Profile
Blog
Photos
Videos
Hey you!
Så er jeg endelig kommet til Australien! Vejret er godt og folk flinke.
Jeg rejste fra København sammen med to andre danskere, som også skal deltage i VisitOz programmet. Flyveturen var lang, da vi havde 3 mellemlandinger og en del ventetid mellem de forskellige fly. Fra London til Hong Kong, Hong Kong til Carins+Brisbane fløj vi med Cathey airlines, som er Hong Kongs flyskeskab. Det var et rigtig godt selskab, meget hjælpsomme, smilende og gavmidle. De hjalp med at ændre vores pladser, så vi kunne sidde sammen og vi fik fin flyvmad og forskelligt at drikke. Den sidste flyvetur var den bedste, da vores ændring af pladser medførte, at vi kom til at sidde foran og dermed havde meget fodplads og stort udfoldeligt bord! Dog havde jeg været så uheldig at få blærebetændelse, så jeg havde fået skaffet noget gyseligt medicin i Hong Kong, som smagte skidt.
Da vi ankom til Brisbane havde jeg i forevejen en forventning om de sikkerhedsforhold der var, bl.a. pga. en serie på TV2 angående grænsekontrol i de Australske lufthavne. I flyvet havde vi fået udleveret et lille skema, som vi skulle svare på, og jeg skrev, at jeg havde medicin med (fra Hong Kong). Jeg blev vist til side, så de kun tjekke forholdene omkring mit svar, men det var iorden, så jeg gik hen og fik min kuffert med det samme. Derefter kom vi til den del med snifferhundene. Kasper (en af drengene) havde som den eneste af os pakket sin backpack ud og han blev vist hen, så hundene kunne lugte til tasken. Christian og jeg blev bare sendt mod udgangen uden yderligere tjek. Så det var jeg meget overrasket over. Vi blev så hentet af en kvinde, som kørte os til et vandrehjem inde i Brisbane by. Her fik vi et hurtigt bad og smuttede så afsted for at få vores visum klistret i vores pas. Det gik helt efter planen og vi gik så på tur i Brisbane. Vi var igennem den botaniske have og over floden. Brisbane er en meget smuk og ren by, man må på ingen måde smide affald eller cigaretskodder, så det var fedt. Da vi kom hjem var flere deltagere fra programmet kommet tilbage fra byen, og de var alle piger, så jeg skulle sove på værelse med dem. Resten af tiden i Brisbane gik med at lære de andre at kende og finde hen til den bus, som skulle køre os til Rainbow Beach fredag d. 31/8. Det var en længere køretur, så vi købte mad og vand inden afgang.
Her i Rainbow Beach bor vi på et rigtig fint vandrehjem, hvor andre udefra også kommer og spiser og fester. Vi har et fælles værelse og kommer på den måde lidt tættere på hinanden. Der er 3 piger fra Tyskland, 2 fra Sverige og 1 fra Holland. På mandag skal vi med bus videre til træningsfarmen, og der vil der være flere som slår sig til gruppen. Stranden her i Rainbow Beach er fantastisk, vandet er ufatteligt blåt og sandet dejligt blødt. Vi holder øje med solen og har meget solcreme på. Vinden er dog kold og om aftenen bliver her meget koldt, da det stadig er vinter hernede. Jeg glæder mig meget til at se foråret springe ud og til at nætterne bliver en smule varmere. (Lige nu sover jeg fuldt påklædt og med to tæpper og et lagen). Her om ikke så længe skal vi på en lille rundtur og se det flotte område.
Skriver snart igen :-).
Mette
- comments