Profile
Blog
Photos
Videos
15/4 10
Vi tog flyet fra Kuala Lumpur til Clark lufthavn i Filipinerne. Som altid havde vi ingen penge da vi regner med at i år 2010 at kunne blive forsynet med penge i en ATM. Desværre var begge to i lufthavnen ude af funktion. Fedt hvad gør man så....... vi besluttede at gå til byen da vi havde fået en god beskrivelse på hvor der var en anden atm, men..... det var ikke bare lige til. Vi gik i 1t. i stegende sol med 20 kg oppakning hver. Efter en meget udmattende tur fandt vi endelig en atm. Her mødte vi en flink mand som var manager på fabrikken lige ved siden af som eksporterede frosne mangoer og andre frugter til verden. Han var så flink at køre os til den lokale busstation. Her kunne vi så købe en busbillet til 1/5 del pris af hvad de kostede i lufthavnen. SKØNT. Vi fik lige lidt insider viden om landet af ham på turen.
Efter 2t i den lokale bus ankom vi til Manila. Så skulle vi videre til Legaspi. Men det var ikke bare sådan lige. Vi blev smidt af med den første bus et eller andet sted som var en busterminal, men det virkede ikke sådan. Der holdt bare en kødrand af busser i vejkanten i mange kilometer. Vi fandt dog endelig bussen ved hjælp af en flink dame i en kiosk. Herefter tog vi en bus til Legaspi. Det blev en kold tur i en frostboks. Puha, de har ingen termostat på airconen og de fatter ikke at slukke for den. (Man kan jo ikke slukke for aircon når man kører i en airconbus...)
16/4 10
Vi ankom meget tidligt om morgenen til Lagaspi. Her besluttede vi os for at leje et værelse og få nogle timers søvn, inden at vi skulle videre til Donsol, da vi var noget kvæstede efter den lange bustur. Da vi vågnede op igen, var det tid til at finde en bus som kørte imod Donsol. Her havde vi hørt at man skulle kunne snorkle med Hvalhajer, så det var vi friske på. Vi fandt hurtigt ud af og benytte den lokale Jeepney til at komme rundt med. Der er ikke nogen bybusser. Det er enten en tricycle eller jeepney. Jeepneyen var vildt billig. Det kostede kun 12 kr for os begge at køre i 2 timer. Da vi ankom til Donsol, fandt vi hurtigt et værelse hvor vi kunne komme af med vores ting. Vi gik en lille tur i byen og alle mennesker hilste pænt og var meget venlige, man følte sig virkelig velkommen. Børnene spurgte på gebrokken engelsk hvad vi hed og prøvede forgæves at udtale vores navne, og da de spurgte hvor vi kom fra lignede de et spørgsmålstegn. De smilede over hele hovedet at vi gad snakke med dem og mange af dem fulgte os på vores gåtur og kiggede og snakkede løs med os så godt som de kunne. Nogle af børn gav vi highfive og en pige tog mig i handen og løb stolt og glad gadedrengehop ved siden af mig. Det var fantastisk, fra dette øjeblik begyndte jeg at elske landet og besluttede mig for at komme tilbage.
Senere da vi havde bestilt vores snorkletur, mødte vi Nordmanden Thorbjørn. Ham snakkede vi længe med. Det var kjempe hyggeligt. Vi snakkede på dansk/norsk. Vi fandt ud af at når han snakkede uden accent, så kunne vi godt forstå ham :)
17/4 10
Vi stod tidligt op for skulle snorkle med hvalhajer. Vi har tænkt over hvorfor alt skal starte tidligt hernede. Det er lidt træls :). Vi fandt hurtigt nogle kæmpe hajer. De var fandme store. De var nok mellem 8-12 meter lange. Så vi brugte 2 timer på at svømme alt hvad vi kunne for at følge 10 forskellige hajer. Det var helt fantastisk at kunne være så tæt på sådan nogle store dyr. Men de er jo næsten lige så blide som en hundehvalp. Så eneste problem er med ikke at svømme ind foran den store åbne mund. De svømmer bare stille og roligt rundt og lod os følge som parasitter. Nok er de store, men de spiser kun plankton.
