Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det igen igen blevet blogtid - Aah vi elsker det! :D
Da vi sidst opdaterede vores blog, var vi i Las Vegas aftenen foer vi skulle tilbage til San Francisco. Vi stod sindssygt tidligt op loerdag morgen, og koerte fra Las Vegas ca. kl. 5 om morgenen. Vi tog lige en sidste tur ned ad "The Strip", inden vi koerte ud paa motorvejen mod Californien. Vi havde bestemt os for at koere til Solvang, som Filip havde besoegt med sine foraeldre i 1997. Solvang er en by grundlagt af danskere og som ligger i Californien nord for Los Angeles. Efter tre-fire timer begyndte vi at naerme os Los Angeles, og da vi var i rimelig god tid, besluttede vi os for at koere ind til Los Angeles, i stedet for bare at koere udenom. Vi koerte ind til Hollywood og ned ad Hollywood Boulevard, med alle stjernerne paa fortorvet. For dem der maaske ikke ved det, kan beroemtheder faa deres navn skrevet i en stjerne paa fortorvet paa Hollywood Boulevard. Vi parkerede bilen, og gik en tur op og ned ad boulevarden, hvor vi bl.a. fandt Elvis Presley, The Beatles og Bob Marley i fortorvet. Herefter koerte vi videre hen ad Sunset Boulevard, og hen imod Hollywood skiltet. Vi koerte hen til et boligkvarter, hvor der var en nogenlunde udsigt til skiltet. Der tog vi et par billeder, inden vi koerte videre og tog en tur igennem downtown Los Angeles. Filip ville ogsaa gerne forbi Compton, som nok er en af de mest berygtede og farlige kvarterer i USA, og stedet mange sorte amerikanske rappere stammer fra. Da vi kom derhen koerte vi ligesaa stille rundt igennem byen, hvor det var tydeligt at det var fattigere end resten af Los Angeles. Vi var vidst ogsaa de eneste hvide i hele omraadet. Vi slap dog levende ud af ghettoen, og fortsatte herfra til Seal Beach, hvor vi havde et hurtigt stop og et kig ud over Stillehavet.
Herefter koerte vi videre til Solvang, hvor vi ankom kl. ca. 15.15. Lige da vi kom ind i byen, blev vi moedt af danske flag, danske vejnavne (Atterdag Drive, Aars Way osv.) og danske bagerier. Virkelig sjovt, selvom det mere lignede den gamle by i Aarhus, end det "rigtige" Danmark. Der var ogsaa flere hestevogne og gamle moeller! Naa, vi smed bilen og gik med det samme over paa et bageri, hvor vi koebte to smaa traestammer. Aarh de var gode! Ikke helt ligesaa gode som de danske, men vi har savnet danske kager saa meget, at vi elskede det!! Herefter gik vi lidt rundt i byen, og kiggede i flere butikker. Det var sjovt at der mange steder var skilte paa dansk. Efter en times tid koerte vi fra Solvang, og stoppede ved en Taco Bell for at faa aftensmad. Herefter koerte vi direkte til San Francisco, hvor vi ikke ankom foer 21.30. Vi ledte efter en parkeringsplads eller et parkeringshus i et stykke tid, men San Francisco er umulig at navigere rundt i, da naesten alle gader er ensrettede. Efter et trafikalt mareridt fandt vi et parkeringshus, hvor vi kunne smide bilen natten over. Vi gik hen til hostellet, og efter over 2400 kilometers koersel de sidste tre dage, var vi rigtig traette, saa vi gik direkte i seng!
