Profile
Blog
Photos
Videos
Siem Reap, Phnom Penh, Kampot, Sihanoukville!
Sou Sdei!
Efter en 6 timer lang baadtur, hvor de fleste laa paa taget og tog sol saa alle blev roede som krebs, ankom vi til et moeglaekkert hotel i Siem Reap. De foelgende dage brugte vi foerst og fremmest paa at se Angkor Wat, Cambodias hovedattraktion. Det er et enormt tempelomraade som blev bygget i det 11 aarhundrede med henblik paa hinduistiske guder og senere buddhistiske. Vi saa hovedtemplet, Bayon-templet og The Jungle Temple, eller slet og ret Tomb Raider, da det var destinationen hvor filmen med Angelina Jolie blev optaget. Sidstnaevnte var enormt flot med sine ruiner omkrandset af jungle. Flere steder har de store roedder gravet sig ind i murvaerket som vil vaelte hvis man faelder traerne. Da vi var der, kom der en ordentligt regntidsskylle, og med duften af nyfalden regn og skov, synet af mosdaekket udskaaret tempelruiner og lyden af skrappende fugle og andre junglelyde, var det en fed oplevelse!
Ellers blev dagene ogsaa brugt paa markedet, og om aftenen paa stambaren "Island Bar" hvor de fleste foer eller siden fik sig en lille fjer paa. Der er virkelig mange smaa boernesaelgere i det her turistede omraade, og de haenger naermest op ad os og banker paa vores bus mens de raaber "One Dollar" i munden paa hinanden. Det er selvfoelgelig ret syndt men temmelig irriterende. De er dog i skarp konkurrence med unge kvinder der raaber op om "Massage Lady?" eller maend der presser os til at tage tuktuk, som er en slags lille hurtig vogn. Det er altid en dum idé at tage tuktuk, har vi erfaret, for de overpricer altid eller saetter os af et andet sted end det vi ville og opkraever ekstra gebyr. Altsaa!
Den andensidste aften var isaer festlig! Det hed sig masser af drinks, dans paa baren, to toeser fik tattooveringer (uden at afsloere for meget: "Linda" og "Love") og den efterfoelgende dag blev for de fleste spenderet i sengen med toemmermaend.
Saa stod den paa hovedstaden Phnom Penh! Dér boede vi paa Okay Guest House, der egentlig ogsaa var okay. Ikke noget saerligt. Her saa vi Royal Palace, hvor regenterne bor, Templer og Genocide Museum. Sidstnaevnte er et faengsel hvor mange blev tortureret og henrettet under Pol Pot regimet, som jeg hellere lige maa fortaelle lidt om. For omkring 30/40 aar siden kom Pol Pot til magten i Cambodia, og det blev starten paa et brutalt kommunistisk styre. Paa 3 aar, 8 maaneder og 20 dage blev omkring 4 millioner cambodianere draebt, hvoraf de i starten var hoejtuddannede maend og kvinder, saasom laeger, laerere, ovs., men efterhaanden bare var alle der modsagde sig styret. I byerne blev folk sendt ud paa landet for at arbejde i markerne i over 12 timer med ufattelig lidt mad. Folk var for udmattet til at goere oproer. Skoler blev forbudt. Boern blev fjernet fra deres foraeldre saa de kunne vaere mere effektive med arbejde, og dem der havde hoejtuddannede foraeldre, blev manipuleret til at draebe deres egne foraeldre. Der blev lavet massebryllupper for at skabe en enorm arbejderklasse der kunne fungere som en maskine for regeringen.
Naar vores guider fortaeller om tiden, er det bizart at se hvordan de staar og smiler naar de fortaeller, at deres egen far blev draebt for naesen af dem, eller at de kun fik en skaal ris om dagen. Vi spurgte vores guide hvordan de kunne vaere saa smilende og lette omkring emnet, og han sagde at det var fordi de fleste har gjort sig blinde og naermest gjort sig kolde overfor alt det der er sket - tiden var simpelthen for brutal, forfaerdelig og alt for taet paa, til at de vil lade det komme taet paa dem. Mange af soldaterne der har draebt hundrede mennesker gaar nu iblandt ofrenes familie, fordi de aldrig er blevet doemt. Pov siger, at de ikke kraever nogen dom - der har vaeret alt for meget sorg og oedelaeggelse, og nu maa det stoppe.
Som sagt er Cambodianerne altsaa et utroligt aabent og smilende folkefaerd, hvor utrolig barsk deres fortid end maa lyde. Man foeler sig velkommen mange steder og faar altid et smil retur. Det gjorde vi ogsaa da vi besoegte en primitiv landsby som vi skulle overnatte i. Her boede vi 6 mand i en enkel hytte hos et par med 5 boern. Familien var flyttet nedenunder og sov paa betongulvet mens vi sov paa et enkelt vattaeppe paa traegulvet ovenover. Det var en nat med mange maerkelige lyde - en kaempegekko paa den anden side af vaeggen som skreg op, hundegoen, boerneskrig, noget der loed som kaempende rotter og handegalen. Men det var en oplevelse! I landsbyen besoegte vi deres skole, der bestod af et par klassevaerelse med en hulens masse boern. De kom alle sammen loebende hen til os da vi kom, alle klaedt i paen og ren uniform. De smilede, grinede og var lidt smaagenerte, men skoenne! Lille Peter Edderkop blev sunget for dem, mens de til gengaeld sang et par sange for os, og saa legede vi boogie woogie! Virkelig sjovt at se deres grinende ansigter naar vi vraltede rundt og stak ben og arme frem.
I Kampot har vi set pebber og frugtplantager, set templer og kravlet rundt i grotter med flagermus.
Nu er vi i Sihanoukville som er badebyen i Cambodia. Der er laekre strande med bar langs strandpromenaden, masser af turister og lidt hoejere priser end andre steder. Vores vaerelser af gigantiske, men vi faar desvaerre kun 1smaat haandklaede per mand (oev, jeg savner mine 2 haandklaeder!) Naa, men naar bare det er den eneste bekymring, gaar det nok. Her har vi snorklet, sejlet, festet og ligget paa stranden, og jeg er ved at faa en skoen brun kuloer!
Dagene gaar hurtigt, og der er sikkert et hav af ting jeg har glemt at fortaelle, men nu vil jeg slutte, for vi skal snart ud og spise. I aften er det fuldmaane, og paa den tid bliver der holdt kaempe Full Moon Parties paa stranden med livemusik, UV maling, ildshows, fyrvaerkeri og meget mere. Det bliver fedt, fedt, fedt!
- comments
Bettina Her er ingen kommentarer vist nødvendige, det lyder som een dejlig lang feeest.
Kenney Skønt at høre fra dig Nat. Nu mangler vi kun billederne - hvordan går det med kameraet, vil det som du vil ?. Herhjemme går det som det plejer - MEN vi har solskin idag, for første gang i over en uge - så det fliner vi helt ud over, skønt :-) Skal hilse fra alle sammen.....