Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen igen…
Vi er så småt begyndt vores backpacker trip i spanien, og det vil sige at vi i fredags færdig gjorde vores 4 uger på sprogskole.
Siden vores sidste opdatering er der sket meget! Vi flyttede fra vores spanske mor og ind i en lejlighed de sidste to uger af vores ophold i Valencia. Dermed fik vi et mere hverdags/studie liv i Valencia. Vi delte lejligheden med et hollandsk par. De var desværre ikke særlige sociale (mildest talt), men heldigvis boede der andre studerende fra skolen i opgangen. Dem holdte vi b.la. Pallea-party med hver mandag. Ellers gik de to uger ekstrem hurtigt med fester, stranden, byrundture osv. De to sjoveste ting vi lavede i disse uger vil vi lige skrive lidt om. Det første var en hikingtur med 8 spanske couchsurfere. Det var en 5 timers lang gåtur i nogle bjerge (i 30 graders varme) 1,5 times kørsel fra Valencia. Naturen omkring var rigtig smuk, og vi fik afprøvet vores spanske sprog blandt de meget hurtigt talende indfødte. Det andet var en bådtur der var arrangeret af vores sprogskole. Vi vidste ikke rigtig så meget om den tur da vi meldte os til. Men 4 piger var vi der mødte op ved havnen i Valencia sidste torsdag. Vi skulle så sejle med en meget meget lille sejlbåd. Det var meget blæsende, og bølgerne var flere meter høje. Vi sad med fødderne ude over rælingen, og det var virkelig ret vildt!! Men en super sjov og fed oplevelse… Sidst men ikke mindst var der også jordskælv ca. 150 km fra Valencia, mens vi boede der. I nyhederne sagde de at det kunne mærkes helt til Madrid (derfor også i Valencia), men vi mærkede ikke noget til det.
Fredag aften havde vi 3 fra skolen til spisning, til en lille afskedsmiddag. Lørdag var vi pakket og klar til at drage mod Allicante tidligt om morgenen. Der skulle vi bo hos 21-årige Blanca. Hun var virkelig rigtig sød, og satte begge de dage vi var der af til at være sammen med os 24/7- til trods for at hun havde eksamener hele denne uge. Allicante er en lille fin kyst by, men måske lidt meget præget af turisme. Det bedste i Allicante var en gammel ruin der lå højt oppe på en klippe med en smuk udsigt over hele området. Derudover det liv der var i byen pga. demonstrationer/ungdomsoprør. Blanca boede lidt uden for Allicante i et lejlighedskompleks med swimmingpool og tennisbane- virkelig et fedt sted! I morges tog vi så en bus til en naturpark i det sydlige Valencia, tæt på Almeria. Her ligger vi så på campingpladsen og skriver fra nu. Her er MEGA MEGA MEGA smukt, og vi har nærmest privatstrand. Her vil vi blive en lille uges tid og tjekke området ud! J
Hasta Luego!
- comments