Profile
Blog
Photos
Videos
Indonesien 4 april - 21 april Bali 4- 7 april Vi startede på Bali ved stranden der hedder Kuta, og nok er et af de mest kendte steder i Indonesien pga. surf. Vi fandt os et lille hyggeligt guesthouse der hedder Puri Agung, det lå inde i nogle små gader der hedder Poppies Lane 1 & 2. De er begge fyldt med små butikker hvor man kan kæbe dumme turist t-shirt og andre souvenirer samt indonesiske piger der sidder på plastikstole og råber "massaaaaaage" Lidt senere gik vi ned på stranden og da vi kom derned var hele stranden samt 10 meter ude i vandet fyldt med skrald. Pga. der havde været kraftige regnskyld i hele sydøstasien, så var alt skraldet fra øen Java drevet ned på Kuta Beach, det var ret klamt. Selve stranden er ikke den mest badevenlige lige på det stykke vi boede på grund af bølgerne. Men til gengæld er der rigtig god surf for begyndere på stille dage og på de gode dage kommer der rigtig store bølger. Det udnyttede Kristoffer og Mads den anden dag med 4 timers surflektion, mens de to andre sov, og fik massaaaaage. Udover det lavede vi ikke så meget, andet end bare at gå rundt og kigge lidt samt lidt shopping. Efter et par dage besluttede vi os for at tage videre til en lille ø 15 km ud fra Bali's kyst der hedder Nusa Lembongan. Nusa Lembongan 7 - 9 april Her boede vi på hotel på nordvestkysten kaldet Puri Nusa. Stedet var rigtig lækkert med stort værelse og lækre senge. 20 meter fra vores værelse lå vandet, men fordi de lokale dyrker seaweed er det ikke et badested. Den første morgen tog Nikolaj og Mads ud for at fiske med en af dem fra hotellet, så de stod op kl 05:30 og kom hjem igen ved en 10 tiden med en stor tun, som vi fik til aftensmad. Efter vi havde spist morgenmad lejede vi scootere for resten af dagen, og fræsede rundt på hele øen samt en lille ø der ligger i sammenhæng med Nusa Lembongan. Vi startede med at køre ud til spidsen, et sted der hedder Mangroove forest hvor der skulle være godt at snorkle, men da vi kom derud gad vi ikke helt at svømme ud , så vi kørte videre. Vi havde læst i vores Lonely Planet om en strand der hedder Dream Beach, så den satte vi ud for at finde, selvfølgelig med lidt afstikkere til den anden lille ø. Og det endte med vi kørte hele den anden ø rundt og da vi så kom tilbage til vores egen ø, hvor vi fandt stranden. Den var ikke særlig stor men det var med helt hvidt sand og lækkert vand, lige en strand vi havde ledt efter i lang tid, så det var dejligt at få badet lidt. Tæt på stranden var et sted der hed Devils Tear, hvor bølgen slog ind i en udhuling i klipperne, hvorefter det blev presset ud igen som vandsprøjt. Det var ret sejt. Da vi kom hjem om aftenen havde køkkenet lavet tunbøffer til os, som smagte dejligt. Den andensidste dag tog vi ud med båd for at snorkle, der var sindsygt mange fisk og flotte koraller. her lå vi i flere timer i vandet og blev rigtig sol skollede på ryggen. Efter et par dage her, besluttede vi os for at tage til Lombok, som ligger 70 km. Lombok 10-13 april Efter en dejlig sejltur til Lombok, som kun kostede den nette sum af 500.000rp per person. Da vi kom frem tog vi hen til en lille by der hedder Senggigi, hvor vi besluttede os for at splitte op, da Andreas og Nikolaj ville trekke, og Kristoffer og Mads ville surfe. Kuta Lombok 11-13 Kristoffer og Mads havde flottet sig med privatchauffør til Kuta, og indlogeret sig på et dejligt lille sted. Vejret var dejligt, og Kuta Lombok, var slet ikke hvad de havde regnet med. I stedet for at være en lille udgave af Kuta Bali, var det bare en vej med lidt hoteller og restauranter på siderne, og næsten ingen turister. De lejede herefter 2 scootere til at drøne rundt på, og se på flot natur, der ikke var berørt af turismens grusomme fingre. Da de havde kørt lidt rundt besluttede de sig for at få noget surflektion dagen efter, så de kørte op til den lokale surfshop og bestilte til dagen