Profile
Blog
Photos
Videos
San Pedro de Atacama er et ret magisk sted! Det er første sted som er dramatisk anderledes end noget andet sted jeg har været.. Det er verdens største ørkenområde. Men det er mere end bare ørken.. Der er vulkaner og bjerge med is på toppen, gejsere, varme kilder, saltområder og -miner og mulighed for at tage alverdens ture til selvsamme samt stjernekiggeri, sandboarding. Men der er også bare en ro og stilhed her i disse smukke omgivelser. Og selvom det er ørken er der også lidt grønt og floder.
For nylig var der jo en kæmpe oversvømmelse så var spændt på hvad det betød. Men på tre uger har et meget tørt sted suget det meste til sig og alt er tilbage til normalen. Der var et par steder som var afspærret fordi det stadig var for vådt og med risiko for sammenstyrtning, men ellers er det minimalt hvad jeg har mærket til det. Af hvad jeg kan forstå er chilenerne også meget gode og effektive hvad naturkatastrofer angår ift. at få ryddet op og normaliseret situationen.
Jeg ankom meget sent og havde booket et hostel, men havde ikke noget kort så selvom det er en meget lille by fandt jeg aldrig mit hostel.. Heldigvis er der mange af slagsen så nogle andre bød mig indenfor. San Pedro ligger i 2500 meters højde og om natten bliver der ret koldt, hvilket jeg også fik at mærke! Jeg sov virkelig dårligt den første nat.. Næste dag tog jeg en cykeltur med ejeren af hostellet og vi var lidt rundt og jeg fik mit første indtryk af området. Senere lykkedes et mig at finde det hostel jeg skulle have boet på og her er bare super fint! Rolig atmosfære, hængekøjer, søde hjælpsomme og engelsktalende personale og masser af andre backpackere.
Så næste dag bookede jeg to ture. Om morgenen stod den på gejsere ved solopgang og om eftermiddagen "Moon valley" og "Death valley". Jeg skulle meget tidlig op, blev hentet kl 5 om morgenen og så kørte vi af sted til Tatio gejserne som ligger 1,5 time væk. Det er ved grænsen til Bolivia ved vulkanerne. Vulkanerne varmer vandet op og så sprøjter det ellers op til overfladen når det når kogepunktet. Og vandet er 85 grader varmt ved overfladen! Vi var omgivet af vand og damp som spruttede op og i baggrunden bjerge med is og solopgangen… Helt fantastisk!
Det er oppe i næsten 4500 meters højde og virkelig koldt!! -8 grader! Jeg havde alt det tøj på som jeg har med og jeg frøs alligevel.. De var meget opmærksomme på at vi skulle drikke rigeligt med væske og tage det roligt for at undgå højdesyge. Generelt har jeg ikke mærket det store til højden, men kan godt mærke mit hjerte galopere og jeg skal ikke anstrenge mig særlig meget før jeg bliver forpustet.. Og så sover jeg ret dårligt, ved ikke om det er højden..
I nærheden af gejserne var der en varm kilde som vi badede i. Jeg var nærmest dybfrossen på det tidspunkt så det var meget lækkert at blive varmet lidt op, men det måtte gerne have været varmere end de 33 grader hehe.. Men da vi kom op begyndte solen endelig at varme og det gjorde hele forskellen!
Vi var også en tur rundt i området og så vicuñaer og flamingoer og lamaer. Og var på besøg i den lillebitte Machuca landsby med fem indfødte familier som blot levede af deres lamaer som de lavede uld og tøj af.
Jeg lærte også noget om vulkanerne.. De spidse af slagsen af mere fredelige udbrud hvor lavaen blot flyder ned mens de flade har en større overflade og dermed større udbrud, nogle gange så voldsomt at det ødelægger vulkanen. Og i grænseområdet Chile/Bolivia/Argentina har de haft verdens 2. største vulkanudbrud som netop ødelagde vulkanen. De har flere ture hvor man kan komme op og gå på vulkanerne. Et par stykker fra hostellet har været på den højeste i dag, 5600 meter, og har det virkelig dårligt med højdesyge.. :/
Efter turen havde jeg et par timer til at slappe af inden næste tur.. Blev hentet i samme slags minibus med en chauffør og guide som var en type for sig selv.. Han lugtede som om han godt kunne lide at få lidt at drikke og kørte ellers sin tale af som han havde lavet så mange gange før. Men han vidste rent faktisk utrolig meget og var en god guide! Vi tog til "Moon valley" som er et kæmpe område som i øjeblikket pga vandet er dækket af mere salt end normalt. Der er kæmpe sanddynger og en saltmine også. Ved siden af saltminen er der et lille "hus" som er der minerne boede i sin tid.. med rester af hvad der er blevet fundet fra de boede der. De samlede salt fra minen i kurve og ble derfor kaldt "basketeers" og drog så ind til byen for at bytte det til mad eller ting.
Man kan på bjergene i dalen se striberne fra deres opbygning gennem millioner af år og som han fortalte kan man også se den samme form på de små bjerge som på de store vulkaner fordi de små med tiden vil blive lige så store som de kæmpe vulkaner. Han fortalte også at landskabet med det røde ler og jern faktisk er mere lig Mars end Månen, men jeg kan godt forstå at det er blevet kaldt månedalen.. Det er et ret surrealistisk sted. For 4000 år siden var der vand på bunden af saltdalen og man kan se ringene som vandet efterhånden er fordampet..
Da vi havde været en tur gennem "Moon valley" tog vi til "Death valley". En kæmpe dal hvor man bare står på toppen og bliver fuldstændig bjergtaget af udsigten og nærmest suget ned i dybet af klippetoppe! Og med horisonten af isklædte vulkaner er det fabelagtigt..
Til sidst tog vi til toppen af "Moon valley" og havde den smukkeste udsigt ved solnedgang! Desværre var der virkelig mange mennesker som lidt ødelagde magien.. Men det var stadig fantastisk.
I dag har jeg haft en afslappende dag med lidt tøjvask, praktiske indkøb og skriverier J
I morgen tager jeg så af sted på den tre dage lange saltørken tur til Uyuni!! Jeg er meget spændt og har set fantastiske billeder derfra. Har også hørt at det skulle være virkelig koldt at sove i salthotellerne om natten så er også en lille smule nervøs.. Har købt en hue i dag! Hehe
- comments