Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen!
Så har vi netop sagt farvel til Phnom Penh og Cambodja, hvor vi har været den sidste måneds tid.
Vi tog en minibus til Phnom Penh, hvor vi herefter blev kørt hen til vores guesthouse. Den første dag/aften gik med at tulle lidt rundt i byen, for at finde ud af forskellige ting. Om lørdagen tog vi med en tuk tuk ud får at se The Killing Fields, som bare er en af de mange killing Fields som Pol Pot og De Røde Khmere skabte under deres styre i 70'erne. En utrolig spændende oplevelse, men også skræmmende, der var lavet en Tour omkring på stedet, og mens man fulgte den, kunne man se knogler og tænder ligge ovenpå jorden, de bliver så samlet op hver 3 måned ca. Men der bliver ved med at dukke nye knogler og andre ting fra de mange ofre, frem fra jorden, da regntiden vælter jorden rundt og bringer knogler og andre ting med op. En morbid oplevelse, hvor man konstant går rundt med en knude i maven.
Herefter kørte vores tuk tuk os ind til byen igen, hvor vi skulle ind og se den skole som Pol Pot havde lavet om til et rædsels fængsel, S-21, hvor tortur, afhørelse og afstraffelse var daglig kost og den eneste udvej var døden. Når man går igennem porten ind til skolen, kan man med det samme mærke den trykkede stemning som ligger sig over de besøgende. Mens man går igennem klasseværelse for klasseværelse, hvor der kun står enkelt seng af jern med et redskab på, kigger man på væggen og ser et billed af et uigenkendeligt menneske i sort og hvidt, som er blevet tortureret på så mange umenneskelig måder man ikke troede var mulige. I en anden bygning kommer man ind og ser billederne af tusindvis af fangere, fangere i alle størrelser, sågar 1-2 årige børn og mødre med deres spædbørn, alle med det samme triste bange udtryk, som brænder sig ind i din hukommelse, og det slår dig at den her forbrydelse blev begået da man havde teknik til at tage billeder, og det forfærdelige er at det kun er 40 år siden det skete. Da vi kl. 14 kører hjem mod vores guesthouse er det med en lidt anden stemning og dagen har været meget fødselsladet. Dog er det en vigtig ting at se og vide noget om og det var en meget spændende dag som forklare mange ting om det cambodjanske folk, som i den grad har haft nogle svære og hårde odds imod sig. Om søndagen slappede vi bare af og mandag tog vi bussen til Saigon, Vietnam.
Vi glæder os meget til Vietnam og vi tror det bliver fantastisk! Pas på jer selv!
Sayonara Annsofie og Nanna
- comments