Naeste morgen stod vi op kl. 7.30 og hentede bilen i parkeringshuset. Vi koerte direkte over til Golden Gate Bridge, og hen over den. Den var helt vildt flot og meget stoerre end vi lige havde regnet med! Efter broen drejede vi af og smed bilen ved en parkeringsplads. Vi havde bestemt os for at tage over til Muir Woods, som er en skov der bl.a. har de kaempe store redwood traeer, som bliver op til 120 meter hoeje, syv meter brede og over 2.000 aar gamle. Vi tog en shuttlebus fra parkeringspladsen og ud til skoven. Lige da vi kom ind i skoven, blev vi moedt af et par hjorte ved indgangen. Herefter kom vi ind til de gigantiske redwood traeer, som taarnede sig op rundt om os. Selvom vi lagde vores hoveder helt tilbage, kunne vi ikke engang se toppen! Og nogle af traeerne var aabne i bunden, saa man kunne staa inde i dem! Vi gik en tur rundt i parken i halvanden times tid, inden vi gik ud igen. Paa vej ud saa vi ogsaa en spaette hakke i et trae og to smaa jordegern paa stien foran os. Vi kom med shuttlebussen tilbage til vores bil, og vi koerte over Golden Gate Bridge igen. Lige efter broen drejede vi af, og stoppede bilen ved en parkeringsplads hvor der var genial udsigt over broen. Vi tog nogle billeder, gik ned af en lang trappe til vandet og hen til en mole. Paa vej ud paa molen hoerte vi pludselig nogle folk raabe, og gik over for at se hvad der skete. Pludselig kom der en haj op mod overfladen af vandet! En rigtig flot leopardhaj laa og svoemmede rundt helt oppe ved molen. Den laa og vendte sig rundt i vandoverfladen, saa den var rigtig tydelig at se. Vildt sejt!! Vi gik laengere ud paa molen, og tog nogle gode billeder af Golden Gate Bridge og faengselsoeen Alcatraz. Pludselig kom der to store saeler op af vandet lidt ude foran molen. De legede eller sloges med hinanden i vandoverfladen taet ved os. Igen vildt sejt at se - sikke mange dyr der er lige her! Vi gik fra molen og op ad trapperne til vores bil. Dernaest koerte vi hen til "crookedest street", som er en vej med en masse haarnaalesving ned af en bakke. Vi koerte ligesaa stille ned af vejen her, hvilket var rigtig sjovt at proeve. Dernaest koerte vi over Bay Bridge mod oest, vaek fra San Francisco og over til Oakland, hvor vi skulle i en Wal-Mart, som er et kaempe stort supermarked og det bedste i USA efter vores mening! Vi kom derind og koebte en masse ting vi havde savnet saa meget, og som vi ville tage med hjem til Danmark. Efter indkoebet koebte vi lige hurtigt en smoothie hver paa Jamba Juice - mmm!!!! Herefter var vi hurtigt tilbage ved hostellet for at aflevere vores indkoeb. Da vi holdt for roedt ved et kryds, holdt der en politibil parkeret ved siden af os. Pludselig kom der et salatfad med udrykning paa fraesende over krydset, og samtidig kom der to betjente loebende tilbage til den parkerede politibil, den ene med en kaempe fuldautomatisk riffel! De skyndte sig ogsaa vaek med fuld udrykning paa. Uha, lidt vildt at de havde saadan et vaaben midt paa gaden! Naa, vi fik afleveret vores indkoeb paa hostellet og koerte herefter ned mod havnen, hvor vi ville spise aftensmad paa Bubba Gump (en restaurantkaede som vi elsker og har spist paa i baade Florida og paa Hawaii!). Den gratis parkeringsplads nede ved havnen var desvaerre fyldt, saa vi blev noedt til at betale $10 for en plads. Vi gik fra bilen hen mod havnen, og saa til vores store skuffelse at molen hvor Bubba Gump ligger paa var lukket den aften pga. et privat arrangement. Argh!!! Spild af $10 for parkeringen! Vi gik lidt rundt ved havnen, inden vi hentede bilen fra parkeringspladsen. Der var ikke saa meget at lave ved havnen, saa vi besluttede os for at koere tilbage med bilen til udlejningsstedet. Vi stoppede hurtigt ved en "Jack-in-the-box" fastfoodrestaurant og fik aftensmad - det var faktisk rigtig godt! Efter at vi havde afleveret bilen, tog vi metroen tilbage til hostellet og sad lidt paa nettet. Vi opdagede til vores store fortvivlelse, at der havde vaeret et vulkanudbrud paa Island, hvor vi skal mellemlande paa onsdag, naar vi skal hjem til Danmark!! Argh, typisk! Indtil videre kunne vi se at kun det islandske luftrum var lukket, saa maaske kan vi komme paa et fly udenom Island? Naa, vi maa vente og se til paa onsdag.