efter. Da de vågnede dagen efter, spiste de morgenmad og blev hentet af deres surfinstruktørere der ville fragte dem hen til den strand der skulle surfes på. De kørte i en lille halv time før de ankom til en anden surfshop hvor de hver især valgte sig et board de syntes var rigtige i størrelsen. Derefter blev de sejlet ud til der hvor bølgerne breakede, der var allerede mange mennesker og bølgerne var til tider lidt voldsomme. Men ud skulle de og deres guider padlede med dem, og fortalte dem hvornår de skulle begynde at padle med armene. De resulterede i mange flotte bølger og lidt styrt. Mads var så uheldig at lande på nogle søpindsvin, så da de kom hjem igen efter en hård dag, trak Kristoffer dem ud. Efter at have sundet sig med en kold øl, drog de ud på scooterne for at sondere området lidt mere. De fandt sig en flot bjergtops restaurant med udsigt ud over hele Kuta om omliggende strande, her kunne de se at hele Lombok med undtagelse af Kuta var dækket af store sorte skyer fyldt med regn, så de frydede sig over ikke at være fanget på et bjerg med regnvejr. Da dagen oprandt hvor de skulle afsted mod Gili øerne og mødes med de 2 andre, blev de hentet af ejerens af det sted hvor de boede søn, som kørte dem til færge byen Bangsal. På vejen dertil kørte de igennem Monkey Forest hvor der sad aber hele vejen og kiggede på alle bilerne der susede forbi. Rinjani trek Mens Kristoffer og Mads tog til kuta lombok for at dase og surfe, valgte Andreas og Nikolaj at finde deres indre frilufts mennesker frem, og tage på et tre dages trek op på indonesiens næst højeste vulkan Rinjani. Vi tog fra Sangigi (en by lige så fjollet som dets navn) til foden af bjerget. Derfra gik turen på en ladet af en pickup truck med de syv andre trekkere og lige så mange bærere og oppakning og mad til tre dage (ja vi sad tæt!) men vejret var godt og humøret højt, så det gik alt sammen, lige indtil der lå en kæmpe bunke jord midt på vejen. Hvad gør man så? Jo man tager hakker, hule bambus rør og hvad man ellers lige kan finde i området og graver jorden over på den den anden del af vejen (nu ligger bunken altså i det modgående spor), efter en lille times tid var der fri passage og vi kunne køre videre. Det gik dog hverken værre eller bedre en at vi kort tid efter så en lastbil læsset med jord stoppe et par hundrede meter foran os, og læsse hele læsset af midt på vejen igen. Nogen gange undrer man sig over asiaterne, og deres måde afgøre tingene på. Den første dag skulle vi vandre tolv km. De føste kilometers vandring foregik i relativt flat terræn, på en udmærket sti, det eneste vi selv skulle bære å var vores egen oppakning hvilket bestod af to trøjer, en regnjakke, et par sokker og en engangs poncho (vi havde måske undervurderet de kommende dages vejr en smule!). Solen som ellers havde skinnet hele morgenen forsvandt efter et par timers vandring, om bag nogle grå skyer, og inden længe var det også blevet tåget. Vores guide valgte at, vi skulle spise frokost, da vi kom til noget som vist en gang for lang tid siden havde været et pavillion. Det mere eller mindre sammenstyrtede skur, gav dog en lille smule ly for den regn, som lidt efter begyndte at falde. efter frokosten begyndte terrænet så småt at skråne op ad, og vi fortsatte nu af en lidt mere overgroet sti. Yderligere et par timer senere begyndte det for alvor at gå op af, og gruppen blev noget mere spredt, andreas satte et højt tempo for dagen, Nikolaj prøvede at følge med. Vi begge var nu, på trods af vores regnjakker helt gennemblødte, og regnen havde taget til. opstigningen var nu ganske stejl og klippet, og det blev også køligere jo tættere på kraterkanten vi kom. Efter ti timer nåede vi kandten (i 3000 meters højde) hvor vi skulle overnatte. Det sidste stykke vi skulle gå for at komme hen til campen, gik med at fantasere om bål, varme bade og hytter med varme senge. Campen var dog en smule anderledes end