Profile
Blog
Photos
Videos
Regnen styrtede ned, da jeg vågnede efter en vild bytur på surfers paradis vildeste nightclub The bedroom ( her er bigbrother blevet optaget, og der er senge overalt). Da det gik op for mig, at det var i dag jeg skulle flytte hostel og dermed havde udsigt til at skulle slæbe alt mit lort en halv times gang gennem byen i øs regnvejr, blev jeg derfor svært glad for at læse en sms fra min nye ven Anders modtaget temmelig tidlig i morges. " Hej Nannapige! Er lige vågnet og kan ikke sove mere. Da det regner rimlig voldsomt, har jeg besluttet at komme og hente dig i Vollo (red volvoen). No need for reply, ses". Og ganske rigtig stod der en trofast Anders i klip klapper og styrtende regn og ventede påmig foran hostel. Det var fedt at skifte hostel, det nye var meget tættere på byen, billigere og bedre stemning, og at Lotte og Anders der boede der gjorder lettere at mødes. De boede dog på 20 mandssovesal, hvor jeg valgte den med 12 senge, som er mere end rigeligt for mig. Folk der boede der var super cool, men skulle desværre videre næste morgen. Det er fedt hele tiden at møde nye mennesker, og folk er så åbne og søde så det er bestemt ikke noget problem, det er sjældent at mand overhovedet oplever at være alene. Men det er sgu lidt frustrerende, at alle har forskellige planer, så man kun kender folk for et par dage. Det er af og til lidt opslidende hele tiden at lære nye mennesker af kende, men samtidig fedt. De fleste man bor på værelse med er cool, men af og til møder man også nogle meget specielle typer. De nye der flyttede ind på mit værelse, var temmelig klamme. Fyre der pruttede, bøvsede, snokede og tissede for åben dør. Desuden er det enormt grænseoverskridende at bo så tæt med mennesker du ikke kender. Den eneste intimsfære du har er din seng, og muligvis et lille skab med hængelås. Tit sover man med sine vigtigste ejendele oppe i sengen, for at have overblik over hvor de er. Det er grænseoverskridende, men på den lærerigemåde.
Da det blev ved med at regne resten af dagen, besluttede vi at dagen var perfekt til at Anders skulle have lavet den tatovering, han længe havde snakket om. Så som sagt så gjort, vi fandt et godt sted, og efter lidt yderligere overvejelse fik anders tatoveret et tegn mellem skulderbladende, som han selv havde tegnet. Lotte og jeg så på gennem vinduet, puha, godt det ikke var mig, så ud til at gøre ondt, men manden var svært stolt bagefter. Om aftenen orkede vi ikke at tage ud, så i stedet så vi film på hostels lille biograf. Derefter, besluttede vi at holde en lille fest ude i Vollo, mest fordi vi ikke gad i byen, og man kun må drikke sprut fra hostels bar. Så vi smuglede en Goon back ( red. Klamt men billigt og virkningsfuld pap vin, som alle backpackere kender til) ud i Vollo hvor vi fyrede op for nik og jay, skrålede med for fuld hals. ( og til de bekymrede sjæle, så stod Vollo selvfølgelig bom stille på den lille vej foran hostel. )
Lotte og anders forlod mig desværre dagen efter for at køre videre til Brisbane, jeg ville hellere end gerne have taget med, da vejret var temmelig kedeligt og der ikke er det vilde at fortage sig i surfers i regnvejr. Men min oz experince bus havde ikke afgang de to dage, så jeg måtte pænt vente. Øv. Nå men jeg tøffede rundt i gaderne på egen hånd, shoppede, kiggede på mennesker, og nå solen af og til tittede frem lagde jeg mig ud på soldækket på hostel, og færdiggjorde snart min første bog. Jeg mødte også en del nye mennesker, men de skulle alle videre, så dem vil jeg ikke skrive nærmede om. Den sidste dag reddede jeg mig en slem forkølelse, som faktisk kun er blevet værre og værreL
Derfor var det mere en tiltrængt at komme til Brisbane til Allan og Louise. Jeg havde en flot tur her til, men den vildeste solnedgang, der farvede himmel helt pink. Der er ca. en halvanden times kørsel fra Surfers paradise til Brisbane, som jo er den 3. største by i australien, og her jeg havde troet, at jeg skulle tilbringe 6 måneder på uni. Jeg blev sat af midt i byen, som ved første øjekast virkede enorm, faktisk større end sydney. Der er også mange højhuse mere, men det er ligesom på en meget mere hyggelige måde, og man fornemmer for første færd af byen har sjæl. Allan samlede mig op, og det var super dejligt at se et velkendt ansigt midt i