Profile
Blog
Photos
Videos
Kys sendes fra Cambodia
Nu er der kun 16 små dage tilbage, og jeg begynder at kunne mærke den daske kulde krybe op ad ryggen. Ikke rart! Jeg ville ønske at jeg kunne fortsætte min rejse, og glemme alt om økonomi, ansvar og arbejde, men det kan jeg ikke.... Ved ikke om det er godt eller skidt endnu.
Efter Sapa tog vi tilbage til Hanoi, og derfra til halong Bay. Et smukt syn set med opslagene øjne. Der er ikke meget at fortælle om stedet, det er noget der skal ses, og jeg viser gerne billeder :-) vi mødte nogle søde mennesker på båden, og sad til langt ud på aftenen og snakkede kultur og politik, og ja, jeg var med i samtalen ;-)
Vi fik grinet, set og oplevet en masse på den lille tur. Vi så en grotte, smuk men smadret til med disko-lys i alle regnbuens farver, sejlede i kajak mellem de tornende klipper, så solen dykke rødglødende ned i det klare vand og spiste lækker vietnamesiske retter.
Efter Halong Bay tog længere ned syd på til Hoi An, skrædderne by som vi kender den. Ikke nok med at det var et paradis for shopaholics som cecilia og jeg, var det også en super hyggelig by. Der var flotte kulørte lamper overalt om aftenen, lækker mad på restauranterne, en lækker lækker strand, bilfrit i centrum af byen og en afslappet indstilling til næsten alt. Simpelt en ferieby efter vores sind.
Vi fik shoppet en masse lækkert tøj, sko og tasker, og med en let banken i hovedet, og rusen over vores sex and the City oplevelse tog vi derfra med en enighed om at vi skulle spare lidt på resten af ferien. Luksus hotel med pool, restaurant besøg morgen, middag og aften, shopping og taxaer til og fra stranden i en lille uges tid var ikke just efter det budget vi havde lagt os for på denne tur.
Vi steg ud af bussen i Na Trang kl. 06.30 ish om morgenen, vandrede til hotellet hvor Sofie og Rebekka boede, vi tjekkede ind og faldt om på sengen. Et par timer gik med afslapning og for mit vedkommende renden fem og tilbage fra toilettet. Jeg skulle selvfølgelig blive syg i maven igen, den dag vi skulle ud og køre i bus fra Hoi An til Na Trang... Luksus.
Et par timer senere bankede det på vores dør, og en sød søvdrukken Rebekka med et kæmpe smil mødte os, da vi åbnede døren. Glæde, kram og kys fløj os om ørene de næste fem minutter. Vi fortalte hinanden om vores rejser fra da vi splittede op første gang og gav hinanden gode råd om hvad der skulle ses, transport og selvfølgelig hvilke skræddere man skulle bruge i Hoi An.
Vi har fået os to RIGTIG gode venner her! Helt bestemt!
Vi gik ned, lejede automatiske motorcykler, og kørte ud efter morgenmad. Herefter kørte vi lidt rundt og så på byen, hvor vi så fandt ud af at vi skulle se lidt på noget mudderbad. Vi kørte rundt i et stykke tid for at finde det, og kom ret langt væk fra byen, og lige pludselig hører vi ( jeg sad bag på rebekkas bike) cecilia og Sofie råbe op lidt tilbage. Vi stopper op og ser at cecilia er steget af og går forvildet rundt. Vi vender om og kører hen til dem, for at få at vide at der var en mand som havde kørt helt tæt op ad dem på en motorcykel og taget cecilia på den ene bryst hvorefter han var stukket af i en fart. Jeg blev rasende over at det var sket, og forsikrede de andre om at hvis der var nogen der så ham, igen skulle jeg nok smække ham en med min hjelm i høj fart. Øv en nar. Han blev ikke set igen, til hans held.
Vi fandt lidt efter mudderbadet og brugte en halv dag med spa og vitamin mudder. En sjov oplevelse som fik vasket den ubehagelige og rystende oplevelse væk.