vi havde håbet på: 10-12 små telte spredt på et vindblæst klippeplateau. da vi var de første i vores gruppe til at ankomme, var vores telte endnu ikke stillet op, og vi måtte vente endnu en times tid eller to, på at vores bærere kom. Da vores telte var stillet op og vi havde fået vores soveposer, gik vi på hovedet i seng, for at få varmen igen. Aftensmad blev serveret til os i vordes lille to personers telt, og. Efter det gik vi i seng. Næste morgen blev vi vækket kl 6 af solen som skinnede på teltet. Skønt. Da vi stod op var udsigten hele turen værd: på den ene side solopgangen og på den anden side den azur blå kratersø 600 meter nede. Dagen før havde det været så tåget at man intet kunne se fra campen. Om morgenen var sigtbarheden dog virkelig god, og man kunne se helt ud til kysten. Som solen kom højere på himlen, fik vi for første gang rigtigt varmen, og vores tøj tørrede. Men mere og mere vanddamp rejste sig også for de omkringliggende skove, og blev til skyer, som fortætnedes og da klokken var 9, og vi skulle til at gå ned mod søen, silede regnen ned igen. Andendagens vandring var på otte km, dvs. noget kortere end dagen før, men var dog også hård, da størstedelen bestod i stejl nedstigning af glatte klipper. Regnen fortsatte hele dagen, og temperaturen var ikke stadig ikke ret høj, og vi var godt gennemkolde da vi nåede frokost stedet. Vi havde dog fået lovning på nogle varme kilder, så det så vi meg et frem til. Det var dog lidt en overdrivelse at kalde dem varme, ja faktisk var de dårligt nok lunkne. Søen var også lidt en fuser, da det var fuldstændig tåget da vi nåede der til. Og efter frokost gik vi langs (og igennem!) søen. Vi nåede campen, hvor vi skulle overnatte, kort før det blev mørkt, og denne gang var det et godt bål, og en pavillion som stadig stod. Det var rart! På den sidste dag skulle vi kun gå fem km, og nedstigningen var ikke lige så stejl, og ca havlvejs stoppede det også med at regne. Det var også blevet varmere i vejret. Det sidste stykke vej gik igennem jungle, med bana palmer og kaffebuske. Og pludselig var vi i 'mål'. Tre lange, hårde og våde dage var pludseligt ovre. Tre rigtig fede dag. Gili Trawangan 13-21 april Da gruppen havde splittet sig i 2 grupper, var det Kristoffer og Mads der ankom først og fik til opgave at finde et sted og bo. Så de vandrede op og ned af gaden hvor alle ting lå. De mødte de andre drenge (Simon, Peter og Esben) som boede på Budda Dive, så der gik de ned først, men de syntes prisen var lige i overkanten, så de brugte den næste halvanden time på at finde noget de kunne lide… Det skete ikke, så tilbage til Budda Dive fik de et dejligt værelse, som senere viste sig at være billigere end først fortalt. På vores værelse var der 1 blæser og så et udendørstoilet med badekar, så det var ret dejligt, men varmt om morgenen. Selve øen er ikke særlig stor, en 45 min rundt på cykel. Men strandene og vandet er helt fantastisk. Hvide strande med helt klart vand, og virkelige gode snorkelforhold, da man bare kunne gå ud fra stranden med briller på. Snorklingen var ikke ligeså flot som Nusa Lembongan, men her så vi havskildpadder på vores første snorkel dyp, så det var rigtig flot. Der er 3 Gili øer nord for Lombok, og Gili Trawangan er den største og partyøen, så der er fest hver dag. Og lige ved siden af der hvor vi boede var det sjoveste sted, der hedder Rudy's, her festede vi meget og slappede af ved poolen om dagen eller lavede andre ting. Da esben havde fødselsdag d. 18 april tog vi ud og fiskede, hvor fødselaren fangede den største fisk, en Tiger Fish. Om aftenen fik vi fisken grillet og spiste den, sammen med de andre fangster. En af dagene mødte vi 2 søde canadiske piger, som inviterede os op til deres Lakehouse i Vermont, USA. når vi nu alligevel var så tæt på. Da vi skulle afsted tog vi båden ind til Bali for så at tage flyet til Malaysia og derefter til Cambodia.
- comments