Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu engang var det blevet tid til at rykke teltpaelene op og rejse videre. Denne gang var naeste stop paa turen en oe kaldet "Magnetic Island" - 8 km fra fastlandet og kendt for sin natur og sit dyreliv. Efter 4,5 time i bus naede vi til "Townsville," hvor vi derfra skulle videre med faergen til "Magnetic Island" - en sejltur paa tyve minutter. Under hele faergeoverfarten var der en helt fantastisk udsigt til det turkis-blaa hav og selve oeen, og oven i koebet var vi saa heldige at se en delfin springe henover vandet...
Efter en bustur fra faerge-terminalen til en lille by kaldet "Arcadia," forsoegte vi at finde vores forud-bookede hostel. Det var dog ikke helt saa nemt, da det havde skiftet navn. Det kostede ikke sved og taarer, men til gengaeld en meget lang vandretur, sved og raseri. Men det lykkedes da til sidst... Inden vi var kommet paa plads og havde checket ind, var det blevet eftermiddag. Vi brugte resten af dagen paa at se lokalomraadet - paa den anden side af vejen, dvs. et halvt minut vaek, laa en lille paradis-strand og to minutter laengere vaek ;aa en anden lille strand med palmer, hvidt sand og turkis-blaat hav. Der findes mange smaa, laekre strande paa oen, og det er ikke unormalt at have en helt strand for sig selv...
Efter aftensmaden stoedte vi ind i en israelsk fyr fra bushcampen i "Noosa," som vi efterhaanden har moedt mange gange siden. Han er rigtig flink, saa ham hang vi ud med om aftenen. Vi besluttede os for at koebe en flaske vin for hyggens skyld - vi lokkede ham til at dele en flaske lyseroed mousserende vin kaldet "pink passion pop," hvilket vi havde meget sjov ud af og vi kaldte det for "girls night out." Efter vinen gik vi i seng, ifoert lange leggins og store haettetroejer (vel at maerke i cirka 30 graders varme), for at undgaa de saakaldte "bedbugs" (et insekt, der lever i madresser, hvor mange forskellige har sovet - de giver et udslet paa kroppen, og er meget typisk at faa som backpacker), da vi syntes at vores hostel virkede snavset og beskidt.
Naeste morgen stod vi tidligt op, for at faa mest mulig ud af dagen. Vi startede dagen ud med at tage paa en af de mange vandreruter, som findes paa oeen. Vi tog den mest populaere, hvor der skulle vaere stor chance for at spotte koalaer og hvor der for enden af ruten, paa toppen af et bjerg, findes et gammelt fort tilbage fra anden verdenskrig. Halvdelen af oeen bestaar af nationalparker, og denne rute var ikke en undtagelse. - Selvom det var tidligt paa dagen, var det gloende hedt, saa det var rigtig haardt at nedlaegge veje med 14 procents stigning, stejle vandrestier og hundredevis af trapper op ad bjergsiden til fortet. Men da vi kom op af trapperne, fandt vi hurtigt ud af, at det var det hele vaerd; sikke en udsigt... Du havde naesten 360 graders udsigt udover hele oeen - over bjergene, naturen, havet og strandene. Og vi fik ogsaa spottet koalaer paa ruten. Igen var heldet med os - vi saa en koala med sin lille, kaere baby. Efter syv meget varme kilometer, skyndte vi os hjem i poolen, for at koele af og dase den. Et par timer senere og knap saa roede i hovederne tog vi en bus til den anden side af oeen. Her skulle vi have vaeret paa endnu en vandretur, men det viste sig, at man skulle krydse flere smaa-floder, saa vi droppede det. I stedet tilbragte vi tiden paa den ubeskriveligt smukke strand med is og sodavand, hvilket vi selv syntes vi havde fortjent ovenpaa den tidligere vandretur.
Vi havde laest, at der i omraadet skulle vaere fugle-fordring af tropiske fugle paa et naerliggende hostel klokken 16.30, saa der tog vi hen... Det viste sig, at der var hundrevis af smaa australske papegoejer i alverdens farver, som man altsaa rigtigt nok kunne faa lov at fodre. Da maden blev hentet frem, var papegoejerne tydeligvis klar over hvad der skulle til at ske, saa de begyndte at pippe helt vildt og flyve i alle retninger oven over os. I det oejeblik man tog foderet i sine haender, satte de sig overalt paa ens krop - haender, arme, skuldre, hoved, osv. Det var en vildt sjovt oplevelse. Der var papegoejer alle vegne; i luften, paa jorden, paa een selv og alle andre...
Efter fulgefodringen blev det tid til at vende tilbage til vores hostel, men desvaerre var der en helt time til bussen gik. - Med os til fuglefodringen havde vi den israelske fyr, som foreslog at vi tommlede vejen tilbage. Tilfaeldigvis havde vi diskuteret dette aftenen forinden, hvor han fortalte at det var helt normalt at goere i Israel, og hvor vi havde fortalt at dette var noget man aldrig nogensinde ville goere i Danmark. Men vi taenkte, at saa laenge han var med os, kunne det ikke gaa helt galt. Vi gik derfor med paa ideen og blev hurtigt samlet op af et aegtepar, der boede paa oeen. Saa nu har vi altsaa tomlet for foerste gang i vores liv uden at blive kidnappet eller bortfoert, hehe ;-)
Da vi kom tilbage, tog vi hen for at fodre nogle vilde wallabies (en slags mini kaenguruer) kun fem minutters gang fra vores hostel. De var ret sky til at starte med, men fandt saa hurtigt ud af, at vi havde mad med os, saa snart var der omkring 10 wallabies fremme fra deres skjulested i grotterne. Ogsaa her var vi heldige.. Vi saa en wallaby med sin baby i sin pung. Saa kaert! Det havde vaeret en lang dag med mange oplevelser og indtryk, saa resten af aftenen blev bare brugt paa afslapning...
Den naeste morgen stod vi tidligt op, for at tjekke ud og tage faergen til fastlandet, for at naa bussen videre til vores naeste stop: "Mission Beach."
- comments
Pia/mor Hej Piger. Hold op hvor i oplever. Men dejligt at i også få en masse motion med nogle lange vandreture......så du er fit inden du skal være skiguide. Jeg tror idu har ligget flad af grin, over alle de fugle overalt på jeres krop, hvis jeg kender dig ret. kan næsten høre dit grin for mig. Stort knuss til jer begge og god tur videre i Queensland.
Tanja Årh det lyder vildt piger.. håber i har det godt.. tiden flyver afsted.. ;)