Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev vi ellers kastet ud i det primitive ø liv her på Fiji! Vi blev indlogeret i en 15 mands sovesal oppe under taget, og den eneste form for frisk luft var 2 vinduer i hver ende. Der var hverken en vifte eller moderne opfindelser som aircondition - det skulle nok blive varmt. Men det største chok kom nok, da vi så bade faciliteterne. Vi skulle selv hente koldt vand fra en tank, som vi så skulle hælde op i en anden spand med brusehoved på, og så hejse den op i loftet så vi kunne tage bad derunder. Vi glædede os allerede til 4 dage med denne anordning ;-) Øen er egentlig mest bygget op omkring de dagsgæster der kommer hver dag, og der er ikke så mange der overnatter der. I løbet af dagen var der sat et aktivitetsprogram op for dagsgæsterne, og det kunne vi så tage del i som vi nu havde lyst til. Det bestod bla af snorkling, bush walk, turtle viewing, kokosnød klatring, krabbe ræs og danse/ild show (som var et af hovedelementerne på øen). Da vi ankom boede der allerede 26 danskere på øen, som var med Dansk Studie Center. Jagten giv derfor hurtigt ind på en oplader, så vi i det mindste kunne få nogle billeder med fra Fiji. Og tror det eller ej med vores held, så var der faktisk en dansk pige som havde det samme kamera som os. Nu havde vi da i det mindste mulighed for at tage nogle billeder. Ellers gik de to første dage bare med at slappe lidt af og få tiden til at gå, da det var overskyet og ikke rigtig strandvejr. På tredjedagen tog største delen af Feejee Experience gruppen tilbage til hovedøen, da de kun havde 2 overnatninger her, og vi var 3 der havde 4. Solen havde desuden også besluttet sig for at vise sit ansigt, så vi nød dagen på stranden i håb om at kunne nå bare at få lidt kulør inden vi lander hjemme igen. Men om det så havde stået ned i lårfede stråler, havde det ikke kunne ødelægge vores dag eller humør! Vi fik nemlig en mail fra Feejee Experience om at de havde fundet vores kamera taske da de gjorde rent i bussen! Vi havde næsten opgivet håbet om at blive genforenet med vores billeder, men nu så det ud til at lykken for en gangs skyld tilsmilede os :-) Dagen efter - den sidste dag - startede med en 3 timers jetski tur, som vi havde gjort lidt af et scoop med, da vi kun betalte 200 FJD i stedet for normalprisen 625 FJD. Vi kørte på den samme jetski og det var vildt sjovt. Vi så bla en af de mest berømte surf bølger i Fiji, og så ellers bare en masse idylliske øer og krystal klart vand. Nadia nåede da også lige at ryge en ufrivillig tur i vandet. Nadia mente det var Marias manglende evner som chauffør der gjorde udfaldet, mens Maria mener at det nu mere var de halvstore bølger der var synderen. Om eftermiddagen var det tid til en times lækker massage, inden vi kunne gå i bad og gøre os klar til vores sidste aften. Denne aften var der også endagsgæster, da de havde et aften ildshow istedet for et om dagen. Det var vildt godt, og meget bedre end om dagen, så det var meget fint også lige at få det med, nu når vi havde brugt 4 dage her. Vi havde også gjort beslag på det bedste bord, så vi kunne sidde lige foran og nyde showet. Dagen efter stod vi op kl 6, for at skulle med båden ind til hovedøen kl 6:30 så vi kunne nå færgen til den næste ø - Mantaray Island.
- comments