svommende tilbage, med retning lige mod Camilla og jeg, og den saa seriost ikke spor venlig ud. (Hvis i slaar den op paa nettet og finder et billede, hvor man kan se den forfra, vil i nok forstaa hvad jeg mener!) og den var kun 1 meter fra os, saa vi for afsted.

Efter vi var kommet paa afstand og var paa vej ind mod stranden, var der igen hojt humor, og jeg var i fuld gang med at fortalle Camilla en historie, da hun pludselig for afsted i modsat retning, uden at fortalle mig hvorfor. Da jeg kiggede under vandet, kunne jeg se endnu en white tipped reef shark med retning mod os, igen kun 1 meter fra os, og saa for jeg efter hende. Tror vi, halvt grinende med masken helt skavt over ojnene og snorklen ude, svommede 3 meter, inden jeg begyndte at raabe til Camilla, at hun skulle tage sin maske paa og kigge, om den stadig var der. Hun var jo trods alt kommet lidt langere end mig, fordi hun uden videre havde taget flugten og sorget for at rede sig selv, saa det manglede da bare, at det var hende, der skulle kigge under vandet! Men den var vak, og efter lidt betankligheder, og med en slagplan om at snorkle hele vejen ind, til vi narmest laa paa strandbreden, saa vi hele tiden kunne holde oje, kom vi tilbage paa land.

7.5.09 Saa vi en vulkano, der hedder Bartolome. Vi gik helt op paa toppen og saa ud over hele oen og de omkringliggende oer - det var meget smukt. Det meste af oen var vulkankrater, men der var dog ogsaa to strande. Nede ved den ene, svommede en masse black finned sharks (hajer) rundt i vandkanten, saa man kunne se dem helt tydeligt. De var ikke lige saa store, som den vi havde snorklet med dagen for, men vi skulle alligevel ikke nyde noget af, at hoppe i vandet der, saa vi tog over paa den anden side af oen, hvilket tog 10 min paa gaaben, og der snorklede vi med pingviner, en solove og en enkelt haj =) Vidste ikke at man kunne komme saa tat paa pingvinerne, men de dykkede rundt lige omkring os, og naar de var oppe ved vandoverfladen, kunne man ogsaa svomme rundt sammen med dem =)

Bagefter tog vi til Isla Santiago - Sullivan Bay, hvor vi snorklede med legesyge solover. Der var 6-7 stykker som hele tiden svommede hen og kiggede paa en, og hvis man pustede nogle bobler ud, gjorde de det samme. Det var en helt fantastisk oplevelse. En af dem kom endda saa tat paa, at den rorte mit ben.

Naste morgen startede vi dagen med at sejle i pangaen ud og se et omraade ved Santa Cruz, med mangrove og lysegront vand. Det var meget flot, og paa vejen saa vi en blue footed bobby, der stod og hyggede sig i solen. Blue footet bobby er en hvid fugl med helt blaa fodder, det ser rigtig sejt ud.

Inde i mangroven saa vi flere hajer, havskildpadder og en kampe gruppe golden rays (lysebrune rokker), der svommede rundt sammen. Tror der var omkring 100 der svommede helt i overfladen, saa man rigtig kunne se dem. Det var virkelig sejt. Vi saa ogsaa en enkelt eagle ray (sort rokke med hvide pletter). Ud over at dyrene selvfolgelig var seje at se, var der ogsaa utrolig smukt, pga alle de gronne farver. Og saa var der helt stille, naar ikke motoren paa vores lille panga var tandt.

Efter endnu en lakker frukost (vi fik tre retters menu hver dag), tog vi til North Seymour, som var en o med en masse bluefootet bobbies og frigatfugle. De blue footet bobbies har et meget sarligt parrings ritual, hvor hannen gaar rundt og spiller smart og giver hunnen smaa gaver, som sten og kviste. Hvis hun saa spiller kostbar for lange, flyver han vak et par minutter, men kommer saa tilbage igen og giver flere gaver. De hanner der ikke har en hun at gore kur til, staar og pifter op mod himmelen... ( i bedste latinostil). Nogle af dem havde ag under sig, og en enkelt sad og ruede paa en sten, hvilket den nok ikke selv havde opdaget. Vi saa ogsaa to smaa bobbieunger, og der maa jeg sige, at det var lidt ligesom den grimme alling. De var graalige og med hvide dun paa hovedet, der mest mindede om en cykelhjelm. Kom nasten helt til at tanke paa vores gamle statsminister hehe.

