Profile
Blog
Photos
Videos
Go' awten i stuen
Sidste dag i Vegas, og sidste dag (foreløbig) med de uendelige lange gåture. Aftenen er igen blevet brugt på "The Strip". I morgen går turen videre til Utah.
I dag tillod vi os for en gangs skyld at sove længe, og var oppe omkring halv ni. Efter morgenmad kørte vi mod "Las Vegas Premium Outlet" for at se lidt på butikker, og vi fik da også købt lidt hver især, selv Anders fik købt et par sko/sandaler. Det er da utroligt at man skal til USA for at købe Ecco sko til en fornuftig pris. Det grinede ekspedienterne også lidt af, da de hørte vi var fra Danmark.
Eftermiddagen blev brugt på afslapning ved poolen. Inden aftensmad skulle ML lige have et kig i det enoooorme Caesars Palace Forums (shopping center), så hun parkerede Anders ved en én-cents tyveknægt på et nærliggende kasino. (På den lille time hun var væk, nåede Anders at ødsle hele 6 dollar bort)
Vi fik taget afsked med Las Vegas med manér, da "The Dancing Fountains" ved Bellagio spillede "God Bless America" og opførte en yderst storslået opvisning. Dette springvand har kostet 200 millioner DKK (ja 200 millioner) at opføre, så det siger vidst lidt om størrelsen.
Det bliver nok ikke helt nemt at vænne sig til at se en storby uden så mange limo'er komme rullende forbi konstant. Eller at se en konvoj af sightseeing-helikoptere komme flyvende forbi med ét minuts mellemrum.
Alt i alt har det været tre rigtig gode dage her i byen, men vi trænger også til at komme videre. Vi har fået lys, glimmer, farver og lyd nok for denne omgang. Det har været rigtig fedt at oplevel Vegas med alle dens herligheder og den har vores bedste anbefalinger. Vi kommer specielt til at savne opvisningerne ved førnævnte springvand - man kan virkelig stå der i timevis og bare lade sig betage.
Som nævnt skal vi videre på ruten i morgen, som med garanti bliver utrolig nem og uden problemer, da vi ikke mindre end to gange er blevet "blessed" på vores videre færd i dag. Så ham deroppe må hellere komme i sving.
Las Vegas er klart en by man kunne tage til igen, og bruge et par 100 dollars i de imponerende kasinoer, men det ville være synd at sige vi kunne tage en hel uge på "The Strip" - der er stort set ikke andet en den gade.
Godnat og sov godt - vi skal tidligt op..
- comments