Da det var tid til frokost tog vi på markedet sammen med Thorbjørn. Vi ville handle ind til frokost. Så vi fandt en masse grøntsager og noget kød. Det koster ikke noget når man handler selv. Fine friske tomater. 0,5 kg for 5 kr. og så er det er stor oplevelse at handle med de indfødte og gå rundt på markedet.
Vi besluttede os at tage med Thorbjørn tilbage til Legaspi, da vi ikke mente at der var mere at kigge på i Donsol. Så vi havde en hyggelig tur tilbage i en jeapney. Disse var vildt smukke, det var gamle militærjeeps der var bygget lad på. På turen vinkede alle vi så og nogle unge fyre råbte endda "We love you". Da vi ankom til Legaspi skulle vi finde et sted at overnatte. Mens at vi var inde på et hotel, spillede Thorbjørn basket med de lokale. Det var ret sjovt at se de lokale spille sammen med Thorbjørn.
18/4 10
Vi var lidt flade efter den store kraftanstrengelse med at svømme med hvalhajer, så vi havde ikke de store planer for dagen. Vi havde høre om nogle grotter, så dem besluttede vi os for at tage ud og se. Vi fandt den første grotte. Det var ganske stor og havde engang været brugt til gildesal, under en eller anden stridighed.. eller noget. Der var en masse drypsten som lignede alverdens dyr. Vi fandt så ud af at der var en endnu større grotte ikke ret langt fra hvor vi var. Vi fik overtalt nogle guider til at vise os den. Det første de spurgte om var om vi havde skiftetøj med.... Næh det havde vi ikke.. Det viste sig at man skulle gå i vand til halsen for at komme ind i grotten. Dette stykke var mindst 30 meter langt. Og da Heidi af natur ikke er særlig høj måtte hun svømme. Her efter var det kun begrænsede mængder med vand. Men det krævede en del kravlen på alle fire og på maven for at komme ind de forskellige steder. Og et sted var det nødvendigt at svømme under drypstenen så man kun havde øjnene over vande. Undervejs så vi hvide fisk uden øje og snegle og de smukkeste drypsten og stenaflejringer der glimtede som diamanter. Et sted var der et stor hulrum med en masse flagremus, og underlaget var strøm der strømmede ned gennem en masse små terrasser. Det var vildt smukt. Da grotten kun havde en udgang, betød det at vejen var blind. Vi skulle altså samme vej tilbage. Da vi jo allerede havde taget turen, vidste vi jo hvad vi havde i vente :) 3 timer efter at vi gik ind kom vi ud igen. Det var nu blevet mørkt og det var svært at se udgangen. Men det havde været en utrolig oplevelse. Jeg (David) havde da også tænkt nogle gange undervejs, bare lygten ikke går ud... Men de havde ekstra med, så der var intet at være bange for. Men jeg kunne forstille mig at ligge 200 meter inde i et bjerg uden lys.. Puhaaaa
Guiderne fortalte at denne grotte kun blev besøgt af turister 1-2 gange om måneden, så vi føler os meget privilegeret at have oplevet dette. Det var ret specielt og noget vi aldrig vil glemme. Dog var bagsiden af medaljen at vi fik sår på albuer og knæ af de lange kravle ture.
19/4 10
Så var det tid til mere kræft udfoldelse. Vi var lidt flade efter gårsdagens huleklatring, så da uret ringede kl 4:30 var vi lidt søvndrukne. Vi blev hentet på en tricycle og ræsede afsted mod Vulkanen Mount Mayon. Dette skulle efter sigende være den mest perfekte vulkan i verden pga. dens form. Vi havde bestilt en tur til camp 2, men vi fandt hurtigt ud af at vi måtte nøjes med camp 1. Det var simpelthen for hårdt. Den høje fugtighed og de stigende varme grader gjorde sit til at vi svedte som blev vi sprøjtet på med vandgeværer. Da vi ikke nåede vores mål, tilbød guiden os at se den forholdsvise friske lava, som vulkanen havde skudt ud i december måned sidste år. Det var en kæmpe flod af lavasten. 20 meter bred og 10 meter tyk var en enkelt lavastrøm. Det var meget imponerende at se. Man kunne se hvordan at lavaen havde brændt jorden væk og havde antændt græs og alt hvad der måtte stå i nærheden.
