Endelig kom dagen, hvor vi skulle om bord paa en baad og sejle rundt i Halong Bay!! I Halong bugten ligger der omkring 3000 smaa klippeoer, hvor der ikke bor mennesker eller dyr. De eneste dyr, der fardes paa oerne, er fugle, hvor der er ikke ordentligt vand, til at dyr kan leve paa oerne. Desuden har UNESCO udset dette sted til at blive fredet.

Vi korte fra togstationen ud og fik noget hurtigt morgenmad, inden vi gik om ombord paa en lille baad, der skulle sejle os ud til den store baad. Da vi kom ombord paa den store baad, fik vi at vide, at der gik en time for frokost. I mellemtiden lagde vi os op paa dakket overst oppe, hvor der var 20 liggestole til at slikke sol. Det var helt fantastisk at ligge deroppe, mens solen skinnede, musikken spillede og med den mest fantastiske udsigt!!

Frokosten stod paa seafood mad, og vi var knap fardige med maden, for personalet kom og tog dugen af bordet. Mens vi stadig havde drikkevarer paa bordet. Lidt markeligt alligevel.

Herefter blev vi sejlet i en lille baad ud og se en stor drypstenshule. Her kunne man gaa igennem hulen og se de mange klipper, der hang ned fra vaggen.

Tilbage til baaden sejlede vi videre til en strand, hvor vi kunne bade. Vandet var blevet varmet saa meget op i lobet af dagen, at ikke engang Mette havde problemer med at komme i vandet. Der gik ikke lang tid, for vi fik arrangeret med nogle flere fra gruppen, at vi ville prove bananen. Guiden hjalp os med at vare tolk mellem os og de fyre, som styrede showet. De ville have 50 dollars for en tur paa 15 minutter, hvor vi blandt andet sejlede rundt om nogle af oerne. Vi bed paa den med det samme og betalte pengene. Turen var sjov, saa lange den varede! Han naaede at sejle os rundt om en af klippeoerne, for han sejlede ind mod stranden igen. Et stykke fra stranden drejede han saa meget, at alle faldt i vandet. Vi regnede med, at han kom tilbage efter os og gav en tur til, for der var ikke gaaet meget mere end 5 minutter, men det gjorde han ikke. Han sejlede bare ind mod stranden med bananen. Vi begyndte derfor at svomme ind mod land igen. Da vi fik guiden til at snakke med manden, ville han ikke sejle langere. Han havde sejlet os rundt om oen og ville ikke give en tur til. Vi har endnu ikke forstaaet, hvordan mennesker kan vare saadan. Guiden fortalte senere, at der er stor forskel paa folk i Nordvietnam og i Sydvietnam. Folk i nord minder meget om kineserne og har faaet meget af deres mentalitet og graadighed. Det virkede meget som om, at guiden ikke syntes sarlig godt om nordvietnameserne.

Tilbage paa baaden gjorde folk sig klar til middagen. Den bestod ogsaa af seafood mad med en glas vin til. Vi var kun lige blevet fardige med at spise, da de hev alle deres souvenirs frem. Det skal lige siges, at maden stadig stod paa bordet!! Hele gruppen havde gladet sig til at komme vak fra alle salgerne, og saa skete dette. Der var umiddelbart ikke nogle, der kobte noget. Mette sad og saa nogle postkort igennem. Hernede kan man kobe en lille stak, der ligger sammen. Da Mette sad og saa dem igennem, var alle postkortene blevet blandet saa meget sammen, at der var flere ens postkort i mange af stakkene. De blev skide fornarmede, da Mette ikke ville kobe noget.

I det hele taget var personalet begyndt at virke meget ubehovlede!

Efter maden satte vi os op paa overste dak, hvor gruppen sad og hyggede og spillede kort og horte musik. Nogle af drengene fik senere smuglet nogle ol med op. Der sejlede nogle damer rundt i smaa baade, som solgte ol, sodavand, chips osv. Men de startede med at fortalle, at de ikke maatte salge ol, fordi personalet paa baaden ville blive sure. Men drengene havde alligevel faaet dem overtalt til sidst og fik smuglet ollene med op. Men vi blev stadig starkt overvaaget af personalet fra baaden. De stak flere gange hovedet op fra trappen til dakket for at se, hvad vi lavede. Men det hele gik fint, indtil vi skulle sove.

Vi havde faaet at vide hjemmefra, at det ville vare muligt at sove paa dakket, men da to piger fra gruppen provede at faa deres dyner derop, fik de at vide fra personalet, at de ikke maatte. Men vi gad ikke finde os i mere fra deres side, saa vi begyndte at smugle vores dyner op paa dakket, og til sidst opgav de at sige noget til os. Det endte med, de fleste sov paa dakket med udsigt til en sjerneklar himmel, og flere af os fik set stjerneskud.

To af drengene - Troels og Emil naaede ogsaa lige at faa frakke tilbud, inden de gik i seng. De havde siddet paa kanten af baaden sammen med deres karester, da en baad sejlede over til dem med tre piger i. De blev spurgt, om de ikke ville med over i en anden baad og proved nummer et eller nummer 2. Samtidig stod to af pigerne og lavede kyssemund til drengene. De blev ogsaa tilbudt at ligge i deres baad paa et rodt tappe. Alt sammen mens karesterne saa til. Man oplever lidt af hvert hernede - baade paa land men saa sandelig ogsaa paa vandet!