Dagen efter dasede vi på stranden og bookede en motorcykeltur fra Na Trang til Sai Gon (HCMC). Vi købte også lidt kunst billeder hos en lokal, som kunne fortælle en rørende livshistorie bag sit arbejde. Et salgstrick som virkede helt fint. ;-)
Vi tog afsted kl. 8 om morgenen og fulgtes med pigerne den første dag, hvor efter vi splittede op igen for først at skulle ses igen i Danmark.
Vi sad bag på motorcyklerne i 4 dage hvor vi så kakao, peber, gummi og silkeorms plantager. Vi så en cashewnøds fabrik, smuk bjergnatur, små landsbyer og et flot vandfald.
Meningen var, at vi skulle bike hele vejen til HCMC, men efter at have kørt igennem en stor blodpøl fra et nyligt motorcykel uheld som omfattede et par omkomne i vejkanten, var lysten til at køre rundt på highway one ikke så overvældende. Derfor tog vi en natbus det sidste stykke vej.
I HCMC mødtes vi med Lasse og Emil som vi også mødte på Umpang trekket, og vi tilbragte dagen sammen med dem. Vi startede ud med at sidde og hygge på en kaffebar og fik snakket godt igennem om hvad vi havde oplevet. Senere tog vi til krigsmuseet, og fik revet lidt op i de triste følelser. En masse død og ødelæggelse kom ind med Express fart. Efter et par timer på museum tog vi til et marked hvorfra vi tog en taxa til et shopping center.
Takometeret kørte syndede hurtigt, men vi accepterede det, og da vi endelig var fremme prøvede chaufføren at snyde os. Jeg havde stukket ham 400.000 Dong, men med en hurtig og næsten usynlig bevægelse fik han byttet den ene 200.000 seddel ud med en 10.000. Jeg så det selvfølgelig, men han begyndte at kræve flere penge, hvor vi skulle have haft penge tilbage. NÆH NEJ HR. SNYDEPELS. Pludselig var hans engelske ordforråd lig nul, selvom han hele turen havde snakket lystigt om shopping centre og russere.
Heldigvis for at jeg er stædig og kan hæve stemmen, fik jeg sat ham på plads, som hvis det havde været et lille barn, og efter store bogstaver og tal skrevet på hans avis, indså han at han ikke kunne snyde os yderligere end hvad der stod på taxometeret.
Vi spiste en lækker aftensmad, og derefter min længe ønskede isdessert, og resten af aftenen gik på snak og hygge.
Dagen efter tog efterlod vi drengene, for at tage med en fyldt bus af cambodjanske soldater til Phnom Pen her i Cambodja. I Phnom pen mødtes vi med Henriette og Katrine som vi mødte på vores rundtur i nord Indien. To skønne piger som vi selvfølgelig spiste indisk med den aften. De rejste videre til Vietnam samme aften og vi gik i seng.
Vi tog ud til killing Fields som det første næste dag, og oplevede med audioguide hvordan tusinde af cambodjanere blev slagtet på de mest grusomme måder, af deres eget folk under pol pots styre. Der efter tog vi til S21, en forhenværende skole, lavet om til et af de slemmestes fængsler under den barbariske og mørke tid i Cambodja. Kun 7 af de indsatte fanger nåede ud i live. En trist oplevelse men utrolig spændende ! Jeg sidder og får kuldegysninger her i den sviende varme, bare af at tænke på det.
Vi er nu i Siem Reap, hvor vi skal se Angkor Wat i morgen. I dag ved vi ikke om vi skal ride på heste til en landsby eller om vi skal tage på museum og få baggrundsviden om templerne vi skal se i morgen. Det er nemlig pis hamrende dyrt.
Alt godt her fra, vi ses om 16 dage, men forhåbentligt kommer det nok nogle flere blog oplæg inden da. Jeg undskylder for mit fravær.
Køøøøøøøs.
Ps. Det blev til en tur ved poolen med cocktail og tanning ;-)
- comments