Kulturen her på filipinerne er at man laver mad hjemme så der er ikke så mange spisesteder på gaden, dog fandt vi en filipinsk fastfood kæde som lavede nogenlunde mad.
20/4 10
Vi havde besluttet os for at tage ud og dykke og derfor havde vi bestilt en flybillet til en ø sydpå. Vi orkede ikke at tage med bus og færgen. Der var simpelthen for langt. Så en time efter at vi lettede i et miniature fly, landede vi igen på Cebu. Her støtte vi ind i nogle andre dansker som vi fulgtes med til Malapascua. En lille lækker ø, som ligger i toppen af Cebu. Vi hyrede en taxa som vi alle kunne være i og så kørte vi af sted for at nå en færge som de lovede at vi godt kunne nå. Men da vi kom frem var den sidste færge fyldt op. Men heldigvis havde nogle tyskere booket en ekstra færge som vi kunne komme med. Det var noget af en gyngetur. Det havde blæst lidt op, og der var kommet halvstore bølger og det resulterede i at den lille båd gyngede noget. Men i land det kom vi. Det tog godt nok sin tid, for det var blevet lavvandet, så vi skulle styre igennem en meget præcis rute for at båden de sidste 15 meter ind til land. Og turen indtil land blev ikke drevet af motoren men en mand med en lang bambus kæp. Vi fandt en lille hytte, som var forholdsvis billig og lå 30 meter fra vandet. Det tegnede lækkert.
21/4 10
Første dag på øen gik med at slappe lidt af. Finde ud af hvor det var bedst at dykke fra og hvor det var bedst at dykke henne. Vi gik rundt i den omkring liggende by og kiggede på de lokale. Folk er utrolig flinke. De hilser pænt og smiler man til dem får men det største smil tilbage, og de var på igen måde ubehagelige med at vi skulle købe deres ting. Vi fandt en lille restaurant, hvor maden var utrolig billig og rimelig god.
22/4 10
Vi havde tilmeldt os en dykkertur til en lille ø, ikke langt fra malapasqua. Vi havde en skøn sejltur derud og fik taget en masse dejlig sol. Det er sgu skønt når vejret er dejligt og solen skinner.
Den første dykkertur gik til en grotte, hvor vi så nogle hvidtippede hajer. De var omkring 2-3 meter lange og ganske få meter fra os. Det var godt nok vildt. For at komme ind til grotten skulle man svømme lidt ind under øen. Det var lidt cool. Det andet dyk var ikke så spændende. Der var ankommet en gruppe koreanere, og der var mange af dem, og dette gjorde så at vi stod i kø for at se de forskellige ting. Det var noget træls. De andre vi sejlede med var lidt sure og mugne i betrækket.
23/4 10
Vi stod tidligt op for at komme ud og se tresher sharks. Desværre havde de besluttet sig for at strække. Så vi lå bare en time på bunden på 21 meters dybde og gloede i 26 graders koldt vand. Det lyder måske af meget men taget i betragtning af at vand 4 gange hurtigere end luft kommer man hurtigt til at fryse.
På andet dyk var vi på udkig efter de små dyr i vandet. Vi så blæksprutter, små snegle i fantastiske farver, søheste og andre underlige dyr. Det blev det længste dyk til dato. 71 min var vi nede. Det var helt vildt.
24/4 10
Så skulle vi prøve om det var muligt at se tresher sharks denne morgen. Og det lykkedes :) Der var to store hajer. En på 3 meter og en på 4. De har bare sådan en kæmpe lang hale. Den er ca samme længde som hajen selv. Vi var så grebet af og kigge på dem, at vi kun havde få min tilbage på bunden inden at vi skulle have været i dekompression kammer.
