Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidste søndag hvor vi tog afsted fra Santiago, har vi været i en ferieby 600 km nord for Santiago, som hedder La Serena. La Serena er en meget turistvenlig by med masser af boder og butikker samt en okay strand (dog ikke dansk standard). Den første dag tog vi til stranden, hvilket var dejligt efter et par dage i Santiago med masser af mennesker og rimelig forurenet luft, men vi blev også slemt overrasket efter strandturen. Da vi ankom til stranden kl 11, var der stort set ingen mennesker, de ankom først 2-3 timer senere hvilket undrede os. Efter 3-4 timer på stranden var jeg især helt rød over det hele, og Mille var også blevet lidt rød. Om natten kunne vi slet ikke sove pga vi både var forbrændte på ryggen og maven. De sidste dage har jeg brugt på at pille alt huden af mit ansigt! Jeg har aldrig prøvet noget lignende, og plejer heller ikke at blive forbrændt. Dog var det ikke lige så slemt for Mille som havde taget solcreme på (men david synes at solcreme er overvurderet, det synes han helt sikkert ikke mere). Grunden til at det gik så galt er, at ozonlaget er virkelig tyndt i Chile. Uv-indekset er omkring 17, har vi fundet ud af efterfølgende!!! I danmark er uv-indekset omkring 4-5 om sommeren og allerhøjest 7! Herudover var det også det værste tidspunkt på dagen, vi tog på stranden, hvilket også var grunden til at der ikke var nogle mennesker de første par timer.
Ellers brugte vi de første par dage på at se La Serena, hvor centrum minder meget om at gå rundt på et marked bare med butikker og lidt kirker indimellem. Ud over det er det virkelig mange herreløse hunde, både her og i Santiago.
I torsdags tog vi på en tur til en dal, som hedder Elqui Valley. Dette var en virkelig smuk tur, og vi fik virkeligt set det smukke bjerglandskab, de har her i Chile. Herudover var vi rundt og se, hvor/hvordan de producerer pisco hvilket er den nationale drik hernede. Vi fik også forskellig smagsprøver, hvor vi smagte både det færdiglavet med smag samt det rent destilleret pisco, hvilket indeholder 67% alkohol, hvorimod det der bliver solgt i butikkerne med smag indeholder omkring 12-16%.
De første 3 dage var vi på et hostel med kun spansk talende. Hende der ejede det var rigtig flink, men det var rimelig kedelig, så de sidste par dage har vi været på et international hostel, hvor der er gang i den, og de fleste kan engelsk. Derfor har vi også fået snakket med en del andre rejsende fra rundt omkring i verdenen og fået masser af gode råd, om hvor vi skal tage hen. Vi regner med at tage tidligere op til Bolivia, da det skulle være vildt billigt og gode muligheder for at hike. Yderligere er planen at rejse op mod Inkariget i Peru, hvor vi vil se macho picchu.
Imorgen tager vi videre nord på, hvor vi skal ud til en ø at se pingviner og delfiner. Dette ser vi frem til :D
Håber ellers I nyder livet hjemme i Danmark ;) /David
- comments
Poul Hej begge to. Jeg har set et billede med noget "brunt" mad? Det skulle vel ikke være væltet lokum? KH Poul
Mille Det kunne det lige så godt have været.... Men det er KAGE :)