menneskemylderet. Til folk der ikke ved hvem Allan og Louise er så kan jeg fortælle at allan er mine forældres venners søn, som jeg har kendt hele livet, og som jeg har fejret adskillige nytårssaftener, rundefødselsdage, melodigrandprix, konfirmationer og studenterfester med.Allan og Louise som er flyttet her til for et halvt år siden og bor i Sping hill, som ligger temmelig centralt. Lejligheden er ny, og super lækker, og det rene palads i forhold til hostel. Her blev jeg taget godt imod, og det var ubeskrivelig lækkert at kunne tage varmt bad, få hylde og skuffe til mine ting, kunne vaske tøj og bruge internettet. ( Indsæt Nanna der smiler saligt). Desærre bliver jeg forkælet med god mad, og hyggeligt video kiggeri som aftenen. Jeg sover i stuen på en sovesofa og med rigtig dyne- weee. Om aftenen da jeg ankom, tog vi ud og spise på en super lækker indisk restaurant. De er begge på arbejde om dagen, men Allan udstyrede mig med kort og nøgle så jeg kunne gå på opdagelse i byen på egen hånd.Jeg har dog været syg de sidste dage, så det er ikke blevet til det helt vilde. Jeg trøster mig dog med, at jeg skal tilbage her til, idet jeg skal flyve til Fiji her fra den 29. august. Jeg har dog set lidt byen, været i botanisk have og gået lang brisbane river, som et meget fascinerende. Jeg håber, at jeg har kræfter nok til at slæbe mig selv ned i South bank området, hvor den kunstig anlagte strand ligger, sammen med de hippe cafeer og museum. Her ligger også Griffith University, som jeg søgte ind på, men desværre fik afslag fra også. Jeg må indrømme, at jeg fik en underlig fornemmelse i maven, da jeg så det, og det var blandende følelser der skød op i mig, når jeg forsøgte at forestille mig, hvordan det ville have været, hvis jeg var kommet ind. Men jeg tror egentlig, at jeg er kommet frem til, at jeg er godt tilfreds, med den måde som tingene har udviklet sig på.
Nå men den sidste ting jeg lige vil fortælle om, er at en fyr fra new Zealand, som jeg havde snakket ultra kort med på mit hostel i surfers, og som var en del af en større vennegruppe, havde lagt sit kort på min seng, idet de skulle forlade hostel samme dag. Der stod at de boede og arbejde i Brisbane, og hvis jeg manglede et sted og sove så ville de gerne have mig boende, og i de hele taget vise mig byen. Dette var jo unægtelig et meget generøst tilbud, specielt taget i betragtning af at jeg kun havde snakket kort med dem. Men da jeg havde en super god fornemmelse af dem, skrev jeg til fyren som hed Sam, da jeg kom til Brisbane. Husly var selvfølgelig ikke aktuelt, men vi aftalte at mødes til frokost, efter jeg havde sikret mig, at han ikke troede det var en date, hvilket han bare grinede af. Så jeg tog chancen og mødes med ham til frokost inde i byen. Det var super hyggeligt, og han er helt igennem en sød og sympatisk fyr. Han inviteret mig straks til middag om aftenen, hvor der kom en masse af de andre som jeg havde mødt kort på hostel. ( de havde bare taget en weekendtur til surfers paradise for at feste). Så han hentede mig i bil, og vi kørte til West End, hvor han boede. Selvfølgelig tænkte jeg lige over om det kunne være farligt, men her må jeg altså stole på, at jeg er en god nok menneskerkender, og at det er virkelig er sjældent at min intuition tager fejl. Og jeg fortrød bestemt ikke. De var en vennergruppe på 8, som alle kendte hinanden hjemme fra new Zealand, og magen til søde, åbne og gæstfrie mennesker skal man lede længe efter. De tog bare så godt imod mig, og var ellevilde da de hørte at jeg ville komme tilbage til brisbane om en måned. Efter middagen kørte Sam mig hjem, efter jeg nøje havde holdt øje med, at han ikke drak mere en det ene glas vin til maden. Det var super fedt at møde dem, og bekræfter mig endnu gang i, at man skal være spontan engang imellem og ikke være bange for at tage nogle chancer.
Nå folkens har i virkelig læst jer igennem alt det!?:) Synes jo ikke jeg har lavet det store siden sidst, men havde alligevel meget at skrive om. Husk at tjekke min billeder på bloggen. Håber alt er vel hjemme i dk, og puha må indrømme at jeg savner jer og også roskilde festivalen, når jeg ser billeder der fra.
Sender jer de varmeste hilsner fra en snotforkølet Nanna, som tager videre til Noosa i morgen tidlig, og håber på lidt varmere vejr.
- comments