Frigatfuglene er nogle store sorte fugle og hannerne har en rod oppustelig pose under hagen, som de puster op for at imponere hunnen. Det var sejt at gaa rundt og se alle de rode ballonlignende poser, der sad fast under nabet paa hannerne. Ifolge guiden, puster de kun deres hals op hver andet aar, og naar en hun saa har valgt dem, parer de sig i pracis 2 sek =) "2sek. hvert andet aar, det er da ikke helt af vejen", sagde en af fyrene (forhaabentlig lidt for sjov), "sagde den gifte mand" sagde jeg og grinte...

Vi saa ogsaa solover og en landleguan der sad ved en busk sammen med en lille marine leguan. Land leguanerne er meget storre og gule, og ogsaa de ser ud som om de smiler =)

Om natten sejlede vi videre til South Plazas Island, som vi skulle se naste dag (9.5.09). Her saa vi bl.a. en masse store gule land Iguanas (leguaner). De var rigtig seje og ved hver kaktus paa oen, stod en han og vogtede over sit territorium. Der er 1000 leguaner paa oen og kun 100 kaktusser, som normalt er det, de lever af, saa nogle af dem, var ved at udvikle sig til kanibaler og spiste soloveafforring og dode soloveunger, hvilket er meget ulakkert, men hvad skal de gore?! Vores guide kastede en gang imellem et lille stykke kaktus ned til hannen, saa vi kunne se dem spise, men oftest kom der en hun lobende forbi og snuppede den fra ham.

Paa den anden side af oen, saa vi tropic birds, som er en hvid, lidt maagelign fugl, med rodt nab og en meget lang hvid tynd hale. Guiden vidste hvor der var en rede, saa vi kunne komme meget tat paa og se dem.

Paa vej tilbage til pangaen skulle vi forbi en lille solove-kindergarden, et sted hvor der var en masse soloveunger. Vi stod foroven paa en trappe, da en af ungerne pludselig kom op af trappen mod mig. Fik rigtig filmet hvordan den lidt klumpet kom op af trappen, og for jeg vidste af det, stod den lige ved siden af mig og gav mig et kys paa knaet. Det var bare saa sodt.

Om eftermiddagen tog vi videre til Santa Fe, hvor vi ogsaa skulle se to store solovekollonier og nogle Santa Fe land leguaner. Det var egentlig leguanerne vi kom for at se, fordi de paa denne o er lysegule, men da vi stod af paa stranden, og der bare laa solover overalt, gik der altsaa turist i den. Jeg blev bare ved med at finde nye sode solover, jeg var nodt til at tage et billede af. Nogle af dem laa og holdt om hinanden med deres smaa luffer =) Ihh hvor er de altsaa bare sode og man kunne ligge lige ved siden af dem, uden de blev bange eller sure.

Land leguanerne var nu ogsaa rigtig seje. De ser altsaa ud som om de smiler, og det er noget jeg rigtig godt kan lide hehe. Ogsaa her fik vi fodret en, men paa denne o var der nu mad nok til alle. Der kom ogsaa en Galapagos due forbi. De er smaa, paa storrelse med tyrkerduer, rodbrune og med blaa cirkler om ojnene.

Vi fik ogsaa snorklet ved Santa Fe, og her kunne vi baade snorkle med havskildpadder og flere legesyge solover.

10.5.09 kom vi til Española. Forste stop var ved Punta Suarez. Dette sted er tilholdssted for rigtig mange forskellige fugle. Vi saa bl.a. Nazca bobbies, som er hvide fugle med lige saa store fodder, som de blue footed bobbies, dog i graa. De har en sort "maske" rundt om deres gule nab. Vi saa en der sad sammen med en unge. Det lignede mest en hvid bunke af dunboa, men da den efter sin skonhedssovn rejste sig op, kunne man dog godt se, at det var et levende dyr.

Bagefter saa vi en masse albatrosser. Ogsaa de har et spandende parringsritual, hvor de staar og klasker deres nab mod hinanden i ca. 40 min. Vi havde varet ude at se kysten, og da vi igen gik tilbage, stod et par og dansede, og saa hoppede hannen pludselig op paa hunnen og parrede sig. Guiden var meget fornojet, fordi han lige havde snakket med en af guiderne fra de andre baade, der havde staaet med sin gruppe i 25min og kigget paa dem, uden der var sket noget, og her kom vi, og fik set det med det samme =)

Da vi kom tilbage til stranden, fik jeg oje paa en lille soloveunge, der laa og hyggede sig paa stranden. Jeg gik hen mod den, fordi der ogsaa var nogle fine marine leguaner ved siden af, som jeg lige skulle knipse et billede eller to af. Mens jeg sad der i sandet, kom soloveungen hen, og saa begyndte den og snuse mig i ansigtet. Det var virkelig sodt, og dens haarde knurhaar kildede, saa jeg kom til at grine. Der sad den saa og gav smaa solovekys og fnyste paa mig, pracis ligesom Micki kunne finde paa, det var bare saa sodt. Og det sejeste var, at jeg dagen forinden havde lavet en liste over ting, jeg gerne ville se og/eller opleve paa denne tur, og en af de ting jeg havde skrevet var, at jeg gerne ville have et meget sarligt kys =) Havde godt nok regnet med at det var Emil, der skulle give mig det et eller andet sarligt sted ude i verden, men man maa da sige, at jeg fik pracis hvad jeg bad om =) Er bare saa lykkelig over denne sarlige oplevelse, for jeg har jo altid elsket de "Synner" (saler, solover og lign dyr).

