Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er ikke ved Brandeburger Tor i BERLIN, men er i Tysklands ældste by Trier, der har resterne af en romersk port, der næsten er endnu mere imponerende end Berlins vartegn.
Herfra styrede romerne de gæve galler bortset fra Asteriks, Obeliks og Idefiks og de øvrige fra landsbyen der modstod det romerske pres. Og det er ganske vist - ifølge tegneserien.
efter at vi har været i Reims i Champagne. Mødte på vej til byen nogle af de mange, mangekøretøjer, der er i Tour de France karavanen, da løbet var sluttet i Reims kort før vi ankom. Så der var sort at mennesker, og det havde regnet - så meget at selv lavendler og roser lå langs jorden.
I det hele taget har foråret og forsommeren i den nordlige del af Frankrig været " un katastrof" - det har været koldt og regn, og store dele af champagnehøsten er ødelagt, dels af hagl, dels af skimmel p,gr.a, den megen fugt.
Og folk er lige så hvide i huden som vi er.
Vi boede på Boulevarden i Reims, svarende til Strøget, så vi havde liv og glade dage indtil kl. 3-4 om morgenen.
Jeg var i går i Katedralen i Reims - den er så smuk, så smuk. Der er så mange detaljer og samtidig meget enkelhed.
Dernæst kørte vi til Trier, hvor vi boede for år tilbage. Vi havde tjekket på nettet, ingen ledige pladser hos Markus, men vi kørte dertil for at hilse på.
Markus kom ud af sit kontor:" Die Mona aus Dænemark " og gensynsglæden var stor. Han er sådan et fantastisk menneske, er lige blevet 40 år og har lige købt sit 3 hotel.
Om vi ville bo her? Jamen der er ingen ledige værelser, sagde jeg.
Jo selvfølgelig var der et værelse til os - ikke alt sættes til salg på nettet . OG så har vi fået dette fantastiske helt nybyggede store værelse, med egen tagterrasse med udsigt over skoven.
Her er så dejligt og fredeligt, selvom hotellet er fyldt med gæster primært handicappede og deres hjælpere ( det var her også sidst vi var her).
Så vi bliver en nat mere.
Ja, Elsemarie, jeg kan slet ikke forestille mig at komme op i tempo igen. Der er kommet svar på ansøgninger fra Landdistriktspuljen - bevilling af ansøgning om samkørsel sammen med de to forskere fra Ålborg, bevilling af ansøgning som DLS har skrevet ud fra vores ideer til et samarbejdsprojektet, om hvordan man kan få landbruget til at spille en mere aktiv rolle i forhold til at få flere til at flytte til landet og få dem integreret, men desværre afslag på min store ansøgning om hvordan får vi flere med.
Men der er laaaaang tid til, at jeg skal tænke på det - vi kommer først hjem mandag aften, og så skal jeg vel akklimatisere mig og så har jeg jord med hjem: borduasrødt fra Pyrenæerne, bleggult fra Loirefloden, og orange fra Belgium, så jeg skal vel også male lidt
- comments
Ruth Hvid Kære Mona og Søren. Hvor det glærer mig at læse om jeres rejse, det er næsten som selv at være med, mange tak. Kærlig hilsen Ruth.