Efter dykket tog vi afsted til Moalboal, som er et andet dykkersted på Cebu. Det tog en 10 timer inden at vi var fremme. Her fandt vi et fint homestay, med en rigtig sød værtinde. Det lå lige ud til vandet, så det var lækkert. Der var ikke særlig mange gæster i byen, så der var stille og roligt. Der var dog en årlig festdag da vi ankom og Filippinerne har en vane med at skrue helt op for anlægget når de holder fest.. Der var knald på :).
25/5
Vi fandt et fint dykkersted, hvor vi kunne få gratis internet. Så kunne vi lige få ordnet nogle flybilletter og andre småting.
Vi tog et natdyk ved det lokale rev. Det var utrolig spændende. Vi så store mængder af dragefisk, mange mærkelige krabber og andre mærkelige dyr.
26/4 10
Æv vi blev nødt til at aflyse et morgendyk. David var blevet lidt forkølet og det er ikke så smart når man dykker. Så det meste af dagen gik med at ligge i sengen og læse bøger. Det lykkedes os at tage et dyk den dag da han fik det bedre hen på eftermiddagen. Her var vi ude ved en lille ø. Der var ikke så mange forskellige slags fisk at kigge på, men der var flere millioner af sardiner. Kæmpe enorme stimer sværmede rundt om os. Jeg har aldrig i mit liv set så mange fisk på et sted. Det var fantastisk.
27/4 10
Da vi stadig var lidt sløje brugte vi dagen til at dase.
28/4 10
Det var så her vores PC ikke ville mere, så det næste er nok lidt mangelfuldt, men bedre med lidt end intet.
Så tog vi videre til Bohol. Turen gik let og den lokale transport kostede meget lidt. På færgen over til Bohol skulle man tjekke sin bagage ind. Hmmmm. Og alt blev tjekket for bomber, ligesom alle de andre steder. Men tjekket er lidt til grin, der står bare en vagt med en trommestik og roder lidt i din taske. Og det er ret tilfældigt hvis han kigger i. vi tog en tricykel til Panglao. Vi fik det mest fantastiske grillmad på en lokal restaurant, eller retter gadekøkken. Et grillspyd med gris kostede 1kr og en sirloin steak kostede 10kr. så vi åd… og det var fantastisk.
29/4 10
Så tog vi på endnu en motorcykeltur. Vi lånte en meget lille maskine af en lokal, der gerne ville tjene nogle penge, og betalte dyrt for at lege hjelme, som var ret besværligt, da de ikke kunne forstå vi ville låne 2!!!!
Vi kørte til Corella for at se Tarsiaer, som er meget små abe ligende væsner med meget store øjne. Grunden til øjnene er så store er at de ikke kan bevæge dem. Til gengæld kan de dreje hovedet 180grader hver vej. I centeret ynglede de på dem og satte dem fri i naturen da dyrearten er truet. De lokale havde næsten udryddet den.
Derefter kørte vi af sted for at se nogle vandfald (Mag Aso og Kawasan) det ene vandfald bade vi i.
Turen hen til vandfaldene foregik for det meste på meget ujævne markveje. Og det er meget svært af finde rundt med et ringe kort og ingen vejskilte. Så vi blev begge rigtig ømme i efter at kørt en del ekstra kilometer …..
Vi sluttede turen med at se en grotte tæt på Panglao, den var ikke så stor, men til gengæld var den fyldt med flagremus. Det lykkedes da også mig (Heidi) at få flagermusebæ i håret L
30/4 10
Med ømme bagdele bevægede vi os op på endnu et to hjulet køretøj for at udforske mere af Bohol.
På turen gennem hovedstaden på bohol blev vi stoppet af politiet. De ville se kørekort og han så lidt mærkelig ud i hovedet da han fik et dansk kørekort at se. Jeg(David) fik hurtigt mit kort tilbage og vi blev vinket videre.