Dagen efter sov vi rigtig laenge - helt til kl. 12! Vi havde godt nok ogsaa traengt til at faa sovet ud, efter at have vaeret tidligt oppe saa mange dage i traek! Morgenmaden/frokosten (kl. var 13.30) fik vi paa Subway, inden vi gik paa shopping i Ross og H&M. Herefter satte vi os paa Starbucks (en kaffebar) for at skrive dagbog, som vi efterhaanden var kommet rigtig langt bagud med. Herefter gik vi op til "crookedest street" igen, for at tage nogle billeder af den. Vi gik herfra ned mod havnen, da vi i aften havde taenkt os at tage paa Bubba Gump, som jo glippede dagen foer. Bubba Gump er en restaurantkaede der er lavet over filmen Forest Gump. Vi kom ned til havnen, og i dag var den heldigvis aaben! Saa vi kom ind paa Bubba Gump og fik rimelig hurtigt et bord og bestilte begge to masser af fisk og rejer! Oej det smagte sindssygt godt!!! Vi havde virkelig savnet Bubba Gump!! Uden tvivl verdens bedste restaurant! Efter den bedste aftensmad paa hele vores tur, gik vi og kiggede lidt paa nogle butikker langs molen, inden vi gik tilbage til hostellet. Her sad vi lidt paa internettet, for at opdatere os om vulkansituationen paa Island, som heldigvis var blevet lidt bedre. Herefter vi gik i seng.
I dag (tirsdag d. 24. maj) stod vi lidt tidligere op. Vi begyndte at pakke en smule, da vi skal flyve i morgen, onsdag. Vi ville gerne tage faergen over til faengselsoeen Alcatraz og gik ned i receptionen for at spoerge hvordan det fungerede. Hun fortalte at det var noget man skulle booke paa forhaand, saa hun vidste ikke om der var plads i dag. Vi laante telefonen og ringede til faergeselskabet, og desvaerre var der ikke flere pladser for i dag. Naa oev, men det er der ikke saa meget at goere ved. I stedet gik vi ned i byen og shoppede lidt igen. Vi havde bestemt os for ikke at vaske toej mere, saa Michelle blev noedt til at koebe en ny troeje, da hun var loebet toer for rene. Vi var i Ross og Old Navy, hvor Michelle fandt en troeje samt en ny bikini. Dernaest fik vi morgenmad/frokost paa Carl's Jr. Hamburgers, hvor vi fik nogle kaempe, fedtede og snaskede dobbelt oste, bacon og boef burgere.. Mmmm :D Vi var ogsaa lige i et Walgreen's supermarked, inden vi gik tilbage til hostellet. Her slappede vi af det meste af eftermiddagen, og sad paa internettet, hvor vi skrev denne blog. Vi regner med at gaa en tur ned i Safeway supermarkedet senere, som er lidt stoerre og har et bedre udvalg end Walgreen's. Mon ikke vi ogsaa lige snupper en sidste smoothie fra Jamba Juice saa :)
I morgen tidlig skal vi saa flyve fra San Francisco til Seattle kl. 10 lokal tid. Fra Seattle skal vi til Keflavik paa Island, og derfra til Kastrup lufthavn i Koebenhavn, hvor vi lander kl. 12.45 dansk tid. Vi ved ikke 100% om vi kan komme med flyet til Island fra Seattle, pga. vulkanudbruddet paa Island. Som situationen er lige nu, er luftrummet genaabnet over Island, men de er begyndt at lukke dele af det nordvestlige luftrum over Danmark. Vi haaber at vulkanen kan holde sig i umiddelbar ro og ikke spy alt for meget aske op, indtil vi er hjemme igen. Vi ved dog hoejst sandsynligt ikke noget 100 % foer vi staar i Seattle i morgen. I maa meget gerne krydse fingre for os!
Naar vi er hjemme i Aarhus igen, laver vi lige en afsluttende blog, saa I ved hvordan vores tur hjem gik. Men det var alt for denne gang, og sidste blog fra USA! Forhaabenlig er vi i Danmark om 48 timer :)
- comments
Susanne H. Brøndum Jaaa, nu kommer I snart hjem, heldigvis. Nu må tiden godt gå møj stærk :) Tak for rigtig gode fortællinger og billeder undervejs. Det har været utrolig interessant og spændende, at følge med i. Vi ses snart i KBH. :)) Ha det godt indtil da. Ses.