Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist op på blog-hesten igen for mit vedkommende! :)
Det er nu 11 dage siden jeg havde min sidste eksamen (11.11.11 var en FANTASTISK dato ;) ) og er derfor færdig med skolen og har påbegyndt min sommer-/vinterferie, alt efter hvordan man ser det :)
Jeg forlod Sydney for en lille uge siden. Lidt mærkeligt at sige farvel til "min" by og et eller andet sted følte jeg ikke, at jeg helt havde nået alt det jeg gerne ville på grund af alt skolearbejdet - men så har man jo en god undskyldning for at komme tilbage igen! ;)
Første del af rejsen var sammen med Katrine og Malene, som begge læser på Handelshøjskolen. Jeg har dog først lært dem at kende i Sydney, så det var en hyggelig måde at slutte af med de to!
Vi startede turen i Byron Bay - Hyggelig by, der gør alt for at beholde dens helt specielle stemning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke findes en McDonalds i byen, hvilket der ellers ligger overalt i resten af Australien.
Vi brugte det meste af tiden nede på deres fantastiske strand! Det er nu rart at bade i havvand, hvor temperaturen er over 20 gr, modsat Sydney.
En af dagene var vi også ude på en lille gåtur til Byron Bay Lighthouse. Vi havde håbet at se delfiner og hvaler derude - De gemte sig godt, men til gengæld så vi en KÆMPE goanna, som autralierne kalder dem. Tænker det danske ord må være firben, men denne her var over en meter lang og virkelig stor med slangetunge. Hyggelig fætter. Vi troede først det var en slange, så der var rimelig meget panik pga. dens størrelse - Men det var så heldigvis kun en goanna :)
Efter Byron havde vi en enkelt dag i Coolangatta - Det er en surferby, så Malene og Katrine lejede et surfboard - Jeg har endnu ikke fået taget surftimer, så med de bølger der var på stranden skulle jeg ikke nyde noget af det den dag. Det var kæmpe bølger, og så var der ret meget understrøm, hvilket, der ellers ikke plejer at være. Men vi havde stranden for os selv, så der blev solbadet og "leget" hele dagen :)
Dagen efter ville vi have været i Surfers Paradise, men Rasmus, som jeg går i klasse med og Annika, som Katrine og Malene går i klasse med, tilbød at vi kunne overnatte ved dem lidt uden for Surfers. Det sagde vi (heldigvis) ja tak til. Det skulle nemlig vise sig, at der var "Schoolies" over hele byen - High school elever, der var blevet færdige og derfor skulle feste i en uges tid i Surfers. Det betød at byen var fyldt af fulde og vanvittige 17-18 årige, der bare skulle feste. Vi følte os en anelse gamle og malplaceret den ene aften vi var der, så vi var lykkelige for at vi ikke skulle bo midt i australiens Sunny Beach!
I dag er vi så rejst hver til sit - Malene og Katrine er rejst til Fraser Island og jeg er rejst til Townsville, hvorfra jeg rejser ud på Magnetic Island og holder ferie i 2 dage indtil jeg skal mødes med "Melbourne"-pigerne og rejse hele vejen ned af kysten fra Townsville til Brisbane! Det skal blive godt! :)
Jeg skal gøre mit for at holde bloggen lidt up-to-date, men nettet i Australien er en "anelse" ustabilt, så kan ikke love noget! :)
Håber I allesammen har det godt! Jeg nyder i hvert fald den australske forsommer og de næsten 30 gr den byder på! :D
- comments