Vi kørte videre mod chocolate hills og på vejen fik vi øje på et sommerfuglereservat. Her fik vi en fin tur gennem den lille park. Der var mange forskellige sommerfugle i mange farver og mønstre. Vi fandt ud af at en sommerfugl kan være både han og hun. Den ene side er forskellig fra den anden. Det er dog kun 1 ud af en million, så det sker ikke så tit. Vi kørte videre og kom endelig til chocolate hills. Det var ikke det mest imponerende syn, men ret spændende at læse om der baggrund. Nemlig at det var gammel havbund med koralrev som vejr og vind havde eroderet til store knolde, som kan blive helt brune når det ikke har regnet i længere tid. Heraf navnet chokolade bakkerne. Vi havde fravalgt at rejse til den nordlige del af phili for at se rismarker, så derfor skulle vi se dem som var på bohol. Det var noget af en tur, på meget dårlige veje. Noget af vejen var med fin ny beton og noget af vejen var kun beregnet til en 4x4. Så det tog sin tid inden at vi ankom til rismarkerne. Det var ret betagende at se hvordan mennesker engang havde gravet en masse små plateauer på bjergene, som de kunne så deres ris på. Der var rismarker så langt at øjet rakte.
Undervejs på turen havde Heidi en del problemer med sin hjelm. De benytter ikke selv hjelme, så deres udvalg i hjelme er ret begrænset. Hjelmen som Heidi fik var alt for stor, så når der kom godt med vind, så gled den om i nakken. Så der blev eksperimenteret med tørklæder og alt muligt for at då den til at sidde fast. Omkring brugen af hjelm, så syntes philipinerne at vi er mærkelige. Den er der da ingen grund til at bruge. Den er da bare i vejen.
På vejen hjem skulle vi have en pizza så vi tog på pizzahut. Her var vi så heldige at få en pap kongekrone, som david flittigt bar gennem centeret. Det var meget sjovt at se folks udtrykke.
1/5 10
Så skulle tilbage mod manilla, dette betød endnu en flyvetur. Vi tog til lufthavnen med en tricykel, chaufføren havde hele sin familie med på turen også. Da vi så kom til lufthavnen kunne vi ikke komme ind i selve bygningen, det tidligste man kunne komme ind var 2t før. Så efter noget ventetid kom vi ind i en lufthavn der ikke var større end vores gamle lejlighed. Ud over dette skulle både os og bagagen vejes inden afrejse. Lufthavnen (eller hvad man skal kalde den) var fyldt med blinde der masserede, sang og alt mulig andet.
Så ankom vi til manila og tog en bus til angeles lufthavn. Af en eller anden grund er der flere lufthavne i byen og disse to lå med 4t. mellemrum. Vi overnattede i byen Angeles som lå tæt på lufthavnen. Da vi havde lidt tid at slå ihjel besluttede vi os at udforske byen. Det viste sig vi var kommet til voksenunderholdnings byen. Bestemt på en gade var der piger og damer i alle skikkelser, klar til alle mulige ting. Det var en mærkelig oplevelse at gå der og se alle de hvide europæiske mænd tage for sig i mulighederne.
2/5 10
For første gang i filipinerne mødte vi nogle sure røvhuller af nogle filipinere. Vi skulle med en jeepney til lufthavnen, og da vi havde rimeligt meget bagage, satte vi en taske på sædet. Så blev de sure og spurgte om vi havde tænkt os at betale for den plads. Og så proppede de bare mennesker ind i bilen. Vi sad så klemt og de blev ved med at råbe vi skulle rykke mere sammen, men det var umuligt. Meget mærkelig oplevelse, og lidt trist at afslutte et ellers fantastisk folkefærd med dette.
3/5
Denne dag var vi både i malysia og thailand, da vores flyrute var arrangeret lidt besværligt, men billigt. Vi overnattede i bangkok for endelig dagen efter at flyve til New Zealand.
- comments