Naste stop paa Española var ved Gardner Bay. Dette var en meget smuk hvid sandstrand, hvor der ogsaa laa dejlige solover og hyggede sig. Tror det var det smukkeste sted, vi var, for vandet var helt turkistblaat pga. det hvide sand.

Da vi havde varet der helt for os selv i 20 min ca. valtede det pludselig ind med aldre turister. Der var kommet et kampe cruise skib (National Geographic), med ca. 100 aldre mennesker, der skulle lare at snorkle. Forst var det lidt irriterende, at de saadan indvaderede vores smukke strand, og hele tiden stod i baggrunden, naar man provede at faa billede nummer 500 af en sod solove, men pludselig opdagede vi, at de faktisk var af yderst hoj underholdningsvardi, i deres redningsveste, vaaddragter og snorkeludstyr, som de ogsaa havde paa, naar de stod oppe paa land og talte med hinanden hehe. Det var altsaa lidt morsomt, men jeg kan nu godt forstaa dem, for jeg horte guiden raabe, "neej nasen skal ind her" og jeg mener... nu ved jeg ikke, om det bare er mig, men hvis man ikke engang kan se, hvor paa masken nasen horer til, saa ville jeg nok heller ikke tage den af igen, hvis forst den sad paa rette sted.

Og det var rigtig sodt at se, hvordan de satte hinanden af i vandet. Det foregik ved, at den ene gik baglans mod vandet, og den anden forlans, saa han/hun kunne se, hvornaar den anden var der. Saadan gik de saa arm i arm, indtil den der gik baglans var i vandet, og den anden kunne give slip =) Maa sku tage hatten af for, at de saadan kastede sig ud i det... Kom helt til at tanke paa hvor stolt jeg er af farmor, der i samme stil med to korkbalter og vinger, nu ogsaa har lart at svomme hehe =) Det er da bare saadan det skal vare! Men det var nu lidt synd, for der var faktisk temlig daarlig sigtbarhed. Og naar nu det skulle vare, ville jeg sku onske, at de kunne have set noget rigtig sejt under vandet.

Den sidste rigtige dag paa baaden, skulle vi til Floreana Island. Forste stop var ved Postoffice Bay, hvor der var en gammel tynde sat op paa en pal. Det var en postkasse, der har fungeret de sidste 200aar, ved at en somand skrev et brev og puttede i, og naar naste baad saa kom forbi, tog somandende derfra brevet med, hvis de altsaa skulle til samme sted som brevet var adresseret til. Saadan fungerer postkassen stadig den dag idag, men er nu kun brugt af turister. Saa vi var inde og se om der var nogle af os, der kunne tage nogle andres breve med hjem. Camilla og jeg tog dog ikke nogen, for saa ville de jo forst komme frem om 9mdr.

Bagefter gik vi op til endnu en lavagrotte. Guiden fablede noget om at det havde varet tilholdssted for pirater, og at vi bare skulle gaa indtil vi kom til noget vand. I modsatning til den anden grotte, var den her bulder mork, saa vi gik gennem med smaa lommelygter. Camilla gik forrest og lige pludselig kom der et ordentlig skrig fra hende... Jeg (som stod lige bag hende) skyndte mig at lyse ned paa hendes fodder, og kunne se, at hun stod i vand til godt over skoen =) Jaa saa kan hun lare at grine over mine soksituationer! Der stod vi saa i buldermorke og diskuterede, om det mon var meningen, at vi skulle fortsatte videre gennem grotten, til vi kom ud til vandet (havet), eller om det her vand mon var det, han havde ment??? Men vi andre gad altsaa ikke at have vaade fodder, saa vi gik tilbage, og fik bekraftet, at det vand Camilla var gaaet i, var pracis det, han havde snakket om hehe.

Naste stop paa Floreana var ved Punta Cormorant. Her saa vi nogle rigtig flotte flamingoer. Isar den ene var meget pink. Og de var meget tat paa, saa man rigtig kunne se hvor flotte de var.

Vi saa ogsaa en ny slags krabbe, der hedder ghost crab. Det var en finurlig lille fatter! Den var helt lyserod, og noget bange af sig. Og saa tog den hele tiden noget sand op i munden, rystede kroppen og "spyttede" saa en fin rund sandkugle ud, fra en port paa maven. Der laa smaa sandkugler overalt paa stranden =) Meget markeligt... noget med at den paa den maade, kunne frasortere alt det i sandet den ikke kunne bruge.

Sidst paa dagen var der snorkling ved Devils Crown. Vi havde faaet at vide, at man her kunne snorkle med hammerhead sharks, men vi saa nu kun et par black tipped sharks, der laa gemt under en klippe. Strommen var meget stark der, og nogle steder kunne man svomme og svomme, og stadig se den helt samme smukke sostjerne ligge under sig! Det var virkelig anstrengende, og blev nasten kun vare, naar fiskene uden videre nemt svommede forbi under en! Ville selvfolgelig gerne have set en hammerhead haj paa passende afstand. Har set i fiskebogen, at de ser meget seje ud, men var paa samme tid ogsaa lidt lettet over, at de ikke pludselig dukkede op, naar man ikke kunne komme nogle vegne!

Om aftenen fik vi endnu en lakker middag efterfulgt af en fint pyntet kage. Vi havde stadig nogle giant torties (kampe skildpadder) vi skulle se, paa Santa Cruz, naste morgen, men fordi vi var ved land, var det sidte aften for det maste af personalet paa baaden. Det var nasten helt sorgeligt at turen snart var slut, men vi var ogsaa klar til snart at komme rigtig paa land igen. Og hvis man lige saa bort fra, at noget af personalet meget ofte lige skulle vaske et eller andet (nogen gange bare hander) uden foran vores vindue, hver gang vi skulle ned for at tage solcreme paa, saa havde de nu alle varet meget sode. Isar kokken, som helt bestemt var vores yndling! Noj hvor lavede han dog god mad =)

Tirsdag morgen (d. 12.5), sejlede vi for sidste gang med den lille panga til land. Vi skulle til Charles Darwin centeret og se de sidste skildpadder, incl. Lonesome George, som bogstavelig talt er den sidste hanskildpadde af sin race (saddelskildpadden). Forskere har varet meget frustrerede, fordi han efter sigende ikke har paret sig i 100 aar, og jo tager den sidste sad med sig i graven, hvis ikke han snart ville pare sig. De fleste var bange for, om han mon var bosse, for de havde sat to fine hunner ind sammen med ham, som han ikke viste mege interesse. Men saa... efter 100 aar i colibat provede ham dog at parre sig med den ene. Der er dog ikke kommet noget ud af det indtil videre, men hvem ved... maaske kan han stadig naa det...

I den naste indhegning laa en skildpadde i et lille bassin, og kunne kun lige akkurat holde hovedet over vand. Ifolge guiden var det Diego, som i modsatning til Lonesome George parer sig saa meget, fordi ham er alene med rigtig mange hunner, at de nasten er bekymret for, om han kunne gaa hen og blive helt dehydreret. Og for at vare arlig, saa ham sku ogsaa lidt saadan ud =)

Man kunne ogsaa gaa ind i en indhegning, hvor der var 4-5 store hanskildpadder. Dem kunne man satte sig ved siden af, og hvis man forsigtigt viftede haanden op og ned, ved siden af deres hoved, strakte de halsen ud, fordi de for i tiden blev kalet paa halsen af mennesker.

Ogsaa her saa vi en han prove at pare sig op ad benet, paa en af de andre hanner, der laa med hovedet helt inde under sit skjold, og vidst ikke synes det var sarlig morsomt. Vi synes faktisk ogsaa, det var lidt vamligt, men var alligevel lidt glade over hvor heldige, vi har varet overhovedet at faa lov at se saadan en forestilling, det er jo ikke alle der faar det med.

Fordi Galapagos bare var saa skon og dejlig varm, havde vi udskudt vores flybillet en dag, saa vi lige kunne lande og faa det sidste med.

Og det fik vi... Til frukost gik vi ind paa en restaurant, og jeg bestilte en ret med karry, og hvad jeg troede og fik at vide var grontsager. Den ene grontsag saa dog noget skummel ud, (mindede mest om kyllingehud af udseende), saa den fiskede jeg fint fra. Vi sad og snakkede om hvilken grontsag, det mon kunne vare? Camilla smagte 2 stykker, men synes mest det smagte af fedt. Bagefter var der en pige, der spurgte om vi godt kunne lide det? Jeg spurgte hende hvad det var, og det var saa komave! FOOOJ...

Naa men alt i alt var det en rigtig god tur! Galapagos kan virkelig anbefales =)

Haaber alle har det godt derhjemme

KH Nene