Mona For at være lidt mere præcis, så styrtede vi hen til væggen for at være skjult for Sammar hver gang vi hørte skridt på trappen, for så at finde ud af at det ikke var ham. Hernæst satte vi os ned og snakkede omkring bordet indtil vi gentog løbet hen til væggen 5 min senere igen. Dette gentog sig helt utroligt mange gange. Vi var lige ved at tro, at vi ikke ville være i stand til faktisk at råbe "surprise" når ham kom, fordi vi havde haft så mange "råbe ulven kommer"-oplevelser.