Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 21: Natten i River Valley var regnfuld og en anelse klam da vi vågnede. Heldigvis sov jeg dejligt varmt i min sovepose - den er super god! Vi stod tidligt op for at vi kunne nå at pakke inden vi skulle afsted på hesteryg. Kl. 8 var vi nede i receptionen og blev her samlet op af en lille bitte bus (lige som jættebo-bussen) og blev kørt et lille stykke op til staldene. Det regnede stadig en smule, men kun sådan at man kunne holde det ud. Lissy som vores guide hed viste os rundt og fortalte om deres metoder. De red nemlig uden bid og kun vha. tryk. Dvs. ingen spark eller lyde. Hun viste os hvordan vi skulle gøre, hvilket var meget anderledes og løst, men det virkede dog. Bagefter fordelte hun hestene mellem os. Jeg fik Pedro som var den største og sureste. Rachel fik Ricco, Hannah Honney, og Madeleine fik en lille tyk araber. Sidste mand var en lille asiat (Eric) som var ude første gang på hesteryg. Han fik en lille grå pony. Lissy red selv på en usædvanlig grim appelosa.
Jeg kom først op og afsted på den usædvanligt dovne hest. Jeg havde fået en pisk (tov fra grimen som var tøjret til sadlen), og denne blev flittigt brugt. Jeg fik dog lært hvordan dette bideløse halløj virkede og fik også en smule gang i den gamle. Efter lidt tid kom alle op og fik øvet lidt inden vi kunne komme ud i bjergene. Desværre regnede det stadig og alle stier/marker var våde. Pga. den store mængede ler i jorden var det ligeledes glat som bare pokker. Hestene skøjtede bokstaveligtalt ned at bakkerne og vi måtte finde alternativer i græsset for ikke at de skulle falde. Det gik meget op og ned. Så meget at hestene tit måtte ned på knæ for at holde balancen. Vi red gennem en masse marker med både køer, får og rådyr. Enkelte steder fik vi piger lov at tage en trav eller galop, men for det meste var det for glat eller stejlt. Tærrenet var smukt, og hvis skyerne havde lettet havde det sikkert været endnu smukkere. Det eneste jeg manglede var dog lidt mere energi og samarbejds vilje fra min makker Pedro, så havde turen været super.
Uanset hvad fik vi en god tur ud af det sammen, og vi hyggede os med at være hestepiger igen. Vi havde omkring 2 timer på hesteryg, og pigerne begyndte tilsidst at klage over ømme ben og lår. Jeg kunne imidlertid ikke mærke noget. Vi var tilbage omkring middagstid, og her hoppede vi af og fik hestene (og kameraer) i tørvejr. Vi fik ligeledes selv alt udstyr osv. af og kunne derefter sige farvel og hoppe ombord på den bette bus igen.
Tilbage på hostlet gik vi i bad - i vores lækre udendørs faciliteter. Jeg har aldrig før taget et udendørs bad, men det har jeg så prøvet nu... Det var heldigvis varmt vand, og vi kunne bagefter få varmen inde i fællesstuen. Her fik jeg ligeledes lavet mig nogle stykker toast med smøre ost. Ummm. Og så ventede vi ellers på at rafterne kom tilbage. De kom ved 1 tiden og derefter begyndte vi at pakke sammen. Bussen kom afsted ved 2 tiden, og vi kørte så små to timer ned til Bull hvor jeg jo også har været en gang før. Jeg sov næsten hele vejen, det var dejligt.
I Bull var vi en tur på den gyldne måge. Det var lige fastfood tid tror jeg for alle var derinde. Vi spiste i en lille time og så gik det videre til wellington. I Wellington skinnede solen, men der var ikke synderligt varmt. Vi blev sat af og kom på samme hostel som jeg var sidst. Her fik jeg et værelse sammen med svendskerne. Kl. 21 tog Rachel, Hannah, Madeleine, Lena og jeg ud at spise. Jeg havde snakket om det sushi som Kate og jeg fik sidst så der tog vi hen. Vi hyggede og gevaldigt på stedet og fik endnu engang rigtig god mad. Rachel havde aldrig spist med pinde så det morede vi os med.
Vi tog tilbage på hostlet ved 22 tiden og ville egentlig have et glas vin men flok havde fest over alt så vi gik bare i seng.
I morgen er det så færge tur igen - så kryds fingre for mig og min tur tilbage til sydøen.
- comments
Pia Super gode billeder, og en god fortælling. Du bliver nødt til at blive, hvad skal vi ellers læse om? RigtIg god færgetur, håber ikke der bliver for meget gang i den ;-0.
aase rørvang hej søde har tænkt meget på dig ,og krydset fingre håber det snart er overstået med det sejleri... i dag mandag har vi besøgt min moster som er blevet 93 år ,det var hun glad for ,det er oldes søster, de ligner hinanden rigtig meget... så er du på vej til sydøen igen, men som vi ser på billederne er du lige i dit ES med heste og alt ,hvad du kender så godt.. du ser så glad og godt tilfreds ud med tilværelsen som den er netop nu,defor kan man jo godt længes lidt hjem...glæder os til at høre og se nyt fra dig.. mange hilsener og knus farfar og farmor
MOR Kære Maria. Det var så ridedagen - super billeder og ja ham Pedro han ser lidt doven ud - men rar - det synes jeg nu har skal have kredit for. Dejligt som du igen har oplevet en masse og ja det er da rigtig godt du sådan kan invi de andre i dine favorit retter.......Vi er spændte på sejlturen - bare hold dig igang med kort - eller noget andet - så tænker man ikke sådan på det at sejle. Vi ses på skype.