Men det varede ikke længe – selvom man faldt med 200km/t var det hele bare for surrealistisk til at man kunne fatte det… Så jeg skreg bare i alle 7 minutter og nød ruset. Fyren spurgte flere gange om jeg var okay, for jeg havde virket så afslappet i flyet. Men man blev virkelig bare nødt til at skrige – det var SÅÅÅ vildt!