Profile
Blog
Photos
Videos
Lad mig sige det til at starte med: New Zealand er stadig lige så smuk, hvis ikke smukkere end sidst! Det er fantastisk at være tilbage, og jeg nyder hvert et øjeblik. Intet i naturen er ens, og når du runder et hjørne, kommer der en ny udsigt. Det er verdens smukkeste land, og jeg glæder mig til at se verdens smukkeste sted igen, når vi når dertil.
Jeg ankom søndag den 3. februar kl. 4.30 om morgenen. Godt smadret, selvom jeg havde sovet rigtig meget i flyet. Allerede da jeg havde fået min bagage, mødte jeg et eksempel på den new zelandske befolknings venlighed. Jeg så ud som om, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle hen (hvilket jeg heller ikke gjorde), og straks kommer der en mand hen og spørger, om han kan hjælpe med noget. Og han hjalp mig så med at finde den station, hvor jeg skulle købe min billet til shuttel-bussen indtil byen. Da jeg ankom til mit hostel, fik jeg af vide, at jeg først kunne tjekke ind kl. 13.30, så jeg satte mig op i en stue, hvor jeg kunne komme på nettet og se tv og bare slappe af. Da jeg havde fået mig på plads, gik jeg rundt i Auckland og var blandt andet oppe i Skytower, hvor jeg kunne se ud over hele Auckland. Det var rigtig koldt den dag og meget overskyet, så det var ikke så fedt. Men det er en meget hyggelig by. Jeg gik fordi en park midt i byen, hvor der sad nogle japanere og mediterede, og så fik jeg en lille snak med en af dem om det at meditere. Han var meget sød og rigtig hyggelig at snakke med. Jeg gik tidligt i seng i dag, fordi jeg var rigtig træt.
Mandag den 4. stod jeg op for at snakke med Maj, hvilket var rigtig skønt. Så skulle jeg egentlig bare vente til kl. 12.30, hvor jeg skulle på tur. I bussen var der 5 andre danskere, så det var rigtig hyggeligt. Alle virkede rigtig søde, og der er selvfølgelig nogle, jeg svinger mere med end andre. Vejret i dag var ikke særlig godt. Meget koldt og blæsende. Vi skulle i dag til Paihia, som ligger på nordøen. Højere end Auckland. Her var vi ude at spise på en italiensk restaurant, hvor jeg fik lasagne, hvilket var rigtig lækkert! Caroline, en af de danske piger, fandt en negl i hendes pasta, så hun mistede appetitten, hvilet er forståeligt nok. Heldigvis var jeg færdig med at spise, så hvis der var noget, som ikke skulle være der, opdagede jeg det ikke. ;)
Tirsdag gik vi ud til et vandfald, 14 km, og vejret var nogenlunde. Det blæste, men regnede heldigvis ikke. Det var super flot. Vi havde købt noget mad, som vi spiste derude, og da der var nationaldag om onsdagen, kom premiereministeren på besøg denne dag ved deres festival, som vi var inde at se. Ellers gik dagen bare med at slappe af og hygge, og så skulle vi mødes til fælles aftensmad, hvor vi fik indisk mad. Det var rigtig stærkt! Mor, det ville have været lige noget for dig J Om aftenen gik vi tidligt i seng, fordi vi skulle køre kl. 7 dagen efter, så der var ingen, som gad tage i byen.
Onsdag kørte vi tidligt om morgenen, og i dag skulle vi ud at besøge maorier. Inden da skulle vi til Auckland igen, hvor vi skulle af med nogle og have andre på. Her fik vi noget frokost, inden turen gik videre. Vi kom til maorierne om eftermiddagen, og her blev vi budt velkommen på maori maner. Kvinderne skal altid gå først ind, fordi det viser, at vi kommer med fred. Mændene er krigere, så hvis de går forrest, betyder det, at vi vil slås. Vi skule ind i et meget helligt hus for dem, som fungere som både rådhus, kirke osv. Her hang der forskellige billeder af deres forfædre, og her skulle vi sidde og høre dem tale på deres sprog, og de sang en sang, og så skulle vi synge tilbage. VI sang "Here comes the sun". Inde i huset skulle mændene sidde forrest, fordi hvis der er nogle, som angriber, så er de klar til at forsvare kvinderne, de vigtigste. Grunden til det, er at vi kan føde børn, og derfor skal vi passes på og beskyttes. Efter dette skulle vi trykke næserne sammen to gange. Efter alt dette var vi nu familie, og derfor behøver vi ikke gøre dette igen. De boede ud til en meget smuk sø, som nogle hoppede i for at bade. Bagefter gik vi ud til et vandfald, hvor nogle skulle rrafte i bag efter. Det er verdens højeste sted, man kan riverrafte ved. 7 meter højt vandfald. Så var det i Slovenien altså barnemad i forhold til ;) Vi boede ved en familie, og kvinden i familien, var hende, der gik med os. Hun fortalte blandt andet, at grunden ti at silverfern er deres national symbol, er fordi at da, der kun boede maorier på øen brugte de dem til at finde vej. Den forreste i rækken lagde dem på jorden, og så samlede den sidste i flokken dem op. Så kunne alle finde vej, og ingen kunne følge efter. Om natten lyste de nemlig op. Om aftenen snakkede jeg med manden, som fortalte mig, at hver maori har en tatovering, som fortæller hvem de er. De havde ikke skriftskrig. Det var de tegn, som de har fået tatoveret. De går til ham og fortæller, hvem de er, hvad der er vigtig for dem osv, og så laver han en. Tatoveringen ændrer sig i takt med, at mennesket ændrer sig. Han fortalte mig også, at en af hans venner vil gerne have en, men hans far siger nej. Og det er først, når han finder ud af, at hans fars mening ikke betyder noget, at han får en, men det vil han ikke fortælle ham, det skal hans ven selv finde ud af.
Om aftenen skulle vi sove i deres hellige hus, hvilket var super hyggeligt. Det var ligesom at være på lejrskole igen. J
Torsdag startede dagen med at nogle skulle til hobitton, andre skulle river rafte osv. Mig og en fra Irland valgte bare at gå rundt i Rotorua, som lagde ca. 10 min fra, hvor vi havde sovet. Jeg fik et new zealandsk tlf. nummer, så jeg kan skrive hjem. Som jeg sagde til far: Så kan vi bruge skype til at ringe på, og mobilen til at skrive på. ;) Om eftermiddagen skulle vi ud til en landsby. Kan i huske den mor, far og cam? Den med det lange navn, som ingen kan udtale (undtagen maorierne selvfølgelig), så de kalder den Whaka? Men der så vi i hvert fald et show. Med deres dans, og så gik vi rundt i deres landsby. Vi skulle også på en guidet tur, men vi var nogle stykker, som ikke kunne holde det ud, fordi det var så varmt, og vi havde allerede set byen og læst det meste af det, så vi gik op og sad ved cafeen, imens de andre gik rundt. Bagefter kørte vi til Lake Taupo, New Zelands største sø. Det er så smukt, og når solen skinner, er det bare endnu smukkere. Jeg er fuldstændig forelsket i denne ø, og hvis jeg fandt mig et job, kunne jeg sagtens bo her. Det er helt fantastisk!
Fredag startede Caroline og jeg med en løbetur, men vi formåede at fare vild, så vi endte med at løbe længere end vi egentlig ville. Men så fik vi jo også det med ;) En af de andre danske piger, Camilla, skulle skydive fra 15000 fod (lige unde fem km, tror jeg), så vi tog med ud for at heppe på hende. Vi ventede rigtig længe, og det var rigtig varmt, så til sidst var tålmodigheden ved at slippe op. men hun kom ned, og hun var så glad og stolt! Det forstår jeg godt. Husker følelsen, ikke far? Bagefter tog jeg med en pige fra Canada og to fyre fra Schweiz ud at ro i kajak på lake Taupo. Det var så smukt, og det var lige stedet, hvor man kunne have noget koldt at drikke og så bare nyde udsigten. Ren meditation! Vi roede 8 km, og halvvejs var stoppede vi ved nogle klipper for at hoppe i søen og bade. Jeg var bare lige nede og svømme lidt og så op igen, for det var simpelthen for koldt! Om aftenen havde de andre piger købt ind og lavede lasagne, som vi skulle have. Det smagte SÅ godt! Derefter kunne vi vælge at se film eller bare hygge. Mig selv, og dem jeg boede med valgte bare at hygge på værelset, og så fik vi også pakket vores ting. Det var også i dag Anne skulle begraves derhjemme, hvilket godt kan mærkes på humøret indimellem, men det er rart at være et andet sted, selvom jeg gerne ville have set begravelsen, så er det nemmere at være her, fordi jeg kan ligesom slå fra og være til stede et andet sted. Det er godt nok. Så går tankerne ikke kun på det.
Lørdag startede med at køre vi skulle hel vejen til Wellington, så det var en lang vej. Også kaldet "the desert road". Vi kørte og kørte i dag, så det var ikke en særlig sjov dag, men til gengæld ankom vi til Wellington med høj solskin. Det er en fantastisk flot by, hvor det blæser rigtig meget. Vi ankom til wellington omkring kl. fem, hvor vi blev indlogeret på et hotel, og derefter gik vi ud for at finde noget at spise. Kl. ni tog vi alle sammen på bar og festede det meste af natten, hvilket var rigtig sjovt! J Egentlig var den anden gruppe fra topdeck, som tager den anden vej der også, men vi nåede ikke at finde dem. Det kunne ellers have været sjovt at se dem.
Om søndagen skulle vi på museum. Te papa, hedder det. Et meget stort og flot museum, som har alle mulige forskellige ting at fortælle om New Zealand. Helt frem til jordskælvet i 2011. På hotellet er der morgenmad med, og det var så lækkert! Mmm.. Alt, hvad hjertet begærer + cam, de har en pandekage maskine, som hvis man trykker på ok, så går der ca. fem min, og så kommer der en pandekage ud - mmm… Det er lækkert! Efter museumsbesøget gik vi hjem og tog en lur, og derefter tog Kari-anne og jeg hen i fitness centret Les milles. Les milles er et træningskoncept, der er opfundet i New Zealand, og det samme program kører over hele verden. Det var et super fedt center. Her kan DK ikke rigtig følge med. De har et trænings rum kun for kvinder, et kun for mænd og to for begge køn. Derudover har de også fem hold sale + en hele etage kun med boksning og en boksering - det var så fedt! Vi fik løbet, og så var vi til to timer. Mine arme og ben, bliver meget ømme de næste dage, men det var fedt at lave noget igen! og jeg kan mærke, at jeg savner det rigtig meget! Om aftenen tog vi ud at bowle, og i dag skulle vi også sige farvel til de 4 andre danske piger, så jeg blev alene. Men der kommer andre på på sydøen, så måske dukker der endnu en dansker op, hvem ved J I morgen går turen til Sydøen med færgen kl. 7.30 fra Wellington, hvor vi skal køre til Nelson, og skal være her i to overnatninger. Der kan jeg forhåbentlig komme lidt på stranden og få løbet mig en dejlig lang tur ;)
Alt i alt er det bare super fedt at være tilbage! Det er nogle fantastiske mennesker, jeg tilbringer tiden med, og et fantastisk sted at være. Så hvis i ikke ved, hvor i skal holde vinterferie - så tag til New Zealand! Det er det hele